Lysten driver valget

Hvad afgør de studerendes valg af linjefag? Tre lærerstuderende på Silkeborg Seminarium svarer

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Da Linda Frølund Kristensen i 1998 begyndte på Silkeborg Seminarium, begyndte valgte hun matematik og samfundsfag. De to sidste linjefag ville - mente hun dengang - blive fransk og biologi, men sådan skulle det ikke gå. Biologi holdt, men fransk er ude af billedet. Interessen for fransk er så lille på Silkeborg Seminarium, at et eventuelt franskhold ville blive spist af med et reduceret timetal, og dét var ikke noget for Linda Frølund Kristensen. I stedet vælger hun enten idræt, billedkunst eller musik.

Linda Frølund Kristensen skeler ikke til, hvilke fag skolerne får brug for i fremtiden, eller hvilke der vil gøre hende til en alsidig lærer. Hun vælger de fag, der interesserer hende, men det er jo heller ikke sikkert, at hun kommer til at tjene sine penge som folkeskolelærer. Læreruddannelsen kan bruges til meget. Måske bliver hun friluftsinstruktør og får sit eget firma. Dét kunne hun godt tænke sig.

Anderledes er det med hendes gruppefælle, Nils-Henrik Hagelskær. Han stiler mod et job som folkeskolelærer. Matematik og samfundsfag er de to første fag, de to sidste bliver hjemkundskab og natur/teknik. Fagene er, siger han, valgt af interesse og ikke af jobtaktiske grunde, og sådan bør det, mener han, også være. Man skal brænde for sine fag. Ellers bliver man aldrig en god lærer. Men, tilføjer han, seminarierne og ministeriet må gerne gøre de studerende opmærksom på, hvilke fagkombinationer skolen får brug for. De må gerne oplyse om beskæftigelsesmulighederne. Men lad være med at presse bestemte fagvalg igennem. Det vil aldrig lykkes. Det fører aldrig til noget godt. De studerende skal have lov til selv at vælge, mener Nils-Henrik Hagelskær.

 

Jesper Birck har som de to andre matematik og samfundsfag som de første linjefag. De to sidste bliver historie og hjemkundskab, og alle fire er valgt af ren og skær interesse. Ahrr. Det passer ikke helt, tilføjer han. Når sandheden skal frem, er han ikke specielt interesseret i matematik, men han kunne ikke undgå faget. Man skal tage enten matematik eller dansk, og dansk ville være værre, så derfor blev det matematik, siger Jesper Birck. Han er helt sikker på, at han ikke vil være folkeskolelærer. Hvad han så vil? Det ligger ikke fast endnu. Der er flere muligheder. Men folkeskolen, nej!

id

Powered by Labrador CMS