Blog
0   20

Læsning er den mest effektive specialundervisning - uanset diagnose!

Abonner på nyt om Ib Hedegaard Larsen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Inden for de sidste 10 år har der været forsket intensivt i træning af arbejdshukommelsen som genvej til forbedrede kognitive færdigheder som fx læsning og matematik. Resultaterne har desværre hidtil været negative og konklusionen er efterhånden, at det ikke er muligt. Men - måske har forskningen overset, at læsning og læsetræning kan være en genvej til at forbedre arbejdshukommelsen.

De mest anvendte træningsteknikker til forbedring af arbejdshukommelsen er diverse it-baserede træningsprogrammer, hvor elever præsenteres for forskellige typer af hukommelsesopgaver, som trænes over en periode. ”Hukommelsesleg Flex” og ”Jungle Memory” er nogle af de mest omtalte for tiden og selv om de lover forøgelse af arbejdshukommelsen efter endt kursusperiode, er der desværre ikke målbar effekt på kognitive færdigheder. Forklaringen er, at arbejdshukommelsen tilsyneladende er for kompleks til at målrette træningsopgaver, der tilgodeser hele arbejdshukommelsen og at transferværdien derfor ofte udebliver.

Arbejdshukommelsens elementer kan ultrakort og meget forenklet sammenfattes til:

Artiklen fortsætter under banneret

  • Input bearbejdes visuelt (et indre øje) og/ eller auditiv (en indre stemme).
  • Disse kobles sammen til en ”filmstrimmel” med både lyd og billede (en episode)
  • Denne proces overvåges af evnen til fokuseret opmærksomhed.

Bearbejdet input lagres i langtidshukommelsen gennem genkendelighed, motivation, gentagelse og/eller interesse.

Vi kan overføre denne proces til læsning af fx ordet ”hus”:

Eleven præsenteres for ordet HUS, som ses visuelt som et billede. Hvis HUS ikke umiddelbart kan kobles til en filmstrimmel og genkendes i langtidshukommelsen og associeres med ”noget man kan bo i”, begynder en auditiv sekventiel bearbejdning af lydene: H (hå) - U (uu) - S (æs). Hvert bogstav (visuel form) lyderes (auditivt) og sættes sammen i rækkefølge - det vi også kalder grafem-fonem korrespondancen - til en ny lyd: hus. Genkendes filmstrimlen med både lyd og billede i langtidshukommelsens lagrer eleven ordet hus og kan nu forholdsvis let afkode h u s k. Genkendes ordet ikke umiddelbart, vil det lagres ved evt. gentagelse.

Hele processen afhænger af elevens fokuserede opmærksomhed, motivation og interesse.

Man kunne lave samme analogi med eksempler fra matematik.  

Læsning stiller med andre ord krav til alle elementerne i arbejdshukommelsen og derfor er det nærliggende, at læsetræning faktisk træner arbejdshukommelsen. Måske er menneskets arbejdshukommelse ligefrem udviklet i takt med den skriftsproglige udvikling.

De fire mest anvendte diagnoser i skolen er i dag: generelle indlæringsvanskeligheder, dysleksi, ADHD og ASF (Autisme Spektrum Forstyrrelse). I symptombeskrivelserne i alle fire indgår arbejdshukommelsen som en væsentlig faktor i forklaringen på de vanskeligheder, eleven udviser i skolen. Dog er det forskellige elementer af arbejdshukommelsen, der er primære vanskeligheder ved det enkelte diagnoser.

Et andet fælles symptom for de nævnte diagnoser er, at læsning og (ofte matematik) volder eleven vanskeligheder i en eller anden grad. For dysleksi og generelle indlæringsvanskeligheder er det oplagt, at arbejdshukommelsen er primære vanskelighed, men elever med ADHD er ofte ramt på den del af arbejdshukommelsen, der omhandler opmærksomhed, som igen er grundlaget for både den visuelle og auditive bearbejdning af input og derfor ofte må kæmpe med både læsning og matematik. ASF er en meget bred gruppe, der spænder fra elever, der har svært ved selve afkodningsprocessen, men mange har ligeledes mentaliseringen (læseforståelsen) at slås med.

I de sidste tre år har jeg undervist og fulgt elever med de nævnte diagnoser og meget tyder på, at systematisk læsetræning, der er individuelt tilrettelagt ud fra elevens forudsætninger, er et særdeles værdifuldt redskab i specialundervisningen - uanset diagnose. Ved intensivt at satse på elevens læseudvikling kan en lang række af elevens diagnosesymptomer reduceres væsentligt. Når eleven selv mærker en stigende kontrol over bogstaver, lyd, ord, stigende flydende læsning og forståelse ændres deres motivation og indstilling mærkbart og giver mod på fortsat udvikling. Selv børn med en ADHD-diagnose oplever langt bedre impulsstyring ved stigende mestring af læseprocessen - vel at mærke, når der sidder en levende voksen overfor barnet og støtter udviklingen.

Læseudvikling er således lig udvikling i arbejdshukommelsen og tilsvarende reduktion af symptomer på vanskeligheder i skolen. Men en satsning på læseudvikling som specialundervisningens omdrejningspunkt kræver menneskelige ressourcer samt gode materialer. Det er ikke det samme, som at give alle disse elever it-støttende hjælpemidler og så tro, at de udvikler deres læsning - tværtimod.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.950 andre er allerede tilmeldt