Arbejdstidsaftalen for lærere

En arbejdstidsaftale med et pædagogisk grundsyn

Den nye arbejdstidsaftale afspejler, at foreningen og arbejdsgiverne er enige om, at der skal være sammenhæng mellem lærernes arbejdstid og den pædagogiske virkelighed i folkeskolen i dag og i fremtiden.

Arbejdet skal tilrettelægges på en måde, der er administrativt enkel, og som sikrer lærerteamet/lærerne et professionelt råderum over planlægningen og udførelsen af arbejdet. Det sker ved, at der som hidtil indgås kommuneakkorder, skoleakkorder eller timerammer - eller som noget nyt i form af en helhedsaftale, der dækker alle lærerens opgaver.

Forud for hvert skoleår samarbejder skoleledelsen og lærerne om det kommende skoleårs planlægning. Planlægningen tager udgangspunkt i de pædagogiske mål og de midler, der er til rådighed.

Samarbejdet mellem ledelse og lærerne er i det hele taget et vigtigt omdrejningspunkt i den nye arbejdstidsaftale.

Når aftale om akkorder er indgået, eller der er enighed om timerammer, administrerer de enkelte lærerteam/læreren selv tiden.

Skolelederen har fortsat det overordnede ansvar for kvaliteten af skolens arbejde, men lærerne tilrettelægger og løser - i team eller enkeltvis - selv arbejdsopgaverne i forhold til de opstillede mål.

Arbejdstidsaftalen består af 3 hovedelementer:

Lærernes individuelle tid, kaldet betroet tid, som læreren selv administrerer, skoletiden samt et planlægningssystem. I det følgende er der en beskrivelse af indholdet i elementerne.

Betroet tid

Alle fuldtidsansatte lærere får fremover 400 timer betroet tid om året. Den betroede tid bruger den enkelte lærer til sin egen individuelle forberedelse. Den enkelte lærer råder selv fuldt ud over tiden. Skolelederen kan ikke pålægge læreren individuelle eller kollektive opgaver inden for den betroede tid.

Den betroede tid anvendes til:

- lærerens individuelle forberedelse og efterbehandling af undervisningen og af mødevirksomhed

- henvendelser fra forældrene uden for arbejdspladsen

- den selvstændige løbende faglige ajourføring

For at understrege, at den enkelte lærer har fuld råderet over den betroede tid, og for at sikre, at den kun anvendes til de opgaver, der er beskrevet ovenfor, bliver det konkret fremhævet, at en række opgaver IKKE skal løses i den betroede tid. Det gælder f.eks. mødevirksomhed med andre lærere, klasselærerfunktionen, aktiviteter med eleverne og deltagelse i kurser.

Konsulenter, der er omfattet af lærerarbejdstidsaftalen, samt skolebibliotekarer og skolevejledere skal have samme betroede tid som lærerne.

Ekstra tid til forberedelse og efterbehandling af undervisningsforløb, der kræver særlig forberedelse af den enkelte lærer, kan efter lokal beslutning indgå i lærerens skoletid.

Der er eksempelvis mulighed for lokalt at afsætte ekstra tid til

- nyuddannede lærere

- lærere, der skal varetage nye fag og fagområder

- lærere, der underviser i klasser med mange tosprogede elever

- undervisning af socialt belastede elever

- undervisning af elever med generelle eller specielle indlæringsvanskeligheder

- undervisning, der stiller særlige krav til egen fremstilling af undervisningsmateriale.

Skoletid

Skoletiden anvendes til alle andre arbejdsopgaver end dem, der hører hjemme i den betroede tid. Skoletiden består altså af undervisning, pauser/frikvarterer, udviklingstimer, lærersamarbejde, samarbejde med andre, klasselæreropgaver, forældresamarbejde, aldersreduktion, lokal beslutning om ekstra forberedelsestid, efter- og videreuddannelse samt andre opgaver og funktioner.

Skoletiden kan placeres på 209 dage, hvilket stort set svarer til antallet i dag. Det gælder for alle lærere uanset antallet af undervisningstimer.

Det er opgavernes karakter og indhold samt de bygningsmæssige forudsætninger for tilstedeværelse på skolen, der afgør, om arbejdsopgaven skal løses på skolen eller ej. Det kan forventes, at tilstedeværelsen på skolen vil være stort set som i dag.

I det følgende finder du en kort beskrivelse af nogle af de opgaver, der ligger i skoletiden.

Undervisning

Arbejdstidsaftalen rummer en bredere definition af undervisning i folkeskolen end tidligere. Formålet er, at arbejdstidsaftalen skal harmonere med og understøtte den pædagogiske udvikling i folkeskolen og de læringsprocesser, som folkeskoleloven lægger op til.

Undervisning finder ikke alene sted ved klasseundervisning og andre traditionelle organisationsformer. Der er i princippet tale om undervisning ved alle aktiviteter sammen med eleven/eleverne. Det gælder eksempelvis gruppearbejde, rådgivning, løbende evaluering, elevsamtaler, lejrskoler samt sociale og kulturelle arrangementer.

Som følge af det brede undervisningsbegreb defineres blandt andet følgende som undervisning:

- undervisning med deltagelse af gæstelærer

- teaterbesøg, museumsbesøg, klasse- og skolefester, idrætsdage, juleafslutningen

- skolebibliotekarens rådgivning og vejledning af elever i skolebibliotekets åbningstid

- skolevejlederens planlagte vejledning af elever individuelt og kollektivt.

Der er ikke tale om udtømmende lister, idet aftalen netop ikke skal lægge begrænsninger for udviklingen af undervisningsaktiviteterne.

Rene tilsynsopgaver ved fællesarrangementer defineres fortsat ikke som undervisning.

Det udvidede undervisningsbegreb medfører, at selv om en lærer under den nye arbejdstidsaftale løser fuldstændig de samme opgaver som i dag, så vil hun på papiret få et højere undervisningstimetal. Det har betydning for lønnen, da hun hurtigere opnår de undervisningstimetal, der udløser undervisningstillæg (se s. 15).

Lejrskoler o.l.

Hvis ikke der kan indgås en lokal aftale mellem kreds og kommune om afregning for lejrskoler o.l., er den tidsmæssige afregning den samme som i den nuværende aftale, blot medregnes alle 14 timer nu som undervisning. Der ydes tillæg for deltagelse i lejrskoler og lignende arrangementer med overnatning. Tillægget er på ca. 100 kr. pr. påbegyndt hverdag og på ca. 250 kr. pr. påbegyndt lørdag, søndag eller helligdag. Time-/dagpenge ydes efter reglerne herom oven i ovennævnte tillæg.

Eksamination og censur

Eksamination og censur defineres som undervisning, og tiden aftales lokalt. Hvis kreds og kommune ikke kan blive enige om en lokalaftale om tid til eksamination og censur, gælder den tilbagefaldsregel, at lærernes deltagelse ved prøver skal medregnes med den medgåede tid. Det vil sige, at eksaminatorer og censorer skal have indregnet den tid, de konkret bruger til forberedelse, opgaveretning, gennemførelse og efterbehandling af prøven, samt eventuel transporttid i forbindelse hermed.

Pauser/frikvarterer

Pauser/frikvarterer indgår i skoletiden. Pauser/frikvarterer hænger sammen med lærernes tilrettelæggelse af undervisningen, idet der skal tages hensyn til pædagogiske forhold, når pauser/frikvarterer skal fastlægges. Undervisningen skal tilrettelægges, så der skabes sammenhæng i de enkelte læreprocesser.

Pauserne kan enten følge et traditionelt skema, som fastlægges af skolens leder, eller det kan overlades til lærerne/teamet at indlægge pauser, når det passer ind i elevernes aktiviteter i undervisningen.

Den tilsynsforpligtelse, som læreren i dag har før første og efter sidste lektion, regnes fremover som skoletid.

Klasselærerne

Tid og løntillæg til de lærere, der får klasselæreropgaven, aftales lokalt mellem kreds og kommune. Hvis der opnås enighed om en lokalaftale for klasselæreropgaverne, skal der også aftales et funktionstillæg. Hvis man lokalt ikke kan blive enige om en aftale, er en klasselærer sikret 75 timer som i dag, og arbejdsopgaverne er præcis de samme som i den nuværende aftale.

125 timer til udvikling og lærersamarbejde

For hver lærer skal der afsættes 125 timer til skolens samlede udvikling og lærersamarbejde. Timerne kan kun anvendes til dette formål. Den enkelte lærer skal have mindst 50 timer.

Resten fordeles i et samarbejde mellem skolens ledelse og de ansatte. Der besluttes konkret tid til konkrete opgaver. Timerne til udvikling og lærersamarbejde er ikke en akkord.

Der er tale om minimumstimetal, idet skolens ledelse ved skoleårets planlægning kan beslutte at afsætte yderligere tid til de udviklingsaktiviteter, der indgår i det kommende skoleår. Der kan ligeledes afsættes yderligere tid til lærersamarbejdet/den fælles forberedelse.

Mere om udviklingstimerne

Tiden til udvikling er et nyt element i arbejdstidsaftalen. Formålet med timerne er at sikre lærerne tid til at kvalitetsudvikle folkeskolen. Timerne kan anvendes til aktiviteter, der skal sikre skolens udvikling i forhold til de pædagogiske mål for skolen.

Skolens leder beslutter i samarbejde med lærerne, hvilke udviklingsaktiviteter der indgår i det kommende skoleår for den enkelte, teamet og det samlede lærerpersonale.

Udviklingstimerne kan eksempelvis anvendes til:

- pædagogiske dage/møder

- udvikling af evalueringsformer

- selvformulerende, lukkede studiekredse for grupper af lærere

- supervision

- refleksion over egen og andres erfaringer og praksis

- udvikling af lokale læseplaner og undervisningsmaterialer.

Timerne kan ikke anvendes til møder i pædagogisk råd. Lederen kan heller ikke pålægge lærerne at bruge disse timer til efter- og videreuddannelse eller aktiviteter med elever.

Mere om lærersamarbejde

Som noget nyt er der centralt sikret tid til lærersamarbejde. Ved lærersamarbejde forstås det samarbejde, som lærerne udfører sammen omkring elevgrupper/klasser og omkring fag i forbindelse med undervisningsaktiviteterne. Lærersamarbejdet omfatter altså den fælles forberedelse, efterbehandling og evaluering af undervisningen.

Samarbejdet kan f.eks. struktureres i team.

I de tilfælde, hvor lærersamarbejdet på skolen er struktureret i team, og hvor teamet selv tilrettelægger og administrerer den tildelte tid, kan samarbejdstiden også anvendes til den løbende dialog mellem ledelse og team i forbindelse med opfølgningen af de fastlagte mål.

Tiden til lærersamarbejde kan ikke anvendes til lærernes samarbejde med forældre eller til det samarbejde, der foregår i lærerkollegiet som helhed f.eks. i pædagogisk råd, ved lærermøder o.l.

Mulighed for mere tid til udvikling og samarbejde

Med de 125 timer til skoleudvikling og lærersamarbejde er der ikke aftalt endelig afregning for alle opgaver i tilknytning til lærersamarbejdet, herunder den fælles forberedelse og efterbehandling.

Den lokale organisering af arbejdet har betydning for behovet for tid til lærersamarbejdet, herunder tid til fælles forberedelse og efterbehandling. Ud over de 125 timer til skoleudvikling og lærersamarbejde, der er sikret i den centrale aftale, er der mulighed for lokalt at afsætte yderligere skoletid til disse opgaver. Den enkelte lærer/det enkelte team skal naturligvis kun anvende den tid til fælles forberedelse m.v., som fremgår af deres aktivitetsplan (det, der svarer til den nuværende arbejdsfordelingsplan).

Samarbejdet med andre

Ud over lærersamarbejdet skal der som hidtil afsættes tid til det øvrige samarbejde på og uden for skolen. Det gælder eksempelvis møder i pædagogisk råd, samarbejdet med ledelsen om årsplanlægningen, samarbejdet med SFO og koordineringen til andre myndigheder.

Forældresamarbejdet

Der skal som hidtil afsættes tid til skole-hjemsamarbejdet, dvs. forældrekonsultationer, forældremøder mv.

Lærere over 60 år

Arbejdsgiverne søgte ved de netop overståede forhandlinger at få afskaffet aldersreduktionen, men i den afgørende fase lykkedes det foreningen at fastholde aldersreduktionen - endda i en forbedret udgave.

Fuldtidsbeskæftigede lærere, der er 60 år og derover, har ret til at få reduceret skoletiden med 175 timer årligt. Det gælder for alle uanset antallet af undervisningstimer.

Andre opgaver

En række andre opgaver end dem, der allerede er omtalt i tilknytning til undervisningen og skolens øvrige virksomhed, vil også indgå i skoletiden, eksempelvis:

- Tilsyn med samlinger, herunder det administrative arbejde i forbindelse med skolebiblioteksfunktionen mv.

- Rejsetid mv.

- Praktikvejledning mv.

- Rådgivnings- og vejledningsopgaver over for kolleger i forhold til særlige indsatsområder

- Skemalægning

- Særlige hverv som for eksempel tillids- og sikkerhedsrepræsentant, mødeleder i pædagogisk råd.

Listen er ikke udtømmende, da alle kendte og nye pædagogisk/administrative opgaver skal indgå i skoletiden.

Skolevejledere og skolebibliotekarer får afsat tid til de funktioner, som ikke har med deres undervisningsopgaver at gøre. Planlagte aktiviteter sammen med eleverne er fremover defineret som undervisning.

Planlægning af arbejdstiden

Den nye aftale bygger videre på de positive erfaringer med indgåelse af lokale aftaler på såvel kommune- som skoleplan.

Der skal fortsat indgås akkorder/timerammer på så store dele af arbejdstiden som muligt. Det sikrer læreren og lærerteamet et professionelt råderum. For yderligere at understøtte det professionelle råderum fastslår den nye arbejdstidsaftale, at det bør tilstræbes at indgå en helhedsaftale for hver enkelt lærer.

Ligesom i den nugældende aftale er der beskrevet et planlægningssystem, der sikrer den enkelte lærers rettigheder i forhold til arbejdets planlægning, hvis der ikke kan opnås enighed om akkorder og timerammer.

Aktivitetsplan

Forud for hvert skoleår samarbejder skolelederen og lærerne om det kommende skoleårs planlægning. Dette skal derefter udmøntes i en aktivitetsplan for hver enkelt lærer - svarende til arbejdsfordelingsplanen i dag.

Det vil som i dag være naturligt at lade skoleåret bestå af én normperiode.

Der udarbejdes som nu en aktivitetsplan for normperioden. Alle lærerens arbejdsopgaver skal fremgå, og alle arbejdsopgaverne skal være definerede.

Helhedsaftaler

Aftalen lægger op til, at der så vidt muligt skal indgås helhedsaftaler for lærernes arbejde.

En helhedsaftale dækker et eller flere af følgende elementer

- Kommune/skoleakkorder

- Timerammer

- Undervisningsopgaver

- Andre ledelsesbesluttede opgaver

- Eventuel tidsmæssig kompensation for uforudsete opgaver i tilknytning hertil.

Helhedsaftaler indgås af tillidsrepræsentanten og skolelederen, men forudsætter, at læreren/teamet/lærerkollegiet er inddraget i drøftelserne om helhedsplanen.

Det er hensigten, at alle en lærers arbejdsopgaver skal være omfattet af helhedsaftalen. Hvis der er stor usikkerhed om, hvor meget tid der vil medgå til en opgave, kan den dog lægges uden for helhedsaftalen.

Helhedsaftaler sikrer ud over en enkel administration, at den enkelte lærer/lærerteamet får et større professionelt råderum over planlægningen og udførelsen af arbejdet, idet de selv administrerer den tid, der indgår i helhedsaftalen.

Når helhedsaftalen er aftalt, så er der fastlagt en endelig afregning for de arbejdsopgaver, som aftalen omfatter.

Arbejdstidens planlægning, hvis der ikke indgås helhedsaftale

Kan der ikke opnås enighed om helhedsaftaler, er planlægningssystemet det samme som i dag. Aktivitetsplanen vil derfor i stedet for en helhedsaftale indeholde de indgåede kommune- og skoleakkorder, timerammer, undervisningsopgaver samt øvrige lederfastlagte opgaver.

Både kommune- og skoleakkorder samt timerammer vil efter den ny aftale udløse et tillæg på 6,91 kr. pr. time.

Den del af arbejdstiden, der ikke er dækket af akkorder eller timerammer, skal som hidtil fastlægges i en mødeplan.

Mødeplan

Mødeplanen i den ny aftale har samme status som i den nuværende - og skal indeholde de samme oplysninger. Det vil sige, at alle ikke-akkordlagte arbejdsopgaver i skoletiden skal beskrives.

Der arbejdes ikke længere med planperioder og garantitimetal.

Mødeplanen skal gælde i mindst 4 uger. Hver enkelt lærer har krav på at få en mødeplan udleveret, 4 uger før den skal træde i kraft.

Som i dag kan opgaverne inden for mødeplanens møde- og sluttidspunkter ændres. Der kan ske tilføjelser ud over mødeplanen med de varsler og godtgørelser, som også gælder i dag. Til gengæld kan der ikke ske aflysninger. Hvis en opgave ikke skal løses, og den ikke erstattes af en anden inden for møde- og sluttidspunktet, så vil den planlagte tid tælle fuldt ud i opgørelsen.

Endvidere skal arbejdsdage, hvor lærerne skal møde efter mødeplanen, medregnes med mindst 3 timer. Dette gælder dog ikke i de tilfælde, hvor læreren selv har ønsket arbejdsdage af kortere varighed.

Arbejdstidens placering

Der kan ikke planlægges med delt tjeneste mellem undervisningsaktiviteter, undtagen i de tilfælde hvor undervisningsaktiviteterne lægges uden for elevernes normale skoletid - f.eks. om aftenen i forbindelse med et teaterbesøg eller en skolefest.

I modsætning til nu, hvor delt tjeneste i princippet kan finde sted på alle skoledage, kan tjenesten kun deles i 2 dele 40 gange om året. Ved kulturelle arrangementer, mødevirksomhed mv. i aftentimerne kan tjenesten som hidtil yderligere deles 20 gange. Sådanne situationer kan f.eks. opstå, hvis der er undervisning om formiddagen, lærermøde om eftermiddagen og forældremøde om aftenen, altså situationer, hvor andres medvirken er nødvendig.

Deltidsbeskæftigelse

For lærere med nedsat arbejdstid nedsættes det årlige arbejdstimetal. Den betroede tid og en eventuel aldersreduktion nedsættes forholdsmæssigt i forhold til det nedsatte årlige arbejdstimetal. Det samme sker for arbejdsdagens længde - den vil ikke være 7,4 timer, men en forholdsmæssig del af de 7,4 timer.

Skolens ledelse kan nedsætte de 125 timer til udvikling og samarbejde. Nedsættelsen kan dog højst være forholdsmæssig. Ved en nedsættelse skal der tages hensyn til, at den ansatte skal kunne medvirke i lærer- og teamsamarbejde, samt at den deltidsansatte derudover fuldt ud skal kunne medvirke i de fælles aktiviteter, der knytter sig til udviklingstimerne.

Overarbejde

Aftalen indeholder en bestemmelse om, at overarbejde så vidt muligt bør undgås, medmindre andet aftales lokalt.

Læreren kan dog i forbindelse med vikararbejde, eller hvor det i forbindelse med udarbejdelsen af aktivitetsplanerne viser sig nødvendigt, tillægges indtil 30 overtimer.

Disse timer godtgøres ved normperiodens udløb som overtimer.

Børnehaveklasselederne

Af tidsmæssige grunde har det ikke været muligt at færdigforhandle arbejdstidsaftalen for børnehaveklasseledere. Der er imidlertid enighed om, efter hvilke principper aftalen skal fornyes. Det kan du læse mere om her i afsnittet.

Det forventes, at et resultat vil foreligge snarest. Der vil blive orienteret om resultatet, så snart det foreligger, så børnehaveklasselederne kan tage stilling i god tid før urafstemningen. Foreningen vil informere om det endelige resultat på børnehaveklasseledernes arbejdstid, så snart det foreligger.

Generelt om forhandlingerne

Foreningens overenskomstkrav for børnehaveklasselederne var

- en tilnærmelse til lærernes arbejdstidsaftale specielt med henblik på akkordlægning af konkrete opgaver, f.eks. klasselærerfunktionen, samt

- forberedelsestid svarende til lærernes for varetagelse af undervisning i forbindelse med samordnet indskoling.

I den nye arbejdstidsaftale for lærere er der bl.a. aftalt en bredere definition af undervisningsbegrebet (se s. 7), som indebærer, at flere opgaver defineres som undervisning.

Der er opnået enighed om, at børnehaveklasseledernes arbejdstidsaftale skal fornyes efter principperne i lærernes arbejdstidsaftale.

Det betyder blandt andet, at undervisningsbegrebet, der gælder for lærere, også kommer til at gælde for børnehaveklasselederne. Derved undgår børnehaveklasselederne at blive fastholdt i det undervisningsbegreb, der ligger til grund for den nugældende arbejdstidsaftale. Og det betyder, at selv om en børnehaveklasseleder under den nye arbejdstidsaftale løser fuldstændig de samme opgaver som i dag, så vil hun på papiret få et højere undervisningstimetal. Det har betydning for lønnen, da hun hurtigere opnår de undervisningstimetal, der udløser undervisningstillæg (se s. 15)

Der er enighed om, at børnehaveklasselederne i øvrigt indgår i den skoleudvikling, der ligger til grund for lærernes arbejdstidsaftale.

Der er enighed om, at følgende elementer fra lærernes arbejdstidsaftale også skal med i børnehaveklasseledernes arbejdstidsaftale:

- Arbejdstid

- Deltidsbeskæftigelse

- Mødeplan

- Arbejdstidens placering

- Fravær

- Ulempegodtgørelse

- Overarbejde

- Kursusregler

For lærerne er der fastsat 400 timer til betroet tid og 125 timer til udviklings- og lærersamarbejdstid. Størrelsen af disse puljer er endnu ikke forhandlet for børnehaveklasselederne.