Leg mod mobning

De store elever i legepatruljen sætter fælles aktiviteter i gang for indskolingseleverne.

Publiceret Senest opdateret
Sådan befrier man én i lokumsleg, der er en slags tagfat. Legepatruljen viser, hvordan man sætter sig på kammeratens lår og hiver i hendes arm – for at trække ud i toilettet.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Et par store piger i grønne T-shirts kommer gående med en masse elever fra de små klasser. Fordi det er så koldt udenfor, må legepatruljen være i gymnastiksalen i det store frikvarter, og to gange om ugen bliver der organiseret lege for de yngste elever på Havrehedskolen.

Tirsdag står en gruppe piger fra 7. og 8. klasse for det. Fredag er det to drenge fra de ældre klasser, der sætter de små elever i gang.

Over 50 elever tumler rundt i salen på strømpefødder. Lokumsleg er en slags tagfat. Når man er fanget, sætter man sig med et knæ i gulvet og et ben bøjet. Den, der skal befri, sætter sig på låret af kammeraten og hiver i hans arm. Sådan trækker man ud i toilettet. Børnene griner og løber rundt for at undgå at blive fanget.

Inden de begyndte, sad alle på gulvet og lyttede til introduktionen fra pigerne med de grønne T-shirts. De store piger har undervist hinanden i, hvordan man bedst taler til en flok mindre børn.

Det er Dansk Skoleidræt, der har undervist legepatruljen, og når der kommer nye medlemmer til, bliver de oplært i legene af den »gamle« legepatrulje.

Legeinstruktørerne har ingen problemer med disciplinen i dag, men hvis det skulle ske, skal de hente en voksen. Det er ikke legepatruljens opgave hverken at løse konflikter eller skælde ud. Det er gårdvagtens opgave. Den skelnen er vigtig, fortæller man på skolen.

Sejt at have store venner

I den anden ende af Havrehedskolen står Mie Larsen fra 8.c i »hullet«. Det er rummet, hvor skolens morgensamlinger foregår. Lige nu sidder en gruppe piger og tegner, mens fire andre står i akavede stillinger på et stykke plastic med store farvede prikker. En pige har sine hænder på røde prikker. Det ene ben rækker helt ned til den fjerneste række af grønne prikker, og det andet er bøjet under hende, så det står på en blå prik.

Mie holder en plade, hvorpå en pil drejer rundt og viser, hvordan de enkelte børn skal stå. Om den ene hånd skal være på rød prik, mens den anden er på blå og begge ben på grøn.

»Jeg vil have en svær nu«, siger en pige, mens en anden griner over, at hun kan sidde som en frø på prikkerne.

»Det er sjovt at være her, hvis man ikke lige ved, hvem man skal lege med i frikvarteret«, fortæller en pige fra 2. klasse.

»Det er sejt at have nogle store venner«, siger Mie Larsen fra legepatruljen.

De store piger er populære. Mie fortæller, at hun har en masse tegninger derhjemme, som hun har fået af pigerne fra indskolingen.

»Tirsdagen her er mit frirum, hvor jeg kan fjolle lidt med de små. Men vi gør det, for at der ikke skal være mobning blandt dem«.

Louise Raun Knudsen fra 8.c er også med i legepatruljen. Hun mener ikke, at der er meget mobning blandt de små elever, men i frikvarteret kan der godt være nogle, der bliver frosset ude.

»Især blandt pigerne kan der være kliker, men det er ikke så meget. Her handler det om at få alle med. Når de kommer her, laver vi noget fælles«, siger Louise.

»Jeg kunne da godt have tænkt mig, at der var legepatrulje, da jeg var mindre, fordi man dér kan tale med de ældre elever«.