Folkeskolen skal fortsat gå på to ben

Den demokratiske dannelse skal bevares i den danske folkeskole, fastslår landets nye undervisningsminister.

Publiceret Senest opdateret
At vi i Danmark har en folkeskole, som stadigvæk er en smeltedigel, synes Troels Lund Poulsen er afgørende for samfundets sammenhængskraft. foto: Klaus Holsting

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Danmark har fået ny undervisningsminister, Troels Lund Poulsen. Hvordan ser hans drømmefolkeskole ud?

»Min drømmefolkeskole har fokus på to ben«, siger ministeren.

»Den har fokus på at være stærk faglig og kan uddanne vores børn og unge til at gå videre i livet med nogle kompetencer, der kan sikre, at de har muligheder for at få en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse«.

»Det andet ben tager afsæt i, at skolen skal være et socialt fællesskab, hvor man bliver dannet som person og får gode kompetencer, så man kan deltage aktivt i samfundet. De to ben skulle min stærke folkeskole tage afsæt i og dyrke, hvis jeg alene kunne lave den«.

Hvad vil du fremhæve som det bedste ved den danske folkeskole, som vi kender den i dag?

»Jeg vil ikke fremhæve én ting, jeg vil fremhæve mange ting. Men det, at vi har en folkeskole i Danmark, som stadigvæk er en smeltedigel, synes jeg er afgørende for det her samfunds sammenhængskraft. Til trods for at der er andre skoleformer, så har vi en meget, meget stærk folkeskole, som gør, at Per og Poul stadig væk går i den«.

»En anden ting, som er afgørende for mig, er, at vi har en folkeskole, som giver nogle rigtig stærke kompetencer på en lang række områder i forhold til det, som vel er kendetegnende for Danmark som samfund, hvis man ser historisk på det: Omstillingsparathed; det at kunne tilegne sig viden; det at være et samfund, der navigerer i forhold til de store lande. Og dér synes jeg sådan set, at vi stadigvæk er i stand til at udklække unge mennesker, som kan følge op på den tradition«.

Et vigtigt fællesskab

»Og så har jeg vel også et tredje punkt, som jeg synes er vigtigt at fremhæve, nemlig at i Danmark har vi et fællesskab imellem kommunalpolitikere, skolebestyrelser, lærere og elever, som man ikke har tradition for i mange andre lande. Den kobling mellem de fire parter synes jeg er om ikke unik så i hvert fald vigtig. Den gør, at vores elever er meget engagerede«.

»Der er ikke nogen tvivl for mig om, at det, at så mange af os har en baggrund i folkeskolen, er helt afgørende. At vi ikke har gjort det, som mange andre lande har gjort, nemlig at man har en folkeskole for nogen og så et helt andet skolesystem for andre«.

Og hvordan vil Troels Lund Poulsen så gøre en god skole bedre? Ja, det er den bundne opgave, han er sat på, nemlig at lave et forlig på grundlag af det skolepolitiske udspil, »Faglighed og frihed«, som han har arvet fra forgængeren, Tina Nedergaard. Han forventer, at han kan komme i mål med 60-70 procent af de 19 punkter, som »Faglighed og frihed« består af.