Hvordan får vi de svage elever med? Det spørgsmål har man stillet mange gange på Sæby Skole i Nordjylland, og da fem lærere for to år siden kom på kursus i International Child Development Program (ICDP), fandt de en vej. ICDP bygger på en idé om menneskeligt samspil. Man skal tænke positivt, vise omsorg, skabe gode relationer og styrke børnene i det, de kan. Derved øges deres selvværd. Programmets otte punkter er i dag grundlaget for lærernes projekt 'Glade Børn'. Egentlig hed projektet 'Børn i krise', men set gennem ICDP-programmets briller virkede det for negativt. Projekt 'Glade Børn' skal så vidt muligt beholde de svage elever i den almindelige klasse, og så skal der arbejdes med at skabe gode og ægte relationer mellem lærer og elev, men også mellem børnene.

'Jeg har nogle rødder i min klasse, så det kan være hårdt, men vi skal tænke positivt. Hvis børn er vant til, at deres voksenkontakt mest består af negative forventninger, så giver de dig dem, så vi skal vise respekt for hinanden. Vi skal kende hinanden og lytte til hinanden. Har du positive forventninger, så giver de dig det tilbage. Den store moralske pegefinger har de set for ofte', siger lærer Lena Mosen.

'Det er utrolig vigtigt at bygge på det, eleverne kan. Hvis vi udstråler en negativ indstilling til et barn, smitter det også af på de andre børns syn på det. Vi skal styrke det, børnene kan, uanset om det er at klatre i træer eller at kunne stave til bruttonationalproduktet', siger Lena Mosen, der mener, at metoden virker på alle fra stygge rødder til stille piger.

'Eleverne skal lære at lytte, og de skal vide, at alle har lige stor ret til at være her, og at man sætter pris på, at de er til stede'.

Det skal være slut med find fem fejl-metoden. Men det kan være svært at se det positive ved et barn, når kemien ikke passer. Måske skaber barnet sig, måske er der problemer med hygiejnen, eller måske er barnet ubehageligt omklamrende. Men de fem lærere har i fællesskab tvunget sig selv til at finde noget positivt ved de børn, som de har svært ved at holde af.

Og det er lykkedes over al forventning, fortæller de.

'Ofte fandt vi flere ting', lyder det nærmest samstemmende.

Inspirationen har de fem lærere hentet hos nordmændene Henning Rye og Anne Sagbakken, der har udviklet ICDP-programmet til småbørn. Lærerne i Sæby har så omformet tankerne, så de passer i skoleregi.

I to år har de løbende været på kursus. Flere konsulenter har været tilknyttet, og lærerne har arbejdet med videofeedback og kollegavejledning. Men frem for alt er de blevet bevidste om, hvad det er, de gør i hverdagen.

'Da jeg hørte om de principper første gang, tænkte jeg, at det var Kejserens Nye Klæder, for de handlede jo om alt det, som vi ved, og som vi gør i forvejen', fortæller lærer Else Madsen.

'Men forskellen er, at før tænkte vi på det, nu gør vi det', følger Lena Mosen op.

Videooptagelserne har været en prøvelse. Man skal vænne sig til at blive filmet. Men det at kunne iagttage sin egen undervisning og snakke den igennem med kolleger bagefter mener de fem lærere har været meget givtigt. Ved at diskutere både problemer og positive hændelser med andre mener de, at deres eget selvværd er øget. Det er kommet til som en vigtig sidegevinst.

'Voksne har lige så meget brug for ros som børn. Og når vi snakker åbent og ærligt med hinanden og får sat ord på arbejdets besværligheder og udfordringer, så øger det selvværdet', siger Lena Mosen.

Men ikke alle lærere på skolen har været himmelråbende begejstret for den positive attitude, som nogle ligefrem kalder at praktisere kærlighed.

'Indimellem har vi måttet dæmpe vores glæde lidt', fortæller Else Madsen. Men nu er stemningen ved at vende. I år er der fem lærere mere med i projektet, og flere er på vej.

'Sådan noget kan ikke trækkes ned over hovedet på folk, det handler jo om at være positiv i praksis', siger lærer Svend Erik Madsen.

De fem lærere har fundet ud af, at den positive væremåde også kan bruges over for forældrene.

'Når børn er svage, er forældrene det ofte også. Og hos mig har forældrene været vant til, at de kun havde mig i telefonen, når der var problemer. Men nu ringer jeg også, når der er noget positivt at fortælle - eller for at sige, at deres snak med barnet har hjulpet. Jeg bruger forældrenes ressourcer, så nu er vi meget mere fælles om børnene', siger Lena Mosen.

Alle lærerne mener, at udviklingen af de sociale kompetencer og det at få fat i de svage elever bliver endnu vigtigere i fremtiden.

'Hvis børnene ikke fungerer socialt, får vi små egoister, og det dur ikke. Tiden bliver mere og mere zappet, derfor har eleverne brug for holdepunkter. Vi skal holde dem i venstre hånd, som Børnerådets formand siger', mener Svend Erik Madsen.

Lærerne er enige om, at hvis skolen udelukkende satser på den faglige udvikling, vil resultatet blive endnu flere tabere.

Om arbejdet med omsorg og anerkendelse hjælper, har lærerne ingen faste målinger på endnu. Men der er sket ændringer, det ved de. Ægteparret Svend Erik Madsen og Else Madsen kan se en forskel i deres 4. klasse, hvor specielt drengegruppen har ændret sig.

'I 1. klasse var drengene simpelthen en flok individualister, de kunne ikke lege sammen, og vi var tit bekymrede for, om vi nogensinde ville få dem til at fungere som et hold. Men det gjorde vi', siger Svend Erik Madsen, og hans kone og kollega, Else Madsen, fortæller om en af klassens piger, der har haft problemer.

'Tidligere turde hun ikke begynde på opgaver, hun sagde bare: 'Jeg kan ikke'. Men nu siger jeg hele tiden til hende, at hun kan. Og nu kan hun'.

Og i Lena Mosens klasse har de tre rødder flyttet sig.

'Det er hårdt med sådan tre bananer. Men jeg kan godt se stor forskel i timerne. De har lært at være ærlige og stå ved det, de gør. Og i dag føler de også, at de har noget at byde på, og de er glade for at gå i skole. De ved, at jeg godt kan lide dem, og at det er de ting, de sommetider gør, jeg ikke bryder mig om. De laver nemlig stadig en del ballade i frikvartererne', fortæller hun.

Arbejdet kan være hårdt, men når børnene trives og er glade, opvejes det.

'Man skal give noget af sig selv, og det er dejligt at opdage, at man har nogle virkemidler som lærer, som man ikke var bevidst om før', siger Ellen Dahl.

'Det handler om, at alle får et godt liv. Lige meget om de kan læse eller regne - de skal have selvværd. Og her er det vigtigste gode relationer til andre', siger Lena Mosen.

De fem lærere er overbeviste om, at når eleverne har troen på sig selv, så kan det faglige også blive bedre.

Men arbejdsmetoden kan være sej, for tætte relationer er både godt og ondt.

'Jo mere du imødekommer barnet, jo mere hudløs bliver du. Du kan ikke bare være faglærer og pakke tasken og gå hjem. Grænserne flytter sig i forhold til privatlivet', mener Lena Mosen.

Og Svend Erik Madsen slutter af:

'Det er blevet meget rarere at være lærer på denne måde. Sådan havde jeg ikke haft det efter snart 30 år i folkeskolen, hvis jeg bare havde fungeret som faglærer - eller gæstelærer, som vi kalder det nu'.

Hvis skolen satser udelukkende på den faglige udvikling, vil resultatet blive endnu flere tabere