0   323

Skolen gør elevers etnicitet til et problem (interview)

Elever med anden etnisk baggrund end dansk får trukket en danskhedsnorm ned over hovedet i skolen, fortæller forsker Bolette Moldenhawer. Hendes forskningsprojekt giver gode råd til skolen og lærerne

Elever med anden etnisk baggrund end dansk er i alt for høj grad blevet problematiseret i folkeskolen. Det viser ny forskning blandt 8.- og 9.-klasser på folke- og friskoler med en høj koncentration af etniske minoriteter.

»I stedet for at diskutere eleverne ud fra etnicitet skal man arbejde med dem enkeltvis, ligesom man gør det med andre elever«, siger lektor i pædagogik fra Københavns Universitet Bolette Moldenhawer. Hun har gennem de seneste tre år stået for den danske del af et EU-finansieret forskningsprojekt, Edumigrom, der har sat fokus på, hvilke muligheder for inklusion og marginalisering unge med anden etnisk baggrund oplever i skolerne i ni forskellige europæiske lande.

Artiklen fortsætter under banneret

»Et meget interessant resultat er, at elever på to muslimske friskoler, der var med i undersøgelsen, klarer sig bedre, føler sig mere anerkendt og hviler mere i deres kulturelle identitet end gennemsnittet af elever med minoritetsbaggrund«, fortæller Bolette Moldenhawer. »Der er i øvrigt ikke noget, der tyder på, at eleverne på de muslimske friskoler er mere segregeret fra det danske samfund. Så generelt peger resultatet på, at denne type skoler er et rigtig godt alternativ for de elever, der har svært ved at finde sig til rette i en dansk folkeskole«.

Bolette Moldenhawer forklarer, at en vigtig årsag til dette resultat er, at eleverne på de muslimske friskoler ikke hele tiden skal begrunde og legitimere, hvem de er, og forholde sig til, at de har en anderledes kulturel baggrund.

»Denne konklusion kan også udvides til den almindelige folkeskole«, fremhæver Moldenhawer. »Hvis de folkeskoler, der har en høj koncentration af etniske minoriteter, kunne få lidt fred fra hele tiden at skulle forholde sig til etnicitet og religion, ville det have en positiv betydning for både elever og lærere. I undersøgelsen viser interview med skoleledere fra disse skoler blandt andet, at de er tilbøjelige til at etablere sig i en forsvarsposition. De vil gerne tale om, hvad de laver pædagogisk, men i stedet skal de hele tiden fortælle omverdenen, hvordan de forholder sig til religion og islam og antallet af etniske minoriteter på deres skoler«.

Forskningen viser, at danske elever med anden etnisk baggrund generelt befinder sig godt i folkeskolen, og at de har indoptaget ideen om, at uddannelse er den rigtige vej frem. Det er dog ikke alle elever, der har lige stor tillid til, at de vil klare sig godt.

Elevernes opfattelse af muligheder og evner afspejler sig også i lærernes opfattelse af dem.

»Mange lærere kommer til at forstærke elevernes strategier: De fleste lærere er gode til at bakke de engagerede elever op og udvide deres interesse for uddannelse, mens de har sværere ved at håndtere de elever, der tvivler på sig selv og deres fremtidsmuligheder. Lærerne er tilbøjelige til at opleve dem som trodsige og svære at motivere«, fortæller Bolette Moldenhawer.

Elever, der tvivler på deres fremtid i uddannelsessystemet, forklarer deres manglende succes med, at de er for dovne, ikke taler dansk på den rigtige måde, ikke kan få den rigtige støtte fra deres forældre og lignende.

Moldenhawer peger på, at elevernes opfattelse afspejler en dominerende tendens i den danske folkeskole.

»En vigtig konklusion fra vores undersøgelser er, at den danske folkeskole og lærerne præges af en helt bestemt danskhedsnorm, som er målet for deres pædagogiske indsats. Det antydes i mange sammenhænge, hvordan man er en rigtig dansk elev, taler dansk på den rigtige måde, hvordan et rigtig dansk forældresamarbejde er. På dette punkt adskiller Danmark sig også til en vis grad fra de andre lande, der deltager i forskningsprojektet, da kulturforståelsen bygger på en udpræget ide om en universal kultur, der er dansk«.

Bolette Moldenhawer fremhæver, at netop dette forhold er med til at placere elever med en anden kulturel baggrund end dansk i en position, hvor de altid vil være to skridt bagud fra majoriteten.

»Lærerne gør sig mange refleksioner om, hvordan de kan forklare forældre og elever, hvad en dansk skole er. Hvordan de selv kan blive bedre til at kommunikere dette til forældrene og lære dem, hvordan de kommer til de rigtige møder og deltager på den rigtige måde«.

Moldenhawer mener, det store fokus på et problematisk forældresamarbejde ikke nødvendigvis er negativt, men at det alligevel er en måde at omgås problemerne på, da det fjerner fokus fra lærernes egen praksis.

»Lærerne overvejer generelt ikke, hvordan de selv kan arbejde anderledes pædagogisk, eller om de selv har problemer med at rumme eleverne og deres forskelligheder«.

Hun fremhæver, at det i høj grad er i klasseværelset og praksis i undervisningen, at danske folkeskoler kan forbedre mulighederne for elever med anden etnisk baggrund.

På basis af de forskellige resultater i forskningsprojektet opstilles en række konkrete anbefalinger til at ændre praksis i undervisningen:

»Skolerne skal i højere grad arbejde med dansk som andetsprog og betydningen af at lære et fag på et andet sprog end ens modersmål«.

Bolette Moldenhawer understreger, at dette arbejde er afgørende, hvis tosprogede elever skal have de samme vilkår som majoritetselever.

»Mange med en minoritetsbaggrund taler jo dansk og måske også flydende dansk, men det er alligevel meget vigtigt at være opmærksom på, at mange begreber er kulturbundne«. Ifølge Moldenhawer er det i praksis et spørgsmål om at arbejde mere metodisk og didaktisk med området, hvilket vil kræve en anden form for forberedelse til fagene og et større fokus på essensen af det, der skal læres. »Fokus skal være mere på indhold og mindre på form«, forklarer hun.

En anden anbefaling fra forskningsprojektet er, at der fokuseres mere på interkulturel pædagogik i undervisningen.

»Eksempelvis kan man i langt højere grad arbejde med emner og indhold i fag som dansk, historie og religionsvidenskab, der har referencer til andre lande og kulturer end den danske. Ikke som et eksotisk indslag, men som viden, der anerkendes på linje med det stof, der ellers undervises i«.

Bolette Moldenhawer fortæller, at hun ofte har oplevet, at elever med muslimsk baggrund bliver udvalgt til at arbejde med deres forhold til religion som en måde at få islam integreret i undervisningen på.

»Det er et forsøg på interkulturel pædagogik, jeg gerne vil advare imod, her bliver det nemlig selve elevernes identitet, der kommer i centrum, i stedet for at materialet behandles som et seriøst undervisningsemne. I stedet kunne man arbejde med en tekst fra islam ud fra et tekstanalytisk perspektiv, ligesom man vil gøre det med alle mulige andre tekster«.

Forskningsprojektet har også set på forældres, læreres og elevers egne forventninger til præstationer i skolen. Forældre og elever har generelt forholdsvis høje forventninger til elevernes præstationer og fremtidsudsigter. Dette kan blandt andet forklares med, at forældrene oplever børnenes muligheder i Danmark som meget bedre end dem, de selv havde under deres egen opvækst i oprindelseslandet. Omvendt har lærerne ofte lavere forventninger til elever med minoritetsbaggrund end til andre elever, hvilket kan påvirke lærernes undervisning og faglige krav til eleverne negativt.

Derfor anbefaler forskningsrapporten, at skolerne arbejder med forventningerne til elevernes præstationer.

»Lærerne skal have en forventning om, at eleverne naturligvis kan præstere på linje med alle andre elever, og at deres muligheder for gode præstationer afhænger af, at skolen og lærerne tager ansvaret på sig«, understreger Moldenhawer.

En sidste anbefaling er, at skolerne skal fokusere på at have lærere med anden etnisk baggrund ansat. »Disse lærere kan være et forbillede for eleverne, der spejler en flerkulturel baggrund som noget positivt. Samtidig betyder det også, at kollegerne ændrer deres syn på etniske minoriteter. Dog er det vigtigt, at disse lærere respekteres på lige fod med resten af lærerstaben, hvilket desværre ikke altid er tilfældet i dag«. |

Forsker

Bolette Moldenhawer er ph.d. og lektor på afdeling for pædagogik på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet. En central del af hendes forskning fokuserer på etniske minoriteters vilkår i forskellige dele af uddannelsessystemet, og hun har en lang række publikationer og forskningsprojekter inden for området bag sig. Hun er leder af satsningsområdet: Migration, stat og pædagogik.

»Hvis de folkeskoler, der har en høj koncentration af etniske minoriteter, kunne få lidt fred fra hele tiden at skulle forholde sig til etnicitet og religion, ville det have en positiv betydning for både elever og lærere« Bolette Moldenhawer»De fleste lærere er gode til at bakke de engagerede elever op og udvide deres interesse for uddannelse, mens de har sværere ved at håndtere de elever, der tvivler på sig selv og deres fremtidsmuligheder. Lærerne er tilbøjelige til at opleve dem som trodsige og svære at motivere« Bolette Moldenhawer

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet