Mørk morgen i Nyborg. Klokken er 6.15, da Dorte Gammelholm svinger bilen ind på den isbelagte indkørsel til en landejendom i Aunslev nogle kilometer fra Nyborg centrum.

Inde i køkkenet sidder Svend Nielsen på 16 år. Påklædt og i gang med morgenmaden. Overraskelse. Men han gik omkuld efter hårdt arbejde på en minkfarm i går. Allerede ved 20-tiden lå han i sengen.

»Ofte er jeg inde på værelset for at hive dynen af Svend. Det kan godt tage ti minutter at få ham op at sidde«, fortæller Dorte Gammelholm.

»Det er da lang tid«, lyder det undrende fra Svend.

Ja, men sådan er det altså ofte, kan forældrene bekræfte. I dag bliver der tid til en kop te, mens Svends stedfar får lillebror op.

»Hun er alt for morgenfrisk. Man kan ikke sove fra Dorte«, siger Svend med et grin. Han fortæller, at han jævnligt har problemer med at falde i søvn.

Forældrene mener, at Svend selv burde kunne komme op hver dag. Han skal nå en bus klokken 7 til Odense, hvor han lige nu er på brobygning i levnedsmiddeluddannelsen på Kold College. Ellers går han i heltidstilbuddet på Nyborg Ungdomsskole.

»Morgenvækningen er et rigtig godt tilbud. Vi synes jo, at det er vores ansvar at få ham op og i skole, men vi kunne ikke«, fortæller Ulla Nielsen, der er mor til Svend. Hun har selv henvendt sig og bedt om hjælp til morgenvækning.

»Nu er vi blevet bedre til at lægge ansvaret fra os. Det betyder, at vi ikke længere har kaotiske morgener, hvor vi må opgive, og Svend er sur«.

Dorte Gammelholm forklarer, at Svend indimellem ringer til hende og fortæller, at han er oppe, så hun ikke behøver at komme.

Nu kommer Dan i skole

Dorte klapper familiens to hunde farvel og går ud til bilen. Næste stop er hos Dan Baagøe Sørensen. Også han er oppe i dag.

»At Dorte kommer, betyder, at jeg kommer ti gange mere i skole end tidligere«, siger han.

Dan er ikke træt af skolen, men han er ofte træt og indrømmer, at computeren jævnligt ligger i sengen, når han vågner.

Hans mor arbejder tidligt om morgenen, så Dan skal selv stå op. Tidligere ringede skolen til moren, når Dan ikke var mødt.

»Men så stod jeg på arbejdet og kunne ikke gøre noget. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle stille op, men så hørte jeg om ordningen«, siger Maria Baagøe Sørensen.

»Jeg tror ikke, Dan har så meget overskud endnu, at han kan undvære Dorte«.

Men på længere sigt skal Dan klare det selv. De fortæller, at nogle dage ringer Dorte Gammelholm bare til Dan, men et par dage om ugen kommer hun forbi.

Hun taler også med ham og hans mor om andet end morgenvækning.

»Drengene er som regel meget åbne. De lægger heller ikke skjul på, hvad de selv har gjort«, siger Dorte Gammelholm.

»Man får et meget tæt forhold til mange af dem. Det er meget mere end en vækkeordning. Hvis en af dem ringer til mig klokken fire om morgenen, så tager jeg også telefonen. Det sker også, at jeg kører ud og tager en snak med en af dem om eftermiddagen«.

At bryde negative mønstre

Meningen med »Op lille Hans« er, at man efterhånden selv skal komme op og gå i skole og give familierne lidt ro til selv at komme på banen eller at bryde nogle negative mønstre.

»Det går hårdt ud over familien, hvis der er konflikter hver dag. Små søskende bliver utrygge, når bølgerne går højt«, siger Dorte Gammelholm.

Undervejs fra den ene morgenvækning til den næste kører hun jævnligt ind i vejsiden for at ringe eller sende en sms til en, der skal vækkes, en forælder eller en skole.

»God morgen, Jenny. Er du oppe? Skal jeg ringe igen senere? Okay«.

Jenny vil gerne lige have et opkald igen om et kvarter.

En mor ringer og fortæller, at hun er kommet for sent op. Derfor har hendes to drenge ikke nået skolebussen. Dorte vil gerne komme forbi og hente dem. Hun ringer til skolen for at sige, at de kommer senere. Men moren har allerede orienteret skolen.

Jenny får et opkald mere. Hun er klar nu og får et »ha' en god dag« med på vejen.

Dorte Gammelholm fortæller, at hun skal have et møde med to 6.-klasse-piger. De er veninder og møder ikke altid i skole. Hun har talt med skolen, men vil også gerne tale med de to piger alene.

»Det er ikke alt, man fortæller sine forældre. Nogle af dem, der bliver mobbet i skolen, vil ikke altid sige det til forældrene. Og der kan være meget andet, som det er lettere at sige til mig«.

Ingen visitering

Dorte Gammelholm får en opringning fra en skole, der mangler en elev. I går kom teen-agedrengen heller ikke, selv om han lovede Dorte at gå i skole, da hun besøgte ham. Hun kører omkring hans bopæl. Forældrene er på arbejde. Hun taler med ham, men han skal til læge, siger han. Forældrene har ikke fortalt om det lægebesøg, så Dorte ringer til skolen og aftaler, at hun tager en samtale senere med hans far.

Her er der grund til en snak, for drengen kommer alt for sjældent i skole.

»Jeg tror, det betyder alt at komme i skole hver dag. Både fagligt og socialt. Det dur ikke, at man lukker sig inde med sin computer og ikke har social kontakt«, siger Dorte Gammelholm.

Hun fremhæver, at »Op lille Hans« ikke indeholder en masse bureaukrati. Man kommer med i morgenvækningen, efter at skolen og forældrene har talt sammen. Der er ingen visitering og ingen skriftlig registrering. Det kan være skolen, forældrene, en socialrådgiver, familierådgiver eller en psykolog, der foreslår, at en elev kommer med i morgenvækningen.

»Nogle forældre får lige et pusterum. Derefter trapper jeg ned, og de kommer selv på banen. Jeg kan også være med til at give dem nogle værktøjer, så de kan ændre på noget. For eksempel indførte vi i en familie, at de slukkede for computeren klokken 22.30, så man lagde sig til at sove og ikke sad oppe så sent«, fortæller Dorte Gammelholm.

Lavpraktisk foranstaltning

Skoleleder Palle Gråe Nielsen fra Ørbæk Skole kalder det for en lavpraktisk social foranstaltning.

»Der er nogle, der lever i familier, der har problemer med det lavpraktiske. Det får de så hjælp til«.

Palle Gråe Nielsen forklarer, at der ofte går et par måneder, før morgenvækningen kommer i gang. Det er også forskelligt, hvor længe vækningen er nødvendig.

»Forældre og børn skal bearbejdes holdningsmæssigt. Vækningen må ikke bare blive en serviceydelse. Det gælder om at finde balancen«.

Skolelederen påpeger, at fravær hurtigt bliver en ond cirkel.

»Eleven mister dele af undervisningen og de sociale relationer. Eleven risikerer at blive marginaliseret. Her gælder ude af øje, ude af sind. Der kan ske en udstødning, når de andre elever oplever, at der er én, der jævnligt mangler. Og har man først været væk fra skole i én dag, bliver det sværere at møde op dag to og dag tre«, siger Palle Gråe Nielsen.