»Jeg vil fortælle, at det med efterløn er ret kompliceret, og at medlemmer skal kontakte deres kreds«

Efterlønnen er svær at gennemskue

I Risskov mødtes 30 lærere for at finde hoved og hale i deres pensions- og efterlønsforhold. Men det er svært at tale generelt om

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Det første, jeg råder jer til at gøre, er at kontakte kredsen, før I træffer beslutningen om at trække jer tilbage. De økonomiske forhold for lærere varierer virkelig meget, så derfor er det en rigtig god idé, at kredsen får regnet på jeres specifikke tal«, siger Paul Keller Jensen, som er konsulent i Århus Lærerforening. Det var hovedpointen ved et møde for lærere om pension og efterløn i Risskov. Når det handler om efterløn og pensioner, er det svært at tale i tværsnit.

I lokalet sidder godt 30 lærere, der alle er i en alder, hvor efterløn og pension er aktuel eller meget snart bliver det. Deres blikke er fæstnet på Paul Kellers rolige hænder og venlige mimik, og ved hjælp af PowerPoints forklarer han de fremmødte, hvad det vil sige at have en tjenestemandspension, og hvordan de får mest ud af den. Ligesom dagtimerne, der snart går på hæld, vil mange af de tilstedeværendes arbejdsliv også lakke mod enden, og for flere af de fremmødte er logikken bag systemet ukendt land.

Forsamlingen får mange råd med på vejen, og et af disse er, at hvis de har optjent et helt pensionsår inden for indeværende skoleår, skal de gå af inden sommerferien. Herved får læreren udbetalt den ikke afholdte ferie på et feriekort, samtidig med at han får sin efterløn for juli måned. Det betyder, at han reelt får en ekstra måneds pension.

I slideshowet fremgår det af et søjlediagram, at det største hop i forhold til økonomien findes ved 62-års-alderen.

»Kan det passe, at jeg mister 2.000 kroner netto om måneden resten af livet, hvis jeg går som 60-årig i stedet for som 62-årig?« spørger en lærer i lokalet. Det mener Paul Keller godt, at det kan.

På mødet forsøger konsulenterne at dække de huller, som nogle af lærerne potentielt kan falde ned i. Især når det gælder frivilligt arbejde og hobbyer, der kan føre til salg af forskellige produkter, såsom billedkunst eller et forfatterskab.

»Efterlønneren vil sagtens kunne udføre frivilligt arbejde, så længe der er tale om ulønnede stillinger. Men hvis det drejer sig om arbejdsopgaver, der normalvis bliver lønnet, vil det blive modregnet i efterlønnen. Derfor er det virkelig vigtigt, at I søger vejledning hos os«, siger Majken Pedersen, der er konsulent i Lærernes A-kasse.

Hun fremhæver også flere begrænsninger i forhold til efterløn. Har en lærer en ægtefælle med egen virksomhed, kan hun ikke hjælpe til der og samtidig modtage efterløn. Hvis hun for eksempel ordner regnskab for sin mands håndværkerfirma. Her vil hun simpelthen miste retten til efterløn.

»I kan nok ikke huske det hele, men forhåbentlig er I nu forvirret på et højere niveau«, lyder aftenens sidste kommentar fra Majken Pedersen til forsamlingen, der ikke længere sidder ranke, men efter tre timers informationsbombardement er skudt et godt stykke længere ned i stolen. Dog stadig smilende. |

Paul Kellers råd til lærere på vej på pension

»Jeg har i virkeligheden kun ét råd: Kontakt din kreds. Den vil kunne hjælpe dig med rådgivning om økonomiske forhold og oplyse dig om, hvornår det er mest gunstigt at gå af i forhold til optjening af pensionsår og ferie«. |

Majken Pedersens råd til lærere på vej på efterløn

»Har du lidt selvstændig virksomhed, skal du tale med a-kassen i god tid, da det ofte er forbundet med problemer, når man er på efterløn.

Er du tjenestemand, skal du tale med din fagforening for at finde det bedste overgangstidspunkt med hensyn til pensionsår, og om der er penge at tjene ved at gå, før ferien afholdes.

Så længe du ikke har et efterlønsbevis, løber du en risiko, når du siger op for at gå på efterløn. For at kunne gå på efterløn skal du kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Er du syg, kan du derfor ikke gå på efterløn«. |

Powered by Labrador CMS