Danske 7.-klasse-elever klarer sig gennemsnitligt i praktiske opgaver i matematik og naturfag, når man sammenligner internationalt. Det viser en ny rapport, der er endnu en udløber af den internationale Timss-undersøgelse (The Third International Mathematics and Science Study).

De danske elever er over gennemsnittet i fire opgaver, der handler om opløsninger, terningekast, en fold og klip-opgave og en opgave om at flytte møbler rundt om et snævert hjørne. Men i opgaver med brug af lommeregner, vejning og lys/skygge klarer de danske elever sig under det internationale gennemsnit.

Det er Danmarks Pædagogiske Institut (DPI), der har udgivet rapporten, der ikke fokuserer så meget på, hvilke lande der scorer højest i undersøgelsen, som på evaluering i matematik og de naturvidenskabelige fag i folkeskolen. Forfatterne Peter Weng og Ayoe Hoff ønsker at sætte gang i en debat om evaluering, og rapporten ser specielt på, hvordan de praktiske opgaver kan anvendes til brug ved vurderinger i forbindelse med evaluering.

Rapporten indeholder tolv opgaver, eksempler på elevbesvarelser og den metode, som opgavebesvarelserne er blevet vurderet ud fra. Flere af opgaverne lægger vægt på, at eleverne selv udarbejder og planlægger en metode for at finde en løsning på det fremstillede problem.

'Rapporten er tænkt som inspiration', siger Peter Weng.

'Lærerne kan lade sig inspirere af opgaverne til at udarbejde deres egne opgaver, og de kan bruge vurderingerne som model for deres evaluering. Lærerne skal være systematiske, skrive deres observationer om hver enkelt elev ned og samtale med eleverne. Først i samtalen finder man ud af, hvordan eleven tænker, og hvordan eleven er kommet frem til sit resultat'.

Danmark deltager ikke officielt i den del af Timss-undersøgelsen, der handler om at løse tolv praktiske opgaver, men DPI inviterede en gruppe 7.-klasser fra hovedstadsområdet ind til at afprøve de praktiske Timss-opgaver. Antallet af elever er ikke repræsentativt, så resultaterne kan kun ses som et fingerpeg om, hvor denne gruppe af elever har deres styrker og svagheder inden for matematik og naturfag.

Ingen kønsforskelle

Et bemærkelsesværdigt resultat af undersøgelsen er, at der blandt 7.-klasse-eleverne, der deltog i projektet, ikke er signifikante kønsforskelle. Det var der ellers i de danske besvarelser af den skriftlige Timss-undersøgelse - netop med hensyn til 7.-klasse-eleverne, hvilket har undret og givet anledning til mange spekulationer.

Senere er det blevet dokumenteret, at der ikke ses kønsforskelle i de danske afgangsprøver og heller ikke i gymnasiet. Men i den skriftlige del af Timss-undersøgelsen klarede drengene sig bedre end pigerne. Når det gælder de praktiske opgaver, ses det altså nu, at der ikke er kønsforskelle.

Nogle af de praktiske opgaver viste kønsforskelle internationalt. Tre af opgaverne klarede pigerne således bedst, mens tre andre opgaver blev løst bedst af drengene. Men de danske elever følger ikke dette internationale mønster.

De danske elever er bedst i de praktiske matematiske opgaver og dårligst i naturfagsopgaverne. Samme mønster viste sig i de skriftlige opgaver.

'Det er ikke så underligt, for eleverne har jo matematik i langt flere år, end de har naturfag', siger Peter Weng.

'Og da Timss-undersøgelsen blev gennemført, var faget natur/teknik stadig ret nyt for eleverne'.

Natur/teknik blev indført som fag for 1.-6. klasse med skoleloven i 1994. Timss-undersøgelsen blev gennemført i foråret 1995.

Dårlige elevformuleringer

Rapporten indeholder mange eksempler på elevbesvarelser af de tolv praktiske opgaver. Disse eksempler viser, hvordan de enkelte elever er nået frem til deres rigtige eller forkerte resultater. I skemaform er fordelingen af besvarelserne opgjort, sådan at det er muligt at se, om eleven har en korrekt konklusion med en fyldestgørende beskrivelse af processen, eller om konklusionen er rigtig, men resten af besvarelsen mangelfuld. Det fremgår også, om eleven har misforstået opgaven.

'Det er ikke ligefrem de store stile, eleverne skriver. De er gode til at bruge redskaber, men når de skal fortælle, hvad de gør og hvorfor, så kniber det', siger Peter Weng.

'Jeg tror desværre, at det afspejler, at samtalen mellem lærer og elev ofte kun er på et teoretisk plan og ikke sker så tit i praksis. Jeg tror, vi går ad den rigtige vej, sprog og kommunikation vægtes meget i læreruddannelsen i dag, ligesom det vægtes i læseplanen. Men lærerne skal udfordre den enkelte elev til at kunne formulere sig bedre. Lærerens støtte til eleven kunne styrkes ved at observere eleven i øvelser og tale med eleven om øvelsen, om fremgangsmåden og om konklusionen'.

'Når jeg holder oplæg for lærere, siger de hver gang, at de ikke ved, hvor de skal finde tiden til dette. Men den skal de finde. Som regel har læreren en klasse i mere end ét år, og så er det muligt at finde den tid, der skal til at observere den enkelte elev og til at tale med eleven om arbejdet'.

Standardtest dur ikke

Peter Weng er modstander af de standardtest, som forlagene er begyndt at udgive.

'Evaluering handler ikke kun om at måle færdigheder, og der findes ikke et enkelt vurderingsværktøj, hvis man vil måle kompetencer. Lærerne må udvikle deres egne opgaver ud fra, hvad eleverne kan og ikke kan, og de må også i gang med selv at udvikle evalueringsredskaber. Standardtest kan ikke bruges til ordentlig evaluering, og brug af standardtest går i øvrigt imod intentionerne i folkeskoleloven', siger Peter Weng.

Formanden for Matematiklærerforeningen, Lene Christensen, deler helt denne holdning til standardtest.

'Men hvis ikke lærerne selv står for en evaluering, så kommer den oppefra i form af standardtest', siger hun.

Lene Christensen mener, at lærerne skal evaluere den undervisning, de selv har lavet. Hun giver altid eleverne en test efter et undervisningsforløb for at se, hvad de har tilegnet sig af undervisningen, og hvor hun skal sætte mere ind.

'Evalueringen fungerer desværre ikke optimalt i skolen. Lærerne fremhæver altid tidsproblemet. Det er også rigtigt, at hvis man laver klasseundervisning, får man problemer med tiden til evaluering, men den form for undervisning bruger man vel heller ikke så meget mere. Ved gruppeundervisning har læreren mulighed for at tale med eleverne, og der er også tid til det', siger Lene Christensen.

Hun fremhæver, at det efterhånden er blevet mere almindeligt, at eleverne fører logbog, og det giver en god mulighed for at se, hvordan den enkelte arbejder. I logbogen beskriver eleverne, hvilke faglige områder de har beskæftiget sig med, og hvor de synes, de har deres styrker og svagheder.

'Når vi holder kurser i Matematiklærerforeningen, prøver vi altid at have evalueringen med, fordi det er så vigtigt. Derfor er det også dejligt at se en rapport som denne, der giver anvisninger på evaluering og fremhæver samtalen med eleven. Rapporten her ligger tæt på Matematiklærerforeningens ønsker og på de vejledende læseplaner'.

Lommeregner bruges sjældent

Lene Christensen har hæftet sig specielt ved én af opgaverne i rapporten. Her skulle eleverne bruge lommeregner, og de danske elever klarede sig temmelig dårligt og noget under det internationale gennemsnit.

'Det er tankevækkende, at de klarede denne opgave så dårligt. Men sammenholder man dette med det skema over elevbesvarelser, der er i rapporten, kan man se, at mange af de 300 elever, der deltog i Timss-undersøgelsen, kun sjældent bruger lommeregner'.

Samme skema viser, at eleverne faktisk aldrig bruger computer i matematikundervisningen, og at de næsten aldrig arbejder i grupper. Ligeledes er der kun meget få elever, der har prøvet at arbejde med matematikprojekter. Et andet skema viser, at lærerne kun sjældent tager udgangspunkt i et praktisk problem fra dagligdagen, når et nyt emne skal introduceres i matematik.

Rapporten 'Evaluering i matematik og naturvidenskabelige fag i folkeskolen' er udarbejdet af Peter Weng og Ayoe Hoff, Danmarks Pædagogiske Institut. Rapporten koster 195 kroner plus 20 kroner i forsendelse.

Eleverne bruger faktisk aldrig computer i matematikundervisningen, og de arbejder næsten aldrig i grupper. Ligeledes er der kun meget få elever, der har prøvet at arbejde med matematikprojekter, og lærerne tager kun sjældent udgangspunkt i et praktisk problem fra dagligdagen, når et nyt emne skal introduceres i matematik