Forskning Forskning
9   343

Al forskning viser ...

Folkeskolen har sat sig for at undersøge, hvad forskningen viser i forhold til syv udvalgte påstande i skoledebatten.

Viser al forskning, at offentliggørelse af nationale test er skadeligt for elevernes faglige niveau? Hvad med at hæve maksimumgrænsen for klassekvotienten?

Folkeskolen har bedt et forskerpanel fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, bestående af professor ved Center for Strategisk Uddannelsesforskning og Kompetenceudvikling Niels Egelund, professor ved Center for Grundskoleforskning Jens Rasmussen og den tidligere leder af Clearinghouse og professor emeritus Sven Erik Nordenbo om at se på syv påstande og perspektivere til den viden, de har på området. Se deres redegørelser på de følgende sider. Og læs, hvad en gruppe lærere fra Sorø mener om forskning i skoledebatten.

Artiklen fortsætter under banneret

»Forskning viser, at man får det, man måler. Og med multiple-choice-test kan man ikke måle alle kompetencer og færdigheder, som skal læres gennem undervisnitngen«. Marianne Jelved, uddannelsesordfører for De Radikale

Mange undersøgelser, især i USA, viser, at undervisningen tilpasses det, der måles (teaching to the test).

Forskningen (den amerikanske) er ikke enig om betydningen og virkningen af at indføre standarder, som testes: David Berliner er tvivlende over for, om der er positive effekter, Eric Hanushek bestrider med sin forskning Berliners resultater, Lauren Resnick er støttende over for positive effekter, Deborah Loewenberg Ball er tvivlende, Gerald Bracey er kritisk, Linda Darlington Hammond er vel nærmest rasende. - Jens Rasmussen, professor ved Center for Grundskoleforskning

Dette er korrekt. - Niels Egelund, professor ved Center for Strategisk Uddannelsesforskning og Kompetenceudvikling

Én tolkning er den, at man kun kan udtale sig om det, man faktisk måler - og glemmer derved alle de andre forhold, som man også kunne have målt.

Et mere interessant aspekt er, at man i svensk forskning har vist, at lærere ofte alene måler på få basale kompetencer, skønt for eksempel de nationale test i Sverige både lægger op til og faktisk også måler på et mere bredspektret sæt af kompetencer. For eksempel testede lærere kun elementære regnefærdigheder, hvor de svenske nationale test også inddrog kompetencer som begrebsdannelse, problemformulering og matematisk kreativitet. - Sven Erik Nordenbo, tidligere leder af Clearinghouse og professor emeritus

»Når vi i Socialdemokraterne siger nej til regeringens tre forslag om frihed til 1. at indføre megaklasser, 2. at indføre gammeldags niveaudeling i A- og B-klasser, 3. at rangordne skoler på baggrund af offentliggjorte test, er det, fordi al forskning viser, at disse forslag vil sænke fagligheden«. Christine Antorini, uddannelsesordfører for Socialdemokraterne

1. Der er forskningsresultater, der understøtter, at eleverne opnår bedre resultater i mindre klasser, og der er resultater, der understøtter, at elevresultaterne ikke bliver bedre, når klassestørrelsen reduceres (Hattie).

2. Pisa peger på, at elever i lande med enhedsskole opnår bedre resultater end elever i lande med delt skole. Hattie konkluderer på grundlag af 300 undersøgelser, at niveaudeling kun har minimal effekt på elevresultater og elevudbytte.

3. Nogle studier viser, at offentliggørelse af testresultater vil sænke fagligheden, at de vil gøre mere skade end gavn (Nichols og Berliner 2007), andre at offentliggørelse kan være en positiv informationskilde til forbedring af elevudbytte (Oelkers og Resusser 2008). - Jens Rasmussen, professor ved Center for Grundskoleforskning

Ved at indføre megaklasser svækkes klassernes sociale bånd, som forskningen viser er meget vigtige især for de svageste elever. I forhold til at indføre niveaudeling så har alle fire runder af Pisa-undersøgelserne vist, at enhedsskolen er fordelagtig, fordi de stærke elever er med til at trække de svage op, uden at de selv svækkes - medmindre koncentrationen af svage elever bliver uforholdsmæssigt stor. Og så er det korrekt, at rangordning vil føre til teaching to the test, og hvis disse er for snævre, vil det sænke den samlede faglighed. - Niels Egelund, professor ved Center for Strategisk Uddannelsesforskning og Kompetenceudvikling

1. Nina Smith har lavet et review over enkeltfaktorundersøgelser, der ser alene på forsøg, hvor klassestørrelse er eneste variabel, og det bekræfter, at klassestørrelser på 23-25 elever medfører bedre elevlæring.

2. Erfaringer fra for eksempel engelsk, fransk og amerikansk skole viser klart, at niveaudeling medfører, at gode elever bliver bedre, og mindre gode elever bliver endnu mindre gode. Samlet bliver gennemsnittet lavere sammenholdt med udelte klasser.

3. Dette er delvist rigtigt, hvis »faglighed« betyder »samlet karaktergivning i udvalgte fag som første sprog og matematik«. Clearinghouse har vist, at svage elever mister selvtillid og dermed indlæringsmotivation. - Sven Erik Nordenbo, tidligere leder af Clearinghouse og professor emeritus

»Hvad angår klasseloftet vil jeg også gerne returnere spørgsmålet, for der er nemlig intet i forskningen, der peger i retning af, at 28 er et helligt tal. Der er intet, der siger, at 28 er det perfekte«. Tina Nedergaard, undervisningsminister

Rigtigt. Der er forskningsresultater, der understøtter, at eleverne opnår bedre resultater i mindre klasser, og der er resultater, der understøtter, at elevresultaterne ikke bliver bedre, når klassestørrelsen reduceres (Hattie). Men det er ikke meningsfyldt at tale om klassestørrelse uafhængigt af lærerkompetence. Danmark er det land i den del af verden, vi ynder - og er nødt til - at sammenligne os med, der uddanner sine lærere dårligst. Undervisningsfaciliteter som undervisningsmaterialer, it, lokaleindretning og så videre spiller også en betydelig rolle. - Jens Rasmussen, professor ved Center for Grundskoleforskning

Dette er til dels rigtigt. Der er ikke noget tal, der er det perfekte, det afhænger af undervisningsformen/emnet, men vi ved, at der er en (meget) svag positiv effekt ved at sænke klassestørrelsen i særdeleshed for de svage elever. - Niels Egelund, professor ved Center for Strategisk Uddannelsesforskning og Kompetenceudvikling

Se svaret til Christine Antorini om at indføre megaklasser. Jeg bør dog tilføje, at regeringspartiet har forsøgt at tolke vores undersøgelse om de »11 skolefaktorer« som en legitimering af, at klassestørrelse er uden betydning. Det er en fejl - eller mistolkning. At den givne forskning ikke har kunnet påvise, at en faktor har en effekt, kan ikke føre til den modsatte konklusion: At så betyder størrelse ikke noget. - Sven Erik Nordenbo, tidligere leder af Clearinghouse og professor emeritus

Journalisten refererer statsministerens ønske om at offentliggøre resultaterne af de nationale test og spørger, om formanden synes, det er rigtigt at gøre. »Nej, det synes jeg bestemt ikke, og (.) det er, fordi al forskning viser, at det vil give eleverne en dårligere undervisning«. Anders Bondo, formand for DLF

Nogle studier viser, at offentliggørelse af testresultater vil sænke fagligheden, at de vil gøre mere skade end gavn (Nichols og Berliner 2007), andre at offentliggørelse kan være en positiv informationskilde til forbedring af elevudbytte (Oelkers og Resusser 2008). Den negative virkning består i, at resursestærke forældre flytter deres børn til bedre skoler og overlader folkeskolen til de resursesvage. Forskning viser, at det vil få betydning for undervisningskvalitet og for fagligt niveau. - Jens Rasmussen, professor ved Center for Grundskoleforskning

Det korrekte er, at rangordning vil føre til teaching to the test, og hvis disse er for snævre, vil det sænke den samlede faglighed. - Niels Egelund, professor ved Center for Strategisk Uddannelsesforskning og Kompetenceudvikling

Dette er delvist rigtigt, hvis »faglighed« her betyder »samlet karaktergivning i udvalgte fag som første sprog og matematik«. Vi viste i Clearinghouse, at svage elever mister selvtillid og dermed indlæringsmotivation. Virkningen forstærkes ved offentliggørelse.

Jeg synes, at det er afgørende at understrege, at virkningen af offentliggørelse af testresultater er flerdimensional. Dygtige elever (elever, der klarer sig godt) bliver endnu bedre, mens mindre dygtige elever bliver endnu mindre dygtige. Noget tyder på, at den samlede sum af skadelige virkninger vil opveje de gunstige. - Sven Erik Nordenbo, tidligere leder af Clearinghouse og professor emeritus

»Og forskning viser, at lærerne er den mest betydningsfulde faktor for elevernes læring. Samtidig er det dokumenteret, at det er samværet med eleverne, som giver lærerne størst arbejdsglæde«. Jane Findahl, formand for KL's Børne- og Kulturudvalg

Det er rigtigt, at læreren næst efter SES (Social, Economic, Status) er en vigtig faktor for elevernes læring, men det forudsætter, at læreren er en kompetent lærer. Den kompetente eller gode lærer er betydningsfuld for elevernes læring. - Jens Rasmussen, professor ved Center for Grundskoleforskning

Dette er helt korrekt. - Niels Egelund, professor ved Center for Strategisk Uddannelsesforskning og Kompetenceudvikling

Det er korrekt, hvis det tilføjes, at der er set bort fra forhold, vi ikke kan gøre noget ved. De faktorer, der med størst sikkerhed kan anvendes til at forudsige elevudbytte af undervisning, er SES (det vil sige forældrenes indkomstniveau, uddannelsesniveau og arbejdssituation). Jo højere løn, jo længere uddannelse - og er forældrene i arbejde, des større er sandsynligheden for, at eleven klarer sig godt i skolen. Spørger vi derefter, hvilke andre faktorer der har betydning for elevudbyttet, kommer læreren og dennes faglige kvalitet ind på en klar andenplads. Jeg kender ikke nogle undersøgelser, der siger, at samvær med eleverne giver lærere størst arbejdsglæde. - Sven Erik Nordenbo, tidligere leder af Clearinghouse og professor emeritus

Nej til flere hold Socialistisk Folkeparti vender sig blandt andet imod forslaget om at give skolerne friere rammer til holddeling. »Der er to af rejseholdets anbefalinger om mere niveaudeling og offentliggørelse af de nationale test, som vi ikke kan være med til. Uddannelsesforskning siger, at lige netop de to ting er dårlige i forhold til sammenhængskraft og social mobilitet«. Pernille Vigsø Bagge, uddannelsespolitisk ordfører for SF

Ud fra et lighedskriterium er permanent holddeling en dårlig idé. Holddeling praktiseret som permanent niveaudeling fremmer ikke lighed. Opdeling af elever på forskellige niveauer på grundlag af fagligt standpunkt vil i vid udstrækning også være en social opdeling af eleverne, der cementerer sociale forskelle og således ikke bidrager til social mobilitet. Holddeling i kortere perioder kan dog være et velegnet didaktisk virkemiddel i undervisningsdifferentiering. - Jens Rasmussen, professor ved Center for Grundskoleforskning

Det er korrekt, at blandt andet Pisa viser, at enhedsskolen giver de bedste resultater, hvorfor en holddannelse over 50 procent ikke kan anbefales. Offentliggørelse af test har også negative konsekvenser, jævnfør en analyse fra Clearinghouse for Uddannelsesforskning. - Niels Egelund, professor ved Center for Strategisk Uddannelsesforskning og Kompetenceudvikling

Pernille Vigsøs udsagn er lidt mere vidtgående end forskningsresultaterne.

Niveaudeler man klasserne, ved vi fra forskning i England og Frankrig, at resultatet bliver større niveauspredning. Én af de påviste virkninger af offentliggørelse af testresultater er, at mindre højt præsterende elever bliver mindre motiverede og mister selvtilliden. Følgevirkningen bliver så større niveauspredning, og at klassens gennemsnitlige niveau daler.

Pernille Vigsø hævder, at det ødelægger sammenhængskraften og påvirker omfanget af social mobilitet. Det er begge rimelige slutninger, men det er ikke direkte vist i forskningen. - Sven Erik Nordenbo, tidligere leder af Clearinghouse og professor emeritus

»Først og fremmest skal der disciplin i klasserne. Børnene lærer ikke noget, hvis der er uro i klassen. Der skal også mere idræt i folkeskolen, da alle undersøgelser viser, at der er en sammenhæng mellem indlæring og motion. Det lyder måske ikke umiddelbart som noget, der har ret meget med matematik at gøre, men jeg mener, at de nævnte ting er store problemer i forhold til børns indlæring i folkeskolen. I forhold til fremtidens matematikundervisning er det jo ikke til at sige, hvordan den teknologiske udvikling kommer til at påvirke folkeskolen. Men her og nu ønsker jeg langt mere brug af alternative læringsstile i folkeskolen«. Marlene Hapsøe, uddannelsesordfører for Dansk Folkeparti

Hattie refererer en forskningsoversigt (850 studier), der sammenfattende viser, at fysisk aktivitet i 30-45 minutter tre-fem dage om ugen har en lille positiv effekt på elevernes faglige præstationer. Den (beskedne) positive effekt kom overvejende fra en styrkelse af hukommelse og koncentration samt en forbedret klasserumsadfærd. Det er altså ikke sådan, at elever bliver bedre til matematik ved at have gymnastik- eller motionstimer. I de timer bliver de (i bedste fald) bedre til det, de træner, ikke til noget andet end det, der trænes. - Jens Rasmussen, professor ved Center for Grundskoleforskning

Det er korrekt, at uro i klassen giver dårligere elevresultater. Der findes også undersøgelser, der påviser værdien af motion, men antallet, der går specifikt på skolefærdigheder, er ikke stort. - Niels Egelund, professor ved Center for Strategisk Uddannelsesforskning og Kompetenceudvikling

Marlene Harpsøe har ret i, at uro i klasserne har indvirkning på elevudbyttet. Men at foreslå »disciplin i klasserne« er at foreslå et meget upræcist pædagogisk virkemiddel. Man kunne for det første undersøge, om de urolige elever har en diagnose, der viser særlige personlighedsproblemer. Kan de modvirkes, for eksempel ved hjælp af skolepsykolog, er det måske svaret.

Det meget globale udsagn om sammenhæng mellem fysisk aktivitet og indlæring er korrekt. Denne sammenhæng bekræftes af meget af den forskning, som blandt andre professor Bente Klarlund Pedersen, Københavns Universitet/Rigshospitalet, står bag. - Sven Erik Nordenbo, tidligere leder af Clearinghouse og professor emeritus


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen