En stor gruppe lærere har været med til at diskutere Læremiddeltjek undervejs.

»De har lyttet til, hvad vi har sagt. Der var i begyndelsen nogle ord, som vi ikke helt forstod betydningen af. Det var for akademisk. Når det skal ud til alle lærere, er det vigtigt, at man ikke skal til at diskutere de enkelte ords betydning«, fortæller skolebibliotekar på Højstrupskolen i Odense Hanne Stræde Nielsen.

Sammen med sin kollega Inge Jensen har hun gennemgået materialer, som Læremiddeltjek har vurderet, og diskuteret proceduren med lærere fra andre skoler. På folkeskolen.dk har lærerne også mulighed for at printe Læremiddeltjeks skemaer ud, så de selv kan bruge kategorierne som udgangspunkt for en faglig snak.

»Det virkede umiddelbart meget omfattende at foretage tjekket. Men det viste sig at være rigtig fint. Det er rigtig godt, at vi får et fælles fagsprog til diskussion af læremidler«.

Hun tror ikke, at lærerne vil nøjes med at se på antallet af prikker i vurderingen.

»Hvis man skal indkøbe et nyt materiale, er det et seriøst stykke arbejde, man udfører. Jeg tror bestemt, at man vil gå ind og læse, hvad der ligger bag vurderingerne«.

pai@dlf.org

Læremiddeltjek har seks vurderingsparametre:

Tilgængelighed

- Er læremidlet tilgængeligt for eleverne i udtryk, indhold og aktivitetsforslag?

Progression

- Er der progression i udtryk, indhold og aktiviteter?

Differentiering

- Er læremidlet differentieret i udtryk, indhold og aktiviteter?

Lærerstøtte

- Fremmer læremidlet lærerens planlægning, gennemførelse og evaluering?

Sammenhæng

- Er der sammenhæng mellem, hvad man lover i lærervejledning, og hvad der sker i elevbogen, mellem hvad eleven skal lære, og hvad eleven skal lave, og mellem mål og evaluering?

Legitimitet

- Hvordan lever læremidlet op til Fælles Mål, folkeskoleloven og aktuel faglig viden?

Kilde: Læremiddeltjek, folkeskolen.dk

Tjek Læremiddeltjek på folkeskolen.dk - og deltag i diskussionen.