Undervisningsminister Margrethe Vestager skød gennem slammet og ramte kernen i den nyopblussede debat om modersmålsundervisning, da hun forleden udtalte:

'Det her vil give børnene problemer, som er langt større end den politiske effekt af at stille sig op mod regeringen. Det er børnenes liv og velfærd, det her handler om. For disse børn er dansk et andetsprog. Det sprog, deres mor typisk taler, er jo ikke dansk'.

Debatten blev sat i gang, da formanden for kultur- og fritidsudvalget i Høje-Taastrup, Svend Erik Hermansen, Socialdemokratiet, sidste fredag i Berlingske Tidende meldte ud, at bystyret ikke længere vil 'acceptere', at kommunens 1.100 tosprogede elever er tosprogede.

De er født i Danmark, dansk er altså deres modersmål - ergo bortfalder deres lovmæssige ret til etnisk modersmålsundervisning, ræsonnerer udvalgsformanden.

Vestegnskommunen fik vanen tro promte overstrømmende opbakning i Folketinget af Dansk Folkeparti, Venstre, visse socialdemokrater og Det Konservativt Folkeparti, der vil stille forslag om simpelt hen at nedlægge modersmålsundervisningen.

Årsagen er ikke penge, for modersmålsundervisningen koster kun promiller af det samlede skolebudget. Forhåbentlig skyldes det heller ikke ideologisk holdning hos De Konservative, Venstre og socialdemokraterne.

Nej, undervisningsministeren har ret - det er kynisk stemmefiskeri. På bekostning af børns vé og vel.

De damer og herrer fra Christiansborg og rådhusene i Brøndby, Ishøj og Høje-Taastrup skulle lægge fiskestængerne fra sig en kort stund og bevæge sig hele den lange vej fra den yderste højrefløj og ind i modersmålsundervisningen på skolerne.

Dér ville de møde rutinerede dansklærere, som fortæller, at 'når først tyrkiske børn har lært at læse tyrkisk, så kan de vende det om til dansk, lige sådan! Det er en teknik'.

Det ville også gå op for dem, at modersmålsundervisning handler om andet og mere end sprog. Om lektiehjælp, omsorg og støtte til både børn og voksne, der ikke har det for nemt. 70-80 procent af for eksempel de tyrkiske forældre er analfabeter, anslår erfarne modersmålslærere.

De besøgende ville høre jordnære historier som denne: En modersmålslærer er støttelærer i en 4.-klasse. De har om Grønland. Ivrige øjne studerer landkort og temperaturtabeller. De danske børn kan sagtens finde ud af at læse tabellerne, men de tyrkiske har aldrig set sådan nogle før.

'De læser ikke aviser og bøger med deres forældre', forklarer støttelæreren, der selv er tyrk. I næste modersmålstime står der tabellæsning på programmet.

Gæsterne ville desuden ved selvsyn kunne konstatere, at i modersmålstimerne slapper de tosprogede børn af. De bliver sig selv. De tør give udtryk for deres følelser. De er fri af den belastning, som de har på sig i de almindelige timer, hvor de uundgåeligt føler sig mindreværdige og andenrangs. De får styrket deres selvtillid en smule.

Det er denne lille oase, som kyniske politikere på stemmejagt nu vil tørre ud. Det er ikke anstændigt.

jvo

Det er denne lille oase, som kyniske politikere på stemmejagt nu vil tørre ud