Debat

Lær af Kildevældsskolen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Undersøgelser af elevers læsefærdigheder har vist, at tosprogede klarer sig dårligere på dette punkt end de etnisk danske elever. Jeg synes, at det er et alvorligt problem, som har vist sig ikke at have nogen nemme løsninger. Derfor blev jeg imponeret over de flotte resultater, som Kildevældsskolen på Østerbro i København har opnået ved at arbejde med AKT (adfærd, kontakt, trivsel).

Det går i al sin enkelhed ud på, at skolen har lærere ansat, hvis opgave er at hjælpe elever med deres faglige og sociale problemer og løse disse i samarbejde med skolen og forældrene. På den måde får skolen opdaget problemerne tidligere og arbejdet grundigere med dem.

Resultaterne er til at få øje på og viser, hvor flot et stykke arbejde lærerne og eleverne har gjort. Kildevældsskolen ligger i top både på Pisa og på Cepos, 99 procent af eleverne blev i 2008 sendt videre på en ungdomsuddannelse, og så havde skolen kun fire mobbesager, selvom der går 830 elever. Tosprogede elever på skolen ligger på 40 procent, og 20 procent af forældrene er på overførselsindkomst, så skolen tilhører den gruppe af folkeskoler, som typisk har det svært.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Skolen er dog langtfra den eneste skole, som benytter sig af AKT, det gør 89 procent af de danske folkeskoler. Der er ikke nogle klare retningslinjer, og det sker ofte, at AKT-læreren og skolen har forskellige opfattelser af, hvad arbejdet indebærer. Derfor skal der som på Kildevældsskolen sættes klarere retningslinjer for, hvad arbejdet indebærer, så programmet kan bruges mere effektivt.

Kildevældsskolen er et bevis på, at det kan lade sig gøre at opnå flotte resultater ved at arbejde målrettet med AKT, og man bør på nationalt plan kigge nærmere på, hvilke metoder der har gjort Kildevældsskolen i stand til at opnå disse resultater, så andre skoler kan få glæde af dem.

Powered by Labrador CMS