Jeg har ingen grund til at stoppe

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Bent Jakobsen, 60 år, har været lærer i 32 år og er ansat på Gammelgårdsskolen i Åbyhøj.

Hvornår vil du trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet?

Det har jeg endnu ikke fastsat. Jeg synes faktisk ikke, at jeg har nogen grund til at stoppe. Mit arbejde er stadig spændende, og jeg har stor arbejdsglæde ved at udføre det.

Hvad ville kunne få dig til at blive længere?

For mig er det et spørgsmål om at vælge arbejdsglæden. Det er et tilvalg. Du skal sige til dig selv, at i dag bliver det en god dag. Så handler det også om at have humor og selvironi.

Hvad vil du foretage dig, når du ikke længere skal arbejde?

Det har jeg ikke gjort mig nogen tanker om. Det ligger for langt ude i fremtiden.

Hvad glæder du dig mest til?

Ærlig talt så synes jeg ikke, at der er noget, der trækker i mig. |