Længe leve forskelligheden

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

'Bliver lærere mere og mere ens?' Det var en mor, der spurgte, og tonen var bekymret.

'Jeg synes, at børn har godt af at møde nogle voksne, som har forskellige meninger og opfører sig på forskellige måder', uddybede hun, 'men på vores børns skole siger lærerne alle sammen det samme, og så føler man sig så dum, når man mener noget andet'.

Jeg forstår godt hendes bekymring. Folkets skole skulle gerne afspejle befolkningens sammensætning, både når det gælder forældre, elever og lærere.

Der er to vilkår, vi med sikkerhed ved vil præge det århundrede, vi lige har taget hul på. Det ene er, at forandringerne vil ske i et hurtigere tempo, det andet er en øget kulturel mangfoldighed. Det multikulturelle samfund er ikke noget, man kan vælge til eller fra, det er allerede nu en kendsgerning i de fleste større byer og i de fleste andre lande.

Uanset om vores børn og børnebørn vælger at bo i andre lande eller at blive i Danmark, kommer de til at arbejde sammen med folk, der er forskellige fra dem selv, der ser anderledes ud, der har fået en anden opdragelse og har andre måder at løse opgaver på.

Derfor er det vigtigt, at børn allerede i deres skoletid lærer at leve med uforudsigelighed og at trives i forskellighed. De skulle gerne møde voksne, der er forskellige.

Men passer det, at lærerne bliver mere og mere ens?

Her er det ikke nok med personlige fornemmelser - såsom at tænke tilbage på ens egen skoletids farverige personligheder. Der skal underbygning til.

En af de undersøgelser, der virkelig kan mane til eftertanke, er udgivet af Socialforskningsinstituttet i 1997. 'Livsstrategier og uddannelsesvalg', hedder den.

Det er en meget omfattende spørgeskemaundersøgelse, der er baseret på svar fra over 2.000 unge i forårssemestret af 3.g - altså lige før de skal vælge uddannelse.

Undersøgelsen viser, at der er to helt forskellige måder at forholde sig til globalisering og samfundsudvikling på. Og at de to næsten lige store grupper af unge slet ikke forstår hinandens værdier og bevæggrunde. De er antagonister.

Den ene gruppe kaldes erobrerne. De vil udnytte globaliseringens muligheder. De er helt indforstået med, at det betyder, at de kommer til at leve og arbejde i udlandet. De vil være ingeniører eller studere økonomi, og så vil de ud i verden og producere og handle, udvikle og rådgive og tjene penge. De fleste af dem er drenge, de har gået i privat skole, og deres forældre er veluddannede.

Den anden gruppe kaldes frelserne. De er bekymrede over udviklingen. De fokuserer på globaliseringens problemer - øget forurening, øget social ulighed. De er idealister, de vil løse verdens problemer. Det er vigtigere for dem at gøre noget for andre end at tænke på egen karriere og indtjening. De vil gerne rejse i udlandet, men de vil hjem til Danmark igen. De fleste er piger.

De har planer om at søge ind på en mellemlang, videregående uddannelse som socialrådgiver, sygeplejerske, pædagog eller lærer.

Tænk, hvis det bliver en realitet! Hvad vil det ikke komme til at betyde for den kommunale skole, hvis de foretagsomme drenge rejser ud og lader de bekymrede og omsorgsfulde piger bliver tilbage som lærere og pædagoger. Så får vi en skole med selvforstærkende værdier, som bliver mere og mere fremmed over for det, de unge erobrere mener har betydning og værdi.

Folkeskolen skal kunne rumme både erobrerstrategiens dynamik og risikovillighed og frelserstrategiens ansvarlighed. Lærerne skal være forskellige.

Lad os få ansat nogle lærere, som er uddannet i andre lande. Lad os få ansat nogle flere, som har selvstændig virksomhed ved siden af lærerjobbet. Flere tosprogede lærere, som ikke kun ansættes, fordi de er tosprogede, men fordi de er forskellige fra danske lærere.

Det er forskellene, der skaber forandring.

Tove Heidemann er pædagogisk konsulent ved Danmarks Lærerhøjskole i Haderslev

Powered by Labrador CMS