Tak for din reaktion på min artikel om uddannelse som vare, Jimmi Hansen.

Jeg er bestemt ikke uenig med dig i, at den gode folkeskole skal have teknologien og Internettet integreret naturligt i undervisningen. Jeg går også ind for, at vi skal bruge mere både/og-logik end enten/eller-logik. Og det var ikke, som du skriver, dette, at der eksisterer fjernundervisning, samarbejde mellem lærere og studerende på tværs af grænserne og virtuelle skoler, der fik mig og mine internationale kolleger til at spærre øjnene op. Selvfølgelig ikke, for der ligger, som du også skriver, masser af spændende muligheder her.

Nej, det, vi i lærernes internationale organisation, EI, ønsker mere offentlighed omkring, er WTO's forsøg på at reducere uddannelse til en service - og dermed til alene at være en vare, som nationale regeringer derfor ikke må bestemme politisk over. For så går det galt.

Hvis det politiske ansvar og dialogen mellem mennesker om, hvad der er værdifuldt for alle børn og unge at få adgang til at opleve og lære, erstattes af rendyrket frihandel, så er det fundamentalt på tværs af så godt som alle nationers sociale og kulturelle formål med undervisning. Et vigtigt mål i den sammenhæng er at fastholde, at eleverne og de studerende er mere end kunder og fremtidsressourcer; nemlig mennesker.

Naturligvis bliver skolen udfordret af det globaliserede marked. Det er måske endda udviklende, at vi tvinges til i højere grad at se på os selv og sætte ord på det, vi skal og kan. Men den offentlige skole, der skal varetage alle sine borgeres interesser, risikerer at blive reduceret til restskoler for dårlige kunder, hvis det ikke blandt andet med lærerforeningernes hjælp lykkes at få mere gang i diskussionerne om den dybere mening med at holde skole - med Internet og det hele.

For øvrigt er det ikke kun fremtidsmusik, det her. Det fremgår tydeligt af eksemplerne i Folkeskolens opfølgningsartikler i nummer 48. Og de kan suppleres med eksempler på tvivlsom systemeksport. Således er det lykkedes Cambridge University at sælge færdige studiepakker på det samfundsvidenskabelige område - med engelske studieplaner, engelske bøger og engelske evalueringskriterier til tredieverdenslande og tidligere Sovjetrepublikker. Erhvervelsen af et sådant certifikat fra et anerkendt vestligt universitet vil selvfølgelig nok øge kandidaternes markedsværdi. Men spørgsmålet er, om de unge og deres lande får anden glæde af det? I hvert fald er det en dansk grundtanke, at uddannelser skal tage udgangspunkt i de lokale 'jordbundsforhold'.

Jørgen Stampe

formand for

DLF's pædagogiske udvalg

Da næste nummer af Folkeskolen først udkommer 13. januar 2000, bringer vi i dette nummer Jørgen Stampes svar til Jimmi Hansen.

Redaktionen