3   280

Skolen gør elevers etnicitet til et problem (kommentar)

Skoleleder på Blågård Skole i København er enig med Bolette Moldenhawer: »Jo mere fokus vi snævert har på etnicitet, jo mere går vi ind i en blindgyde«, siger han

Klaus Mygind er skoleleder på Blågård Skole i København. Skolen har alle verdens sprog repræsenteret, men den overordnede strategi er at tage udgangspunkt i det fælles frem for forskellighederne.

»Vi vil alle blive bedre til at respektere forskelligheder, hvis det er klart, hvad vi er fælles om«, siger Klaus Mygind.

Artiklen fortsætter under banneret

Han er ikke overrasket over, at Bolette Moldenhawers forskning viser, at elever på muslimske friskoler i mindre grad skal legitimere, hvem de er:

»Det er naturligt, at elevernes baggrund fylder mindre, jo mere homogen skolen er. Det er den lette vej. Men det løser ikke opgaven med at leve i et flerkulturelt samfund, der er virkeligheden i København. Vi arbejder meget med at skabe nogle fælles værdier på skolen, som alle elever er trygge ved, og samtidig hele tiden respekterer børnenes forskellige baggrunde«.

Han kan nemt genkende oplevelsen af at skulle indtage en forsvarsposition og oplever, at han ofte skal forsvare eleverne, for eksempel over for forældre, der overvejer at flytte deres børn.

»Vi skal redegøre for, om de tosprogede på skolen sænker det faglige niveau og giver mange konflikter, og det afspejler jo den problematisering, der også finder sted i offentligheden«.

Han understreger dog, at ikke al opmærksomhed er negativ:

»I sommer afsatte Københavns Kommune resurser til et integrationsløft for at hæve det faglige niveau, og det er jo konstruktiv opmærksomhed«.

Det faglige niveau svinger klasserne imellem på skolen. Nogle klasser domineres af modløshed, og eleverne har mistet respekten for læreren og troen på, at de kan klare sig.

»Her kan læreren være med til at forstærke elevernes strategier. Arbejdet med klassen kan blive en konstant kamp, hvilket igen smitter af på eleverne«.

Blågård Skole har haft held med konfliktløsning, og de prøver hele tiden at fokusere på lærernes relation til den enkelte elev.

»Man skal dog også arbejde med en bæredygtig elevsammensætning på skolen, ellers kommer man ud på en negativ glidebane«, mener Klaus Mygind.

Lærernes holdning til elevernes baggrund har han set ændre sig gennem de seneste ti år.

»Da jeg startede på Hellig Kors Skole, viste en undersøgelse fra Roskilde Universitet to dominerende holdninger. Den ene var, at dette er en dansk folkeskole, børnene skal kvalificeres til det danske samfund med danske værdier. Den anden var, at dette er en flerkulturel skole, her respekterer vi alle, og forskellige værdier er positivt«.

Han fortæller, at undersøgelsen startede en frugtbar fusion mellem de to holdninger, der betyder, at den danskhedsnorm, der var udpræget dengang, ikke dominerer i dag.

»Vi skal kvalificere børnene til samfundet, men de skal også føle sig anerkendte. Anerkendelse er dog også præcise krav til, hvordan de skal begå og klare sig«.

Han mener ikke, Blågård Skole har et udpræget problematisk forældresamarbejde.

»Vi har lige så mange engagerede forældre her, som da jeg var skoleleder på Sortedamskolen, hvor forældregruppen generelt var veluddannet og etnisk danske. Der er dog en forældregruppe, der næsten aldrig kommer. Jeg tror, det mest er betinget af sociale forhold og manglende overskud«.

Forskningsrapportens anbefalinger om dansk som andetsprog har de længe arbejdet med på skolen.

Klaus Mygind oplever dog store organisatoriske problemer:

»Dansk som andetsprog skal indgå i alle fag, og den almindelige lærer og andetsprogslæreren skal konstant koordinere et samarbejde, samtidig med at andetsprogslæreren har sine egne klasser. Og hvad er eksempelvis perspektivet for dansk som andetsprog i fysik?«

Med disse spørgsmål fremhæver Klaus, at der trods resurser og god vilje mangler nogle redskaber på området.

Mens dansk som andetsprog har været på dagsordenen længe, mener han, at de i højere grad kan arbejde med interkulturel pædagogik: »Vi har for nylig haft et huskunstnerprojekt omkring arabisk musik, og der tænkte jeg over, hvor ofte vi kommer til kun at fokusere på danske traditioner«.

Selv om der har været andre projekter på skolen, mener han, de kunne integrere andre kulturer bedre i undervisningen. På samme måde genkender han problemet omkring lærernes forventninger til elevers præstationer: Børn præsterer det, man forventer. Man kan hurtigt finde sociale og sproglige grunde til, at de klarer sig dårligt, og det kan hurtigt blive en bortforklaring. Som lærere skal vi holde os for øje, at vi har afgørende betydning for, hvordan børnene klarer sig«.

Han mener, at et af redskaberne er at have kontakt til andre skoler, så forventningerne til præstationer på de forskellige skoler er så ens som muligt.

Klaus Mygind prioriterer at have lærere med anden etnisk baggrund ansat, og i dag har mellem ti og 15 procent af lærerne en anden etnisk baggrund.

»Den største barriere ved ansættelserne har været det sproglige niveau«, fortæller han. »En anden udfordring kan være forskellige ideer om selve undervisningen, når man er uddannet fra forskellige lande, hvilket stiller nogle krav til samarbejdet imellem lærerne«.

Den positive effekt for børnene er dog helt afgørende og positiv.

»Det er tydeligt, at eksempelvis en ung mand med anden etnisk baggrund har et fortrin i forhold til mange af os andre. Det skaber dynamik, og mange elever spejler sig meget i disse lærere«. |

Skoleleder

Klaus Mygind har været skoleleder på Hellig Kors Skole på Nørrebro siden 1998 og de seneste tre år på Blågård Skole, efter at de to skoler er blevet sammenlagt. 70 procent af eleverne på Blågård Skole har forældre med anden etnisk baggrund. Tidligere har Klaus Mygind været skoleleder på Sortedamskolen på Østerbro. Han sidder i borgerrepræsentationen i Københavns Kommune.

»Vi skal redegøre for, om de tosprogede på skolen sænker det faglige niveau og giver mange konflikter, og det afspejler jo den problematisering, der også finder sted i offentligheden« Klaus Mygind»Vi har for nylig haft et huskunstnerprojekt omkring arabisk musik, og der tænkte jeg over, hvor ofte vi kommer til kun at fokusere på danske traditioner« Klaus Mygind

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet
Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen