Faglig læsning
1   318

Sproget spærrer for matematikken

9.-klasse-elever klarer problemregning bedre, når de har fået viden om opgavens tema på forhånd. Men de tosprogede drenge har problemer med at afkode teksterne. Skolen bør åbne sig mere for indvandrerkulturer, mener to specialeskribenter.

»Banen i volleyball består af en spillebane, som er omgivet af en frizone. Spillebanen er udformet som et rektangel på 9 gange 18 meter og består af to halvdele på hver 9 gange 9 meter«.

Problemregningsopgaver er en særlig tekstgenre, hvor man for eksempel skal acceptere, at man ikke ved, hvad en frizone er, og heller ikke behøver vide det. Og hvor man skal være meget opmærksom på sammenhængen mellem tekst og det tilhørende billede, så man kan se, hvad der er bane, og hvad der er frizone. Altså faglig læsning inden for faget matematik.

»Man burde arbejde meget mere med klasseundervisning i problemregning«, mener Ali Hansen, som blandt andet er tidligere matematiklærer og nu nyuddannet cand.mag. og lektor i sprogpsykologi. Sammen med Marie Bamberger har han skrevet speciale om de sproglige barrierer, som forhindrer mange elever i at få lige så gode karakterer i problemregning, som de får i færdighedsregning.

Pigerne havde glæde af forklaring

De to specialestuderende udarbejdede et problemregningssæt om volleyball og et om togrejser - inspireret af typiske 9.-klasse-afgangsprøveopgaver. Dernæst tog de på besøg i 12 9.-klasser. I den ene halvdel af klasserne tegnede de en volleyballbane på tavlen, forklarede om banen, spillet og de ord, der er knyttet til volleyball. Og i den anden halvdel var det togvogne, bremselængde og DSB's ungdomsrabatordning Wildcard, der blev forklaret. Eleverne fik lov at spørge til alt, hvad de var i tvivl om - bortset fra selve matematikken.

Artiklen fortsætter under banneret

Alle elever skulle løse begge opgavesæt. Når opgaverne blev givet som normalt, helt uden mundtlige forklaringer, var det de dansksprogede drenge, der klarede dem bedst. Så snart der var en mundtlig forklaring først, klarede de dansksprogede piger sig markant bedre end drengene. Og selvom de tosprogede piger havde større udbytte af den mundtlige forklaring end drengene, så gav forklaringen ikke den hjælp til de tosprogede elever, som Ali Hansen og Marie Bamberger havde regnet med.

Åbn skolen for andre kulturer

De mener, at de typiske problemregningsopgaver er bygget op om en kulturel bagage, som de tosprogede mangler - selvom hverken volleyball eller togrejser er et særligt nordisk fænomen, så er det alligevel i højere grad en del af danske familiers hverdag end af hverdagen i en familie, der stammer fra Mellemøsten. De tosprogede elever mangler simpelthen den såkaldt symbolske kapital, som er værdifuld i det danske samfund.

»Selvfølgelig skal de tosprogede elever lære dansk og lære dansk kultur. Men det bliver de jo allerede testet i, når de går til prøve i dansk, historie, samfundsfag og kristendom - hvorfor skal det også testes i matematik?« spørger Ali Hansen.

»Vi skal blive bedre til at åbne skolen for de tosprogede elevers kulturelle kapital. Hvis problemregningsopgaven handlede om en moské, så skulle du se deres karakterer!« Ali Hansen medgiver, at alle regneopgaver naturligvis ikke kan tage udgangspunkt hverken i mellemøstlig kultur eller i laveste børnefællesnævner som sodavand, slik og tegnefilm, men man kunne sagtens gøre det mere, end det sker i dag.

I årevis har afgangsprøvekaraktererne i færdighedsregning ligget højere end problemregningskaraktererne. Og de to cand.mag.er i sprogpsykologi mener, at det skyldes, at elevernes præstation i problemregningen hænger sammen med deres forudforståelse af de emner, som opgaverne tager udgangspunkt i - at det altså har betydning, om man i forvejen kender til vikingeskibe, fodboldbaner eller Wildcard-ordninger.

Det er ikke kun matematik, der testes

»Vi har vist, at det er andet end matematiske færdigheder, der testes, når eleverne bliver bedt om at løse problemregning, nemlig sprogforståelse. Vi mener, at det burde være et krav, at teksten i problemregningssættene blev gennemgået af læreren forud for alle opgaveudleveringer og prøver«, konkluderer Ali Hansen og Marie Bamberger i deres speciale.

Men hvorfor hjalp jeres forklaring så ikke de tosprogede drenge ret meget?

»Vi har overvejet, om det var, fordi de ikke var engagerede i opgaven, men den forklaring har vi forkastet, fordi de virkede meget engagerede. Men deres førfaglige ordforråd er ringere, og det kan betyde, at selvom vi har forklaret et ord som 'frizone', så hjælper det ingenting, hvis de ikke forstår ordet 'omgivet'«, forklarer de og tilføjer, at de oplevede en tendens hos drengene og måske især de tosprogede drenge til at skynde sig for meget og hurtigt scanne teksten for tal i stedet for at læse indholdet.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.440 andre er allerede tilmeldt