Fem mål for Det digitale Danmark

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Mere gang i handel på Internettet, bedre offentlig service, demokratiske og attraktive Internettilbud til alle borgere, førnævnte livslang læring for alle og etablering af to 'IT-fyrtårne', et i Nordjylland og et i Ørestaden, er de konkrete mål for 'Det digitale Danmark'.

Uddannelsesområdet får de mest præcise anbefalinger med på vejen. Amtscentrene for undervisning skal styrkes, så de kan give bedre IT-support til grundskolerne og vejlede lærerne om integration af IT i undervisningen. Alle skoler skal have en IT-vejleder, og alle lærere skal tilbydes en hjemme-pc med Internetadgang, som de dog delvis selv skal betale enten som løntræk eller gennem efteruddannelse. Og så skal engelsk integreres i alle fag lige fra børnehaveklassen. Alt sammen er formuleret i rapporten 'Det digitale Danmark' som kan hentes på adressen: www.detdigitaledanmark.dk.

Desværre kan der være langt fra vision til handling, hvilket også er tilfældet for DDD-satsning på skoleområdet. I december blot en uge efter DDD-publicering kom den politiske redegørelse, som skulle føre ideerne ud i livet. Her kunne man konstatere, at en række af de folkeskolerelaterede initiativer er sat på venteposition, herunder blandt andet bedre Internetadgang til eleverne, pc-ordning til lærerne og udvikling af digitale undervisningsmidler. Her på redaktionen følger vi udviklingen med håb om, at folkeskolen også får den centrale plads i det nye samfund, som er nødvendig, hvis visionen skal hænge sammen.

Powered by Labrador CMS