Debat

Lidt for sjælen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Uge efter uge, år efter år giver Folkeskolen plads til Vagn Madsens indholdsløse udgydelser. Metervis af plads er brugt til at forklare skolens manglende faglighed.

Aldrig får vi et bud på, hvad faglighed er, ej heller et forslag til, hvorledes viden skal opfattes, og slet ikke forsøg på at sætte faglighed i forhold til den stadig voksende fagmængde, som gør begrebet uoverskueligt.

Fra Vagn Madsens side er der oftest tale om en række negative floskler uden egentligt indhold. Men naturligvis syltet ind i et velformuleret sprog, der kan demonstrere hans høje lix-tal.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Sandelig meget for øjet og lidt for sjælen.

I næsten 40 år har jeg i folkeskolen mødt mange inspirerende og spændende lærere; ildsjæle med højt faglig ekspertise, som kunne perspektivere deres undervisning og derigennem skabe grobund for at gøre elever ansvarlige.

Spørgsmålet kan vel være til Vagn Madsen: Hvad vil han i en skole, han vender sig så kraftigt imod? Hvorfor tager han ikke konsekvensen af sine holdninger og søger et andet sted hen?

Det ville utvivlsomt højne folkeskolens faglige kvalitet.

Henrik Bau

Vordingborg