Debat

Hvornår bliver kontingentet sat ned?

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vi har på vores lærerværelse tit diskuteret, hvad vi får ud af vores kontingentpenge.

Jeg har været lærer siden 2003, og i den tid har der hverken været strejke eller noget lignende, som har kostet fagforeningen mange penge. Hvis der ikke har været store ekstraordinære udgifter, så forstår jeg ikke dette høje kontingent.

Baggrunden for dette indlæg er følgende:

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Det nuværende kontingent er 468 kroner om måneden. I alt 5.616 kroner om året.

3.000 kroner er fradragsberettiget, mens de resterende 2.616 kroner ikke er efter de nye fradragsregler.

Det giver en årlig meromkostning på 872 kroner. Dette tal vil stige, da rentefradraget, som i øjeblikket er 33 procent, vil falde hvert år, til det er på 25 procent.

Alle i samfundet skal spare, men åbenbart ikke fagforeningerne.

Lærernes strejkekasse er på 1,6 milliarder kroner. Det er dejligt med noget på kistebunden, men ... Vi kan jo alle huske, at den lille ekstra lønstigning, som pædagogerne og sygeplejerskerne fik, kostede ti gange så meget for strejkekasserne.

Jeg kender ikke vores forenings præcise regnskab, men jeg er sikker på, at der kan skæres i kursus- og repræsentationskontoerne. På vores lærerværelse er det kun tillidsrepræsentanter, som deltager i de arrangementer og kurser overhovedet. På de kurser bliver der brugt mange penge. Hvis resultatet af de dyre kurser er, at flere medlemmer melder sig ud, så finder jeg det meget problematisk.

468 kroner i kontingent om måneden er mange penge. Så meget, at flere kollegaer kraftigt overvejer en billigere »gul« fagforening, fordi de synes, vores er blevet for dyr. Vi skal i stedet alle støtte op i fællesskab om vores store fælles mål: en bedre skole til vores børn. Så må andre mere luksuøse arrangementer komme i anden række.

Svar

De seneste år er det centrale kontingent blevet fastholdt på samme kronebeløb. Det er altså ikke reguleret i forhold til løn- og prisstigninger. Derfor har vi også gennemført besparelser i Danmarks Lærerforening. Det på trods af at vi på en række områder har været nødt til at hæve aktivitetsniveauet. Eksempelvis har indførelsen af den nye arbejdstidsaftale krævet en meget stor indsats såvel lokalt som centralt. Det har blandt andet betydet, at såvel kredsstyrelsesmedlemmer som tillidsrepræsentanter har været på kursus. Og der er bestemt ikke tale om overflødige dyre kurser. De mange afskedigelser, der er gennemført i en række kommuner, har ligeledes krævet en massiv ekstraindsats for foreningen. Den haglbyge af politiske udspil om folkeskolen, der konstant vælter ned over os, fordi folkeskolen bliver et højprofileret valgtema, har krævet en ekstraordinær indsats i vores skole- og uddannelsespolitiske afdeling.

Vi er begunstiget af, at mange medlemmer deltager i åbne medlemskurser arrangeret lokalt eller centralt. Det er en fantastisk styrke for foreningen, at vi har denne direkte kontakt med medlemmerne. Jeg kan kun opfordre dig og dine kollegaer til at melde jer til et af disse kurser.

Vi har bestemt fokus på en bedre skole til vores børn. Derfor har vi netop sat os i spidsen for projektet »Vi læser for livet«, som du har kunnet læse om her i Folkeskolen. Det er en indsats til fem millioner kroner.

Når alt det er sagt, vil jeg give dig helt ret i, at vi skal være meget opmærksomme på kontingentets størrelse. Det er derfor, vi har fastlåst det på samme kronebeløb.

Anders Bondo Christensen, formand for DLF

Powered by Labrador CMS