Hvis man begynder bagfra og har folkeskolebriller på, ser forskningsminister Birte Weiss' IT- og telepolitiske redegørelse, 'Omstilling til netværkssamfundet', særdeles godt ud.

Der skal forhandles med kommunerne om mindst én højhastigheds-Internetadgang for hver tiende elev i grundskolen og ungdomsuddannelserne, i en toårig periode skal alle offentligt ansatte lærere og undervisere tilbydes en hjemmecomputer med Internetadgang, og der etableres et fagligt og finansielt partnerskab mellem Undervisningsministeriet, producenter af undervisningsmidler og multimedia om udvikling af digitale undervisningsmidler. Men når man når lidt længere frem, viser det sig, at der ikke er grund til at glæde sig. De tre initiativer er blot under overvejelse. Dermed fylder folkeskolen meget lidt i den samlede redegørelse, der over fire år har et budget på en milliard kroner.

Blandt de 37 konkrete IT-initiativer, som Birte Weiss vil føre ud i livet, er der kun et par stykker, der berører folkeskolen, og de hører til de billigste. Der skal etableres et Learning Lab Danmark tilknyttet Danmarks Pædagogiske Universitet, og IT skal indgå som en integreret del af alle fag. Det første ventes at koste en snes millioner kroner. Det sidste koster ikke noget.

'Redegørelsen er på mange måder flot, men når det gælder folkeskolen, er der ingen grund til at være tilfreds. Der er et stort behov for at gøre børnene og lærerne fortrolige med IT. Jeg havde håbet, at folkeskolen havde fået noget, når der blev afsat så mange penge', siger medlem af Folketingets uddannelsesudvalg, Anne Baastrup, Socialistisk Folkeparti.

Venstres IT-politiske ordfører Kristian Jensen er skarpere i mælet.

'Det er rystende, at de mest visionære tiltag er sat på venteliste, og det er helt godnat, at lærere i modsætning til alle andre ikke kan blive omfattet af en computerordning. Når man ved, hvor vigtigt det er at få børn uddannet til IT-samfundet, er det grotesk, at skolen har så lav en prioritet', siger han.

Når folkeskolen ikke er med i første omgang, skyldes det ifølge forskningsminister Birte Weiss, at finansieringen ikke er på plads.

'Det har været vigtigt for os at komme med nogle konkrete udspil, som det er lykkedes at skaffe penge til. Det betyder ikke, at de øvrige forslag er droppet. De indgår i debatten i de kommende måneder og kan blive fremsat til efteråret, når næste redegørelse fremlægges', siger Birte Weiss.

Den køber Kristian Jensen ikke.

'Når man har et så stort budget, kunne man sagtens have fundet penge til folkeskoleområdet ved at prioritere anderledes. Regeringen har bevidst valgt, hvad den ville finansiere', siger han.

Selvom de store folkeskoleforslag indgår i debatten, er der ingen garanti for, at de bliver fremsat senere. Forskningsministeren fastslår, at hvis der på de tre regionale konferencer, der skal holdes om redegørelsen i løbet af vinteren og foråret, eller hvis der i andre sammenhænge fremsættes andre forslag, kan det være, at de bliver prioriteret først.

'De nævnte initiativer indgår som råstof, men det er ikke sikkert, de kommer med senere', siger Birte Weiss.

Da rapporten 'Det digitale Danmark' udkom for en uge siden, understregede Lone Dybkjær, hvor vigtigt det er, at alle dele af landet følges ad, når det gælder IT-udviklingen i folkeskolen. Kan man ikke frygte, at forskellene vil blive endnu større, når regeringen ikke har taget området med?

'Det kan jeg ikke svare nej til. Men jeg går ud fra, at kommunerne vil deltage i debatten, og at det kan være med til at få tingene på plads', siger Birte Weiss.-Jan Kaare er freelancejournalist