Første gang Dan Løwe var tilbage på den gang, hvor han blev overfaldet, var det med hjertebanken og ondt i maven. I dag har han overvundet episoden - klik på billedet for at se videointerviewet med Dan Løwe

Den tunge tur tilbage

Dan Løwe blev sparket i ryggen og truet på livet af en vred far. Efter volden var han psykisk gået i stykker - støtten fra kollegaer, ledelse og fagforening hjalp ham igennem turen tilbage til hverdagen.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Jeg var nødt til at lave en liste med alt, hvad jeg skulle. Først til psykolog, så handle ind og bagefter hente børn. Det var nødvendigt at skrive alt ned, for jeg kunne ingenting«.

Sådan beskriver lærer Dan Løwe sin tilstand mandag den 8. februar 2010 - tre dage efter at han blev overfaldet. Den viljestærke lærer, familiefar og fagforeningsmand er væk. Tilbage sidder en apatisk fyr, der skal bruge sedler som krykke for at komme igennem selv de mest dagligdags ting. Fredag den 5. februar tog nemlig en fuldstændig uventet drejning. En banal konflikt kulminerede, da Dan Løwe blev sparket i ryggen og truet på livet af en vred far.

Han blev overfaldet, fordi han passede sit arbejde.

Kaos i mælkekøen - optakt

Fredag den 5. februar:

Dan Løwe er opløftet. Formiddagens musiktimer på Tjørnelyskolen i Greve er gået godt. Han venter med sine elever fra 4. klasse og en del af de små fra indskolingen i mælkekøen.

En større elev fra 6. maser sig frem. I første omgang stopper Dan Løwe ham. Pludselig skubber drengen de små til side, maser sig frem og tager en mælk. Det får Dan til at reagere, han griber ham i armen og siger, han skal vente som de andre - eleven går amok: »Dan skal ikke røre mig«.

Eleven bliver taget med til lærerværelset, hvor han får en skideballe.

Elevens klasselærer er undervejs kommet til, hun advarer Dan - drengen kan blive voldelig. Dan og klasselæreren trækker eleven op til viceinspektørens kontor.

Eleven ringer efter skideballen på sin telefon. Han er tosproget, så de ved ikke, hvad han siger, men han er meget ophidset.

På viceinspektørens kontor forlader Dan Løwe konflikten. Der er ikke faldet ro på, men Dan har to undervisningstimer efter spisepausen, så han går over til den nærliggende tankstation for at købe en sandwich og få det hele lidt på afstand.

Diskussion på kontoret - optrapning

Da Dan kommer tilbage til skolen, er den helt gal. På viceinspektørens kontor diskuterer tre kvinder og en mand højlydt med viceinspektøren. Dan går i første omgang ikke ind i det, men han bliver hentet på lærerværelset.

Det er nogle ekstremt ophidsede pårørende på kontoret. De mener, der er tale om racisme, og Dan bliver truet på livet.

Han forsøger at give hånd til faren, han vil forklare, hvad der er sket. Faren nægter pure at give hånd eller at tale med Dan. Situationen er kaotisk, og Dan kan ikke nå ind til familien, så han trækker sig.

Angrebet på gangen - overfald

Der er ikke mange meter fra kontoret til lærerværelset, det er en gåtur på under 30 sekunder. Men Dan får ikke gået den.

Den rasende far springer efter Dan, skubber to elever til side for at kunne nå frem til ham. Lige uden for lærerværelset sparker han Dan i ryggen.

»Sådan går det, når man slår min søn. Vi skal nok komme efter dig, vi slår dig ihjel«, råber faren efter sparket.

En kollega er kommet til og stiller sig imellem faren og Dan. Faren fortsætter med at råbe og true Dan, kollegaen sender ham væk. På lærerværelset bryder Dan sammen.

Hvordan kunne det ske?

Det er på mange måder en rystet lærer, der sidder på lærerværelset og ikke kan stoppe tårerne. Selve overfaldet er slemt nok, men volden og truslerne er ikke i sig selv det værste.

»Vi kan godt være uenige med forældre, sådan er det at være lærer. Men at han i den grad træder over stregen og vil skade mig. Det er det, der har chokeret mig allermest«, fortæller Dan Løwe her på den anden side af behandling og retssager.

Gode kolleger

Kollegaen, der stoppede overfaldet, kører Dan på skadestuen. Mens Dan sidder og venter, bliver han ringet op. Det er en krisepsykolog bestilt af skolens ledelse. Psykologen vil vide, om Dan har brug for en behandling?

»Men jeg ville bare hjem«.

Hjemme er det surrealistisk, at børnene leger, og det er fredag aften. Efter at børnene er lagt i seng, er det pludselig meget stille.

»Jeg sad der, og det var bare tomt«.

Han forsøger at lægge sig, men hver gang han er på langs, bruser adrenalinen på ny rundt i kroppen. Han kan ikke slappe af.

Weekenden igennem får Dan sms'er og besøg fra kolleger. Han fortæller historien et hav af gange.

»Jeg fik en fornemmelse af, at der var nogen, som drog omsorg for mig. Jeg fik at mærke, at jeg virkelig har nogle super gode kolleger«, fortæller han.

Møde hos krisepsykolog

Mandag morgen er Dan stadig mærket af overfaldet.

For at hænge sammen har han udarbejdet en liste med sine gøremål. Et af punkterne er en konsultation hos psykologen.

»Jeg har selv grinet lidt af de der krisepsykologer, men nu kan jeg virkelig se, hvad det er for nogle redskaber, de har. Hun kunne spørge ind og få mig til at fortælle om de ting, jeg var bange for«. Psykologen og Dan Løwe mødes tre gange i bearbejdningen af episoden.

Ud over psykologen, som skolens ledelse tager sig af, får han tildelt en advokat fra DLF. Elevens forældre anmelder Dan for vold mod deres søn - en anklage, han blev frifundet for - og advokaten tager ansvaret for straffesagen.

»Det var rart - min arbejdsgiver havde taget sig af det psykologiske, mens DLF tog sig af det juridiske. Jeg følte, jeg var i trygge hænder«.

Dømt to gange

Det tager 11 måneder, før sagen er lukket. I byretten bliver faren idømt 40 dages ubetinget fængsel. Det anker han, men landsretten vælger på baggrund af truslerne at skærpe dommen til 50 dages fængsel. Drengen og hans to søskende er efterfølgende skiftet til en anden skole, og Dan Løwe er tilbage i jobbet.

21 procent af alle lærere er blevet udsat for vold på arbejdet - det fremgår af en undersøgelse gennemført af FTF i 2009. Vold fra forældre udgør en lille del af den gruppe.

Tjørnelyskolens erfaringer med vold:

- Anmeld det til politiet.

- Sørg for, at de medarbejdere, der har været nærmest involveret, bliver debriefet.

- Lav en pressestrategi.

- Orienter de forældre, hvis børn er blevet afhørt af politiet.

- Få styr på psykologindsats.

- Hold samtaler med læreren og forsøg at indgå aftaler med ham, så han føler, han er med i forløbet.

- Giv medarbejderen tid til at komme tilbage.

Hvem gør hvad efter volden?

Sikkerhedsorganisationen:

- Registrerer hændelsen internt.

- Analyserer hændelsen med henblik på fremtidig forebyggelse.

Kollegerne:

- Overtager ansvaret for eleverne i situationen.

- Udviser omsorg for den voldsramte.

- Taler med den voldsramte om, hvad der skete. Episoden skal ikke glemmes.

- Lader den voldsramte tale om hændelsen, som vedkommende har brug for.

- Undlader at kritisere, latterliggøre, bagatellisere eller give gode råd.

- Tilbyder praktisk hjælp til afhentning af børn og indkøb med videre og sikrer, at den voldsramte ikke lades alene.

- Accepterer, at den voldsramte kan reagere anderledes end sædvanligt, mennesker reagerer forskelligt.

- Er opmærksomme på, at den voldsramte kollega muligvis kommer til at gennemleve et kriseforløb.

- Undgår at dramatisere episoden ved underretning af kolleger.

- Udviser diskretion.

- Er opmærksom på egne reaktioners farvning.

Lederen:

- Samler medarbejdere til en efterbearbejdning hurtigst muligt efter episoden.

- Henviser til krisepsykologisk hjælp efter behov, som også kan opstå i dagene efter voldsepisoden.

- Foretager eventuelt en anmeldelse til politi og arbejdstilsyn.

- Underretter pårørende og eventuelt læge.

- Sikrer, at den voldsramte ikke er alene umiddelbart efter voldsepisoden.

- Sørger for, at den voldsramte følges hjem.

- Undlader at kritisere den voldsramtes handlemåde.

- Vurderer behov for tilpasning af arbejdsopgaver de første dage efter episoden.

- Undgår at placere den voldsramte i situationer, der minder om voldsepisoden.

- Iværksætter og følger op på eventuelle sanktioner over for skadevolderen og følger op på kontakt til forældre.

Den voldsramte:

- Accepterer, at det er normalt at reagere.

- Godtager alle følelser.

- Tager imod psykologhjælp.

- Fortæller, hvad man har brug for.

- Overlader praktiske problemer til andre.

- Taler med kollegaer, familie og venner om voldsepisoden.

- Går så vidt muligt på arbejde hurtigt efter episoden. Påtager sig ikke nødvendigvis de normale arbejdsopgaver, men opholder sig på arbejdspladsen.

- Bearbejder det skete sammen med kolleger på arbejdspladsen, ikke derhjemme alene.

- Undlader at arbejde de første dage efter episoden.

Se mere på bar-u-f.dk og i folderen »Vold i Skolen - psykisk arbejdsmiljø på skoler«.