Ros i stedet for kritik

Det er svært, men også sjovt, siger Tove Rasmussen og Bodil Bang-Larsen om classroommanagement

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I var I USA på studietur sammen. Hvad lagde I mærke til?

Bodil Bang-Larsen: 'Stilheden. Det var det mest markante. De amerikanske lærere hævede aldrig stemmen, og vi undrede os over, at de kunne undgå det. Hvordan gør de det? Det var det spørgsmål, som fik os til at studere classroommanagement'.

Nu har I afprøvet teorierne et halvt års tid. Hvordan er det gået?

Tove Rasmussen: 'Det er et fantastisk godt værktøj til at skabe opmærksomhed om det vigtigste, nemlig undervisningens indhold. Vi eliminerer den forstyrrende støj. Jeg er meget glad for, at jeg på mine gamle dage har fundet en ny og god måde at være sammen med eleverne på'.

Er teknikken lige velegnet til alle aldersgrupper?

Bodil Bang-Larsen: 'Tove og jeg er enige om, at det, vi gør, egner sig til de små elever. I 4.-5. klasse skal rammerne være større. Men vi lærer eleverne at tage ansvar for sig selv og kammeraterne, og vi håber, at det vil bære videre op gennem skoleforløbet. Målet er en klasse børn, som fremstår med et fællesskab med alt, hvad det indebærer'.

Tove Rasmussen: 'De børn, vi modtager i skolen i dag, fylder meget. De har brug for tid, ro, struktur og overskuelighed i skolen. Mange af dem har lange dage i institutionen, så det er bydende nødvendigt, at skoletiden har faste (og kærlige) rammer'.

Bodil, på et tidspunkt kastede en af dine elever et viskelæder efter en anden. Jeg lagde mærke til, at du roste formanden i stedet for at skælde ham, der gjorde det, ud. Hvorfor det?

Bodil Bang-Larsen: 'Det er en del af den amerikanske selvværdspædagogik, som hænger tæt sammen med Classroommanagement. Man skal rose i stedet for at kritisere. Så jeg roste formanden, fordi han mindede sin kammerat om, hvordan man opfører sig, i stedet for at kritisere kammeratens dårlige opførsel. Det er den gode opførsel, som får opmærksomheden. På den måde forhindrer jeg, at eleverne laver noget dumt for at få opmærksomhed'.

Tove Rasmussen: 'De positive formuleringer og managementteknikkerne er naturlige for de amerikanske lærere, men vi har haft svært ved at vænne os til dem. Nogle gange skal man være meget opfindsom for at finde noget positivt at sige. Og med mit temperament har det været svært at undgå at hæve stemmen. Man skal arbejde meget med sig selv'.

Hvad får I som lærere ud af teknikken?

Bodil Bang-Larsen: 'Vi oplever, at vi får mere frihed til at undervise. Vi skal ikke hele tiden løse konflikter eller svare på de samme spørgsmål om og om igen. Vi laver værkstedsundervisning flere gange om ugen. Fire grupper, hvoraf de tre er selvforvaltende. Børnene hjælper hinanden, og vi har tid - og ro - til at undervise den fjerde gruppe'.

Tove Rasmussen: 'Alle disse færdselsregler i klassen giver børnene tryghed og ro til at lære. De gror, fordi vi har lært dem klassens regler, fordi vi forventer noget af dem, som de kan klare, og fordi vi roser og hjælper dem igennem dagene'.-id