KTO skal være venner igen

Konferencer skal gøre forhandlingsfællesskabet blandt arbejdstagerne bæredygtigt igen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvis det skulle være vores venner, så vil jeg nødigt møde fjenderne, tænkte mange lærere og andre kommunalt ansatte under overenskomstforhandlingerne i foråret, når de i pressen kunne følge slagsmålet mellem organisationerne i forhandlingsfællesskabet KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte). Først og fremmest mellem lærerformand Anni Herfort, sygeplejerskeformand Jette Søe og pædagogformand Bente Sorgenfrey. På repræsentantskabsmødet i KTO før jul lagde KTO-formand Poul Winckler derfor op til to konferencer, som over det næste år skal skabe en bæredygtig forhandlingsmodel.

'Det er denne gang blevet mere end udstillet, at for meget kamp foregår mellem grupper i KTO i stedet for at være koncentreret om den egentlige modpart, nemlig arbejdsgiverne. Fokus og balance blev på den måde skæv og har givet god grobund for arbejdsgiverne til at spille på en splittelsestaktik, sådan som vi for nylig har set formanden for Amtsrådsforeningen gøre det, når han meldte ud, hvem der skulle have mere i løn', sagde Poul Winckler blandt andet.

'At finde frem til en bæredygtig forhandlingsmodel er selvfølgelig lettere sagt end gjort', tilføjede han og slog nogle af de temaer an, som skal behandles i løbet af det kommende år. Det gælder en diskussion af, om det overhovedet giver mening at forhandle samlet, selvom han ikke selv er i tvivl om, at det er det eneste rigtige. Det drejer sig også om en eventuelt fælles stillingtagen til det samlede KTO-forlig, om en analyse af Forligsinstitutionens rolle og om KTO's struktur.

Lokale KTO'er

På repræsentantskabsmødet præsenterede KTO-fællesskabet også et debatoplæg, som skal inspirere lønmodtagerorganisationerner lokalt til at slå sig sammen i mini-KTO-fællesskaber, efterhånden som stadig flere lønkroner fordeles lokalt.

'Jeg vil helst tro, at man lokalt er de bedste til selv at finde ud af, hvordan samarbejdet skal organiseres. Jeg synes dog godt, at der kan komme lidt mere fart i den proces', sagde Poul Winckler, som påpeger, at arbejdsgiverne i kommuner og amter koordinerer deres forhandlinger med de forskellige lokale lønmodtagerrepræsentanter.

'Står vi ikke sammen, vil arbejdsgiversiden alt for let kunne spille os op mod hinanden', sagde han.

Folk fra KTO er derfor også klar til at komme ud lokalt og deltage i temamøder og som fødselshjælpere, når de lokale fællesskaber skal etableres.