For mange forældre er lektier indbegrebet af at gå i skole. For lærere i gamle dage var lektier også en selvfølgelighed. Mange havde den opfattelse, at jo flere lektier, desto dygtigere blev ungerne. Det gav også magt at give lektier for. Man kunne straffe synderne. Alle lærere anså deres fag for det vigtigste, og derfor gav man lektier for uden skelen til andre fag. Samtidig vidste man, at forældrene var glade for, at deres unger havde mange lektier for - et udtryk for, at de lærte en masse.

Lærere, der i dag giver mange lektier for, bliver af mange forældre stadig betragtet som dygtige lærere. Mange forældre tror stadig, at der er ligefrem proportionalitet imellem mængden af lektier og forståelsen af et givet fag. Nydimitterede lærere fra seminarierne falder for traditionerne og fortsætter med at betragte lektier som en nødvendighed for, at børn kan lære mest muligt. Ånden rundt omkring på skolerne er stadig, at 'man giver lektier for, for børn har godt af træning'.

Jeg mener, at der i dag snakkes så meget om 'ansvarlighed for egen læring' og om 'forældrenes medindflydelse på deres børns skolegang', så nu må det overlades til forældrene at 'give lektier for/at pålægge børnene pligter i forhold til skolen'. Her er der tilmed en oplagt chance for forældrene til at få indsigt i/forståelse af, hvad børnene lærer/beskæftiger sig med på skolen. Hvis forældrene synes, det er passende med lidt træning hver dag, så må ansvaret være deres. For øvrigt kan børn jo sagtens have pligter i hjemmet, uden at det behøver at have noget med deres skolegang at gøre.

Det er en kendsgerning, at det er de samme børn, der af den ene eller anden grund ikke får lavet deres lektier hver dag - med skældud og andre sanktioner til følge for ikke at tale om, hvad nederlaget/den dårlige samvittighed/ydmygelsen over for klassen kan gøre ved barnet. Der er megen fokus på de skoletrætte børn, men ikke ret meget på, hvorfor de er trætte af skolen. Læreren har til stadighed den forpligtelse, at hun/han skal anspore/rose/opmuntre/hjælpe/drage omsorg for den enkelte elev - kort sagt skabe et læringsmiljø for den enkelte, således at denne får lyst til at lære/træne/gå i skole/føle ansvarlighed/fordybe sig/søge udfordringer og meget mere.

Mange børn har lange 'skoledage', hvis de starter i skolefritidsordning om morgenen, går i skole i fire-fem timer for så at fortsætte i skolefritidsordning om eftermiddagen. Der er ofte kun lidt tid i familiens skød, inden det igen er sengetid, og denne tid skulle gerne bruges på hygge og positivt samvær. Vi skal også huske, at mange børn og unge mennesker har mange interesser/fritidsjob - der også er med til at forme dem og gøre dem til hele mennesker, der kan leve op til de store krav, der stilles fra omverdenen.

Hugo Friche Madsen

Nordre Skole, Hobro

Forkortet af redaktionen