DLF's hovedstyrelse
0   258

Stilfærdig tilfredshed

Hovedstyrelsen håber på ekstra penge til flere undervisningstimer i de yngste klasser

Finanslovsaftalen om 350 millioner kroner over de næste tre år kan give mulighed for en bedre skoleudvikling. Hvis partierne bag folkeskoleloven, Undervisningsministeriet og kommunerne ellers vil det.

Sådan cirka kan hovedstyrelsens vurdering resummeres op fra det sidste møde i det gamle århundrede.

Artiklen fortsætter under banneret

'Der er grund til stilfærdig tilfredshed', sagde Anni Herfort og udtrykte ønske om, at de ekstra penge vil kunne bruges til flere undervisningstimer i de yngste klasser, så der bliver bedre muligheder for at give alle elever gode udfordringer med forskellige undervisningsformer. Og Søren Eske Christensen supplerede med et ønske om, at der bliver mere tid på mellemtrinnene.

'Det er fint, at man rundt omkring har 30 ugentlige timer i skolestarten. Men det giver altså problemer, hvis man så i 3. klasse kun har 25 timer', sagde han.

Flere medlemmer udtrykte betænkelighed ved heldagsskoleprojekter, hvor børnene skal være på skolen hele dagen.

'Dér tror jeg, at vi har en allieret i undervisningsministeren. På foreningens symposium (se Folkeskolen nummer 50-52. redaktionen) advarede Margrethe Vestager jo netop imod det, som hun kaldte 'skolearrest'', sagde Anni Herfort og understregede, at DLF arbejder målrettet for modeller, der giver bedre undervisningsmuligheder.

'Den faglige fordybelse er vigtig. Der skal være plads til kreative og musiske elementer i undervisningen, og den skal indeholde praktiske aktiviteter. Men børnene skal kunne mærke forskel på undervisning og fri tid', sagde hun.

En computer til læreren

Når arbejdsgiveren pålægger læreren at tage pc-kørekort og det pædagogiske IT-kørekort, er uddannelsen selvfølgelig arbejdstid. Det er hovedstyrelsen helt enig om. Man er også enig om, at der skal passes godt på, når kredsene indgår lokalaftaler om det, for der er ingen, der har kunnet klare uddannelsen på 30-40 timer, som flere kommuner spiller ud med. Det reelle timeforbrug ligger på omkring 100 timer, og det må selvfølgelig afspejle sig i de aftaler, der skrives under.

Men hvordan så med de computere, som kommunerne ville stille op hjemme hos lærerne? Her blev der udtrykt forskellige opfattelser. Fagligt udvalg havde slået fast, at læreren selvfølgelig ikke skal betale for computeren. Installation og vedligeholdelse påhviler selvfølgelig også arbejdsgiveren. Og det samme må gælde betalingen for den tid, der bruges på telefon-nettet.

Men Rigmor Jark var imod det sidste.

'Nej, jeg er selvfølgelig enig i, at kommunen skal betale det hele. Men når vi ved, at der er medlemmer, der hellere end gerne siger ja til computeren og så er parat til at se bort fra telefonudgifterne, så kan vi ikke gøre ret meget', sagde hun.

'Jamen, det skal vi', sagde Henrik Billehøj og henviste til, at forbruget på ISDN-nettet vil eksplodere i fremtiden.

'Det gælder lærernes kursustid, det gælder søgning på Internettet, og det kommer til at gælde aflevering og modtagelse af opgaver fra elever', sagde han.

Ved en afstemning fik Rigmor Jarks forslag tre stemmer, mens alle andre stemte imod.

Lederforeningens selvstændighed

Rigmor Jark kom også i mindretal på spørgsmålet om en bevilling på knap to en halv million kroner til Lederforeningen.

Det er at lave en helt selvstændig forening for skoleledere ad bagdøren, mente hun. Derfor kunne hun ikke stå bag bevillingen. Men flere andre argumenterede kraftigt for.

'Kongressen har vedtaget en model for samarbejdet, og den kører vi efter. Vi lusker ikke noget ind ad bagdøren. Det er vigtigt for begge parter, at ledere og lærere er i samme forening, derfor skal Lederforeningen have penge til deres mange aktiviteter', sagde Karsten Holst og mindede om, at en lang række af lederarrangementerne havde være 'dobbelt overbooket''.

Kjeld Karlsen mente, at Lederforeningen bliver nødt til at have meget stor selvstændighed. Også større end den har i dag. Anders Bondo Christensen fremhævede, at det lokale tilhørsforhold stadig er afgørende. Og Jens Kjær sagde, at hvis man vil gøre sig forhåbninger om, at alle ledere igen kan samles i samme forening inden for et kortere åremål, så skal Lederforeningen kunne gennemføre alle de kurser og arrangementer, der er behov for.

Forslaget fik alles stemmer minus Rigmor Jarks.

Anbefalinger til den nye styrelse

En god del af mødetiden gik med at gøre de anbefalinger færdige, som den afgående hovedstyrelse skal give videre til den nye styrelse. Tidligere har det været for- og næstformanden, der færdiggør forslaget til udvalgssammensætning. Men nu foreslår hovedstyrelsen, at den nyvalgte hovedstyrelse først vælger et forretningsudvalg, som så skal gøre 'fagfordelingen' færdig, så samtlige medlemmer kan stemme om den på et efterfølgende møde.

Hvordan det blev modtaget af de nyvalgte, kan læses i næste uge.

-th


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ