Inklusion
0   175

Mere efteruddannelse, hvis inklusion skal lykkes

»Vi vil gerne inkludere, men det skal ske med respekt både for dem, der skal inkluderes, og for dem, der skal rumme«, siger Trine Nebel Schou, formand for børne- og ungdomsudvalget i Lyngby-Taarbæk.

Hun fortæller, at man netop nu i kommunen debatterer inklusion for at få en politik på området. Man har ikke besluttet et bestemt antal eller en procent for, hvor mange elever der skal inkluderes i de kommende år.

Artiklen fortsætter under banneret

»Der er et stort pædagogisk potentiale i inklusion i normalklasser, men vi er selvfølgelig ikke døve og blinde. Der er også et økonomisk potentiale i det. Hvis nogle af de mange penge, man bruger på ekskluderende tilbud, kunne komme ind i normalskolen, vil det betyde meget«, siger Trine Nebel Schou.

Hun understreger, at inklusion handler om eleverne i gråzonen. Der vil stadig være elever, der får mest ud af at gå i et specialtilbud, og de to specialskoler i kommunen skal bestemt ikke nedlægges.

»Sorgenfriskolen og heldagsskolen er helt uundværlige. De laver et fantastisk stykke arbejde, og der er elever, der har brug for at gå dér«, siger hun.

»Men kommunerne fattes penge, så vi er pisket til at tænke nyt. Vi har ikke den luksus, at vi kan fortsætte som nu. Inklusion er et pædagogisk projekt, men jeg ville lyve, hvis jeg ikke også sagde, at der er økonomi i det også«, siger Trine Nebel Schou.

Hun fortæller, at hun jævnligt får henvendelser fra forældre til elever i specialtilbuddene. De frygter for, at deres børn bliver sendt til en normalklasse.

Hun mener, at god inklusion kræver efteruddannelse af lærerne.

»Det faglige grundlag for at inkludere skal være i orden, og det er et politisk ansvar. Når vi flytter nogle af resurserne fra specialområdet, bliver der også råd til at efteruddanne«.

hl@dlf.org


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.009 andre er allerede tilmeldt
Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen