0   113

Bekymrende lav stemmeprocent

Værdidebatten om folkeskolen skal være tæt på medlemmernes hverdag, siger det ny formandskab

Det er dybt bekymrende, at så mange medlemmer undlader at bruge deres stemme ved hovedstyrelsesvalget, mener Anni Herfort og Stig Andersen, der fra årsskiftet udgør foreningens øverste ledelse.

'I forhold til andre organisationer er knap 50 procent stadig en høj stemmeprocent, men i forhold til vores tradition er det bekymrende', siger næstformand Stig Andersen og mener, at den lave stemmeprocent skyldes medlemmernes utryghed ved foreningens rolle i en tid med omfattende omvæltninger på skoleområdet og arbejdsmarkedet.

Artiklen fortsætter under banneret

'Det leder tankerne hen på nogle steder, vi ikke ynder at sammenligne os med', tilføjer Anni Herfort, 'hvor mennesker vælger passiviteten, når det politiske bliver for indviklet. Og det er særdeles uheldigt, når man ser på folkeskolens formålsparagraf, hvor det er vores opgave som lærere at gøre eleverne til aktive, medlevende borgere i et demokratisk samfund'.

'Det handler også om, at medlemmerne er optaget af at gå til masser af møder om udviklingen på deres egen skole. Jeg tror på, at skoleklubber er vejen frem som et debatforum', siger Anni Herfort, og Stig Andersen fremhæver hovedstyrelsens og formandskabets rolle som dem, der må vælge ud, hvilke temaer der er de vigtigste, og sætte dem til debat på det rigtige tidspunkt. Både han og Anni Herfort understreger vigtigheden af, at den enkelte lærer skal kunne se sin egen hverdag i de politiske emner for at engagere sig i dem.

Og hvad bliver det så for temaer, som skal debatteres blandt høj og lav i DLF i den første tid af det nye årtusind?

Værdidebat på dagsordenen

'Det kommer til at handle om hele grundlaget for folkeskolen. Værdidiskussioner, de pædagogiske diskussioner kommer til at fylde meget i forbindelse med, at F2000 skal evalueres', mener Stig Andersen.

'Der kommer flere og flere internationale undersøgelser, som kan få politikere til at gå i selvsving og friste dem til at give køb på de danske værdisæt bag skolen og for eksempel få dem til at forsøge at splitte folkeskolen op. Og jeg ser med bekymring på tendensen til, at børn efterhånden, omtrent før de er renlige, skal beslutte sig for et karriereforløb. Det er en menneskeret for børn at få lov at være børn', siger Anni Herfort. Foreningens opgave i den sammenhæng er i høj grad kampen for, at muligheder og ressourcer stemmer overens med de mål, politikerne sætter for folkeskolen lokalt og centralt.

'Mulighederne for efter- og videreuddannelse er for eksempel slet ikke gode nok', siger Anni Herfort.

'De kvaliteter, der ligger i den folkeskolelov, vi har i dag, passer flot til det informationssamfund, vi lever i - men det giver problemer, når lærerne oplever, at der ikke er overensstemmelse med de muligheder, de har for at leve op til den', siger Stig Andersen.

Der skal ikke forhandles ny arbejdstid i den fireårsperiode, den nye hovedstyrelse skal sidde. Til gengæld skal et helt nyt lønsystem og en helt ny arbejdstidsaftale gennemføres i praksis:

'Der er det afgørende, at vi samarbejder mellem det centrale og det lokale led, og det betyder, at diskussionerne fra overenskomstforhandlingerne ikke blot skal køre videre - nu har vi en fælles opgave at løfte. Vi må se på mulighederne, og vi må åbent erkende de problemer, der viser sig undervejs'.

Det handler også om det grundlæggende syn på børn, når finanslovsaftalen om forsøg med helhedsskole skal udmøntes. Der er 350 millioner forsøgskroner over fire år, og forligspartierne har givet tilsagn om, at F2000-parterne, herunder altså også Lærerforeningen, skal på banen, når aftalen skal udmøntes.

Her ser Anni Herfort og Stig Andersen mulighed for at give børnene mere tid til fordybelse.

'Man kan sige, at når børnene er der alligevel, er det fjollet, de ikke får den undervisningstid, der er behov for. Men det betyder ikke, at de skal gå i skole hele dagen', understreger Stig Andersen.

'Helhed er et slidt begreb, men vi må til at indrette børns hverdag, så den passer til børnenes behov og ikke efter, hvad der er mest praktisk for de voksne', siger Anni Herfort.

'Det betyder blandt andet, at børn skal have mulighed for at være sammen med andre børn end dem, de går i skole med. Når jeg kigger tilbage på min skoletid, er noget af det, jeg husker bedst, da de lege, vi legede om eftermiddagen, at jeg gik til spejder og så videre. Jeg kan godt være bange for, at vi mister den kultur, der ligger i foreningslivet, hvis børn ikke har de muligheder'.

Ny Skive-voldgift

Danmarks Lærerforenings ledelse vil altså gerne medvirke til forsøg og udvikling i skolestarten. Men der er stadig problemer, når det handler om overenskomst. Pædagogernes fagforbund BUPL har anlagt en voldgiftssag i protest mod den måde, man i Skive Kommune har etableret samarbejde mellem skolestartspædagogerne i børnehaveklassen og lærerne. Danmarks Lærerforening har uden held forsøgt at blive en del af den voldgiftssag, men har nu taget konsekvensen og selv anlagt en voldgiftssag imod Kommunernes Landsforening for at sikre, at Lærerforeningens overenskomst bliver overholdt i Skive Kommunes projekt 'Leg og Læring'.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet