Statsministerpædagogik

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Forestil dig en ondsindet agent, der er betalt for at slukke statsminister Lars Løkke Rasmussens pædagogiske ledestjerne. En kreativ og foretagsom skurk, der arbejder målrettet og sikkert på at kvæle danske elevers lyst til at lære, så hans eget land kan slippe for dansk konkurrence i fremtiden. Fast besluttet på at trække tæppet væk under statsministeren ved at undergrave såvel danskernes konkurrencekraft som deres sociale sammenhængskraft.

Og forestil dig at være flue på væggen, mens agenten planlægger sit djævelske foretagende. Hvad vil du kunne forvente at se? Du tænker: Det er for komplekst et emne til en bagsmæk. Chok! Det er det ikke. Der skal desværre meget lidt til for at koble elever og lærere af nu om stunder. Og der er desværre masser af »lidt« at vælge mellem. To anskuelighedsbilleder illustrerer sagens alvor.

Sådan kvæler man lysten til at lære bottom-up-style: Man sørger for at kamuflere, eller i hvert fald negligere, folks biopsykologiske negativitetstendens, så folk gradvist mister grebet om deres egen situation. Det er som regel superlet, for de fleste erindrer ikke nogensinde at have hørt om denne »negativitetstendens«, selvom de udmærket godt kender den (desværre helt normalt hvad angår psykologisk teori). Men selv hvis man er opmærksom på den, kan det være på sin plads lige at friske op: Vor biopsykologiske negativitetstendens er et mangehovedet, evidensbaseret (ja!) uhyre, som har tjent os vel gennem æoner, men som nu udgør en åbenlys trussel mod landets suverænitet. Der er således massiv evidens for, at vi er langt mere tilbøjelige til at rette vor opmærksomhed mod noget negativt end noget positivt. At det negative sanse-perceptuelt opleves at ramme os væsentligt hårdere end det positive. At vi kognitivt bruger langt mere energi på defekter end succeser, og at der er langt mere socialt spin i en dårlig historie end en god. Dette sammenholdt med evidensbaseret (ja!) viden om, at man bliver svagere af at have det skidt i længere tid ad gangen, bør kunne gøre det klart for enhver, at det eneste, vor fjendtlige agent reelt behøver gøre, er at fastholde en negativ stemning i skolen - ved for eksempel jævnligt at svine skolen til udefra og spille lærerne ud mod hinanden internt - så vil skolen effektivt bidrage til at svække både samfundets konkurrencekraft og borgernes ansvarlighed over for hinanden.

Sådan kvæles lysten til at lære top-down-style: Man styrer lærerne stramt og skræmmer dem med ydre, gerne globaliseringsbaserede, trusler i et omfang, så de langsomt, men sikkert mister følingen med, hvad de selv oplever som interessant og vigtigt i tilværelsen. Forskningen viser nemlig med al ønskelig tydelighed, at stærke lærere er en forudsætning for stærke elever i skolen, så ved at skræmme lærerne fra at tænke selv opnår man, at de både bliver ineffektive undervisere og dårlige rollemodeller for eleverne, som følgelig vil droppe ud i stort tal.

Det er vort held, at statsministeren er så opmærksom på dette.

»At vi kognitivt bruger langt mere energi på defekter end succeser, og at der er langt mere socialt spin i en dårlig historie end en god«.
Powered by Labrador CMS