Pension
0   391

Ingen vil sættes i bås som gammel

Gode arbejdsvilkår og god efteruddannelse er afgørende, hvis seniorer skal bevare lysten til at arbejde

Politikere og erhvervsfolk vil afskaffe efterlønnen og sætte pensionsalderen op. Men de overser, at den væsentligste faktor for at få ældre medarbejdere til at blive længere på arbejdspladsen er gode arbejdsvilkår. På nogle arbejdspladser indføres der særlige seniorordninger, men i skyndingen bliver det glemt, at folk over 50 år ikke ønsker at blive sat i bås som en gruppe, der skal tages særlige hensyn til.

»Hvis man tager munden fuld, kan man sige, at en god seniorpolitik begynder i børnehaven. Den går ud på at give folk en god uddannelse og senere i livet sørge for, at de har et interessant job og bliver ved med at have det, selv om de befinder sig i den sidste fase af deres arbejdsliv«, siger Per H. Jensen.

Artiklen fortsætter under banneret

Han er professor ved Centre for Comparative Welfare Studies ved Aalborg Universitet og har sammen med Karina Friis og Jesper Wégens udgivet bogen »Seniorpraksis på danske arbejdspladser«, der blandt andet ser på erfaringerne med seniorpolitik på skolerne i Horsens Kommune.

Seniorpolitik og personalepolitik er to alen ud af samme stykke, lyder en af bogens konklusioner

Øget fokus på seniorpolitik hænger tit sammen med, at der er udsigt til mangel på arbejdskraft inden for et område. Så bliver der taget initiativer, der går ud på at lette arbejdsbyrden for seniorerne ved, at de skal arbejde mindre eller får mere i løn.

»I stedet burde man skabe arbejdsvilkår, der viser hensyn til alle på arbejdspladsen, og som tager udgangspunkt i, at mennesker har forskellige styrker og svagheder. Nogle af dem hænger sammen med alder, men langtfra alle. Derfor gælder det om løbende at sikre sig, at der er sammenhæng mellem krav og resurser«, siger professoren.

Set gennem aldersbriller er det oplagt at medtænke, at unge generelt lærer hurtigere, og at ældre tit har et stort fagligt overblik. Men skær ikke alle over én kam.

»Aldring er individuel, og det samme er de resurser og kompetencer, der er til rådighed. Derfor er medarbejderudviklingssamtalen måske det bedste sted at føre seniorpolitik. Altså at fastlægge arbejdsvilkårene under hensyn til, hvad medarbejderen har lyst til, og hvor vedkommende ønsker at bevæge sig hen«, siger Per H. Jensen.

Han har en ny bog under udgivelse, der bygger på kvalitative interview med 25 efterlønsmodtagere. Enkelte af dem peger på, at de ikke har ønsket at fortsætte i jobbet, fordi arbejdsvilkårene er for ringe. Et andet gennemgående træk er, at mange ikke er blevet ordentligt efteruddannede de sidste år på arbejdsmarkedet.

»Der er både arbejdsgivere, der tænker, at der ikke er grund til at efteruddanne seniorer, og seniorer, der ikke føler, at de behøver holde sig ajour, når de kun skal undervise eller udføre andet arbejde få år mere. Under alle omstændigheder er det en fejlslutning, at ældre medarbejdere ikke behøver at få mere uddannelse, eller at man ikke behøver tænke på, hvordan de udvikler sig i jobbet«, siger professoren.

Der er et par fordomme, som Per H. Jensen gerne vil rydde af vejen. En af dem er, at en afskaffelse af efterlønnen er sagen, hvis man vil have folk til at blive på arbejdsmarkedet. Tankegangen er, at en afskaffelse af efterlønnen vil betyde, at det vil gå i Danmark som i Sverige, hvor der ikke findes efterløn, og hvor folk er halvandet år længere på arbejdsmarkedet.

Politikere, der siger det, glemmer, at arbejdsmiljøet har en meget højere status i Sverige end herhjemme. Afskaffelse af efterløn kan meget vel føre til, at mange flere skal førtidspensioneres.

En anden fejlslutning er, at løsningen er kostbare seniorordninger.

»Den slags ordninger kan nemt føre til, at yngre grupper føler sig uretfærdigt behandlet og derfor måske søger væk fra arbejdspladsen eller begynder at se skævt til ældre kolleger. Der kan også opstå en situation, hvor seniorerne bliver så dyre, at arbejdsgiverne ønsker at komme af med dem. Jeg kender til arbejdspladser, hvor de fleste ældre er røget ud, et par år efter at der er blevet indført en god seniorordning«.

Den ideelle seniorpolitik handler med Per H. Jensens ord om at gøre arbejdspladsen til et spændende sted at være. Men hvordan gør man lige det?

En senior med HK-baggrund, som er blevet interviewet til bogen, der er under udgivelse, siger, at havde hun følt sig set af ledelsen, ville hun have fortsat længere i jobbet. Selv kritik af den måde, hun havde løst en opgave på, ville kunne gøre et positivt udslag.

»Eksemplet viser, at der ikke er en enkelt løsning. Men generelt handler det om at afsætte de nødvendige resurser og om at anvende dem rigtigt. Ordentlige arbejdsvilkår kommer ikke af sig selv«, siger Per H. Jensen. |


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.419 andre er allerede tilmeldt

Det faglige netværk Lærersenior er for lærere, som er pensioneret eller på vej dertil. I samarbejde med fraktion 4 - pensionisterne i Danmarks Lærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
399 andre er allerede tilmeldt