Opfindsomheden har ikke fejlet noget, når det gælder skærpede sikkerhedsforanstaltninger på amerikanske skoler efter flere dramatiske skudepisoder over en længere periode. De kendte kontrolmetoder - metaldetektorer, overvågningskameraer og sikkerhedsvagter - har vundet udbredelse, men der er også dukket en række nye antivoldsinitiativer op.

I Allen, som er en forstad til Dallas, skal eleverne nu bære synlige identitetskort på skolens område.

I Miami og San Diego skal eleverne aflevere deres tasker ved skolens indgang. De får i stedet udleveret gennemsigtige bæreposer til bøgerne.

I Deltona, som ligger nær Orlando, Florida, er elevernes aflåste skabe på skolegangene blevet fjernet i sommerferien. De har fået udleveret et ekstra sæt bøger til at bruge hjemme.

I Palm Beach, Florida, er der oprettet sladretelefonnumre, som drives af politiet, og hvor elever og forældre kan rapportere om potentielt farlige situationer på skolerne.

Påklædning og personprofiler

Nogle skoler vurderer, at volden er et kulturelt fænomen, og sætter ind mod de mulige gerningsmænds ydre fremtræden. To elever på Columbine-skolen i Colorado, der skød 13 andre og derpå sig selv, var med i en klike, som blev kaldt trenchcoatmafiaen.

Derfor er trenchcoats blevet forbudt på skolerne i Gilbert, Arizona. I McKinney, Texas, er baggybukser, T-shirts med et voldeligt eller seksuelt budskab og farvet hår blevet bandlyst.

I og omkring New Orleans er der blevet indført skoleuniformer, så ingen elever kan skille sig ud gennem deres påklædning.

Og så er der skoler, som aktivt søger at identificere kommende voldsmænd blandt eleverne. På skolerne i Dighton-Rehoboth i Massachusetts er der lavet en vejledning til lærerne om symptomerne hos elever, som har voldelige tilbøjeligheder.

På skolerne i Granite City, Illinois, sammenholdes alle elever med en særlig adfærdscheckliste, og de potentielt voldelige sendes i rådgivning, bliver overflyttet til anden uddannelse eller bortvises.

I Wallingford, Connecticut, er der udsendt psykologiske profiler af tænkte voldelige elever. Så kan lærere, kammerater og forældre være på vagt.

Pres på skoleledere

Mange amerikanske skoleinspektører erklærer, at de føler et ubestemmeligt pres for at gøre noget. Og det skal helst kunne ses.

'Der har desværre været meget hysteri efter Columbine-massakren. Selv om der måske ikke var noget sikkerhedsproblem, ville forældrene have garantier for, at eleverne ikke kan tage skydevåben med i skole. De krævede synlige initiativer, der kunne indkredse fremtidige voldsmænd. Det er på en måde forståeligt', siger Joe Schneider, vicedirektør i Den Amerikanske Sammenslutning af Skoleledere (AASA).

'Men meget af, hvad der er gjort, er dumt. Det er ikke omkostningsbevidst', indvender Schneider.

Han og andre kritikere advarer om, at der ikke findes noget teknologisk, kulturelt eller psykologisk fix, der kan værne skolerne mod voldsepisoder. De opfordrer i stedet til at styrke de sociale og følelsesmæssige bånd mellem alle på de enkelte skoler. Spændinger skal opdages og tackles, inden de kommer til voldelig udløsning.

Hellere mentaldetektorer end metaldetektorer, lyder slagordet.

Joe Schneider finder det afgørende at bygge skoler, som er mindre, så rammerne er til stede for et godt nærmiljø. Der har været en amerikansk tendens til at tro, at større er bedre. I en overgangsfase kan store skoler opsplittes i mindre enheder.

Den amerikanske undervisningsminister, Richard Riley, har været inde på samme tankegang.

Andre eksperter indskærper, at skolerne ikke skal overtage rollen som politibetjent. De skal huske på det oprindelige formål om at skabe de bedste betingelser for at give børn en uddannelse.

'Det handler om mennesker. Skolens opgave er at lære eleverne om karakteropbygning, at være en god samfundsborger og at få indsigt i andre mennesker og håndtere konflikter på en fredelig måde', siger Pam Riley, direktør for Center for Forebyggelse af Skolevold, en privat organisation, som holder kurser og tilbyder rådgivning i emnet.

Ondets rod

Peter Blavelt, leder af Den Nationale Alliance for Sikre Skoler, en anden rådgivende organisation, udpeger chikane som ondets rod.

'Kendskabet til hadefuld opførsel er det centrale. Der er kliker og enkeltelever, der udøver chikane. Det kan komme så vidt, at de - og ikke de voksne - reelt leder skolen. Det er vigtigt, at eleverne oplever, at inspektør og lærere ikke er passive over for drilleri - eller det, der er værre. Det skal være, så de stoler på de voksne. Eleverne skal væk fra mentaliteten om, at de er nødt til at forsvare sig selv - i værste fald gennem voldelige angreb', siger Blavelt.

Metaldetektorer hører efter hans opfattelse hjemme i lufthavnene. På skoler vil det være både mere effektivt og billigere at forbedre det psykiske miljø.

Kritikerne af udbygningen af den fysiske sikkerhed siger, at hvis en skole omdannes til en fæstning, vil eleverne opfatte det som et signal om mistillid. Det er det modsatte, der er brug for.

Men vil forældre og politikere acceptere forbedringer, der ikke er synlige?

Jan Hughes, professor i uddannelsespsykologi ved Texas A&M University, tror på forældrenes forståelse, hvis de inddrages tæt som partnere i samarbejdet.

Og hvis de bibringes et fuldstændigt billede af skolens virkelighed.

Jan Hughes mener, at lærerne skal have mulighed for at deltage i kurser om konfliktforebyggelse. De skal have tid i skemaet til at tale med den enkelte elev. Og de skal have støtte ovenfra til at være en slags ambassadører for skolen i lokalsamfundet.

Kunstig krise

Hughes minder i øvrigt om, at skolevolden til en vis grad er en kunstig krise.

Nye undersøgelser viser, at de amerikanske skoler i virkeligheden er blevet et mere sikkert sted at opholde sig de senere år. De grufulde tv-billeder fra massakrer efterlader et andet indtryk, men Det Nationale Skolesikkerheds Center rapporterer, at antallet af skolerelaterede dødsfald er halveret siden 1993.

The Centers for Disease Control and Prevention, et offentligt organ, har opgjort, at tendensen til, at børn og unge begår vold, er generelt faldende i 1990'erne.

Og det amerikanske undervisningsministerium fastslår, at antallet af elever, der måtte bortvises, fordi de havde skydevåben med i skole, faldt med en tredjedel fra forrige skoleår til sidste skoleår.-Regner Hansen er freelancejournalist