Debat

Hjælp nyuddannede med at forstå vigtigheden af DLF

Jeg læste med interesse Per Arnoldis debatindlæg om samhørighed blandt DLFs medlemmer. Per nævnte bl.a. hvordan nogle nyuddannede ikke kunne se problemet med en manglende arbejdstidsaftale og at en utilstrækkelig opgaveoversigt kunne skabe overbelastninger for lærerne.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Billede af ElisaRiva fra Pixabay

Når man er nyuddannet, så er det normalt ikke fagforening, pension eller arbejdsrelaterede sygdomme man tænker på. Jeg gjorde i hvert fald ikke. Det lå langt ude i fremtiden. Til gengæld havde jeg travl med at passe ind i den skoleverden, jeg nu var startet op i. Travlt med at finde normerne for skolen, finde min læreridentitet og vise, hvor glad jeg var for mit job. Det er nok ikke så meget anderledes end alle andre nyuddannet.

En ting, som ikke betød så meget for mig dengang, var min fagforening. Faktisk kan jeg ikke huske, hvem der var min tillidsmand på min første arbejdsplads. Men jeg kan huske, at jeg fik en lærerkalender med grønt omslag, der var pyntet med et hvidt DLF logo. Det var det, som lå i min bevidsthed. Og jeg tror egentlig at det skyldes, at jeg havde travlt med at realisere mig selv på skolen.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Første gang jeg for alvor fik brug for min tillidsmand var, da jeg gik ned med stress. Jeg opdagede som den sidste, hvor galt det stod til med mig. Jeg gik ned gennem gangen og kunne ikke forstå, hvorfor balancen drillede. Samtidig blev synet indskrænket og jeg oplevede en form for tunnelsyn. Optakten havde været, at jeg glemte aftaler, var blevet mere irriteret og sov dårligt om natten. Ved en præsentation af min datter til babysvømning kunne jeg ikke huske hendes navn.

2 andre ting havde drillet mig i perioden op til min sygemelding.

1) I medierne var der meget kritik af lærerne i pressen.

2) En af mine elever havde ikke den fornødne støtte, efter jeg havde været med til at lave en indberetning til kommunen om mistrivsel. Følelsen af magtesløshed og uretfærdighed fyldte rigtig meget og gik lige i mit hoved. En sort skygge eller en stram fornemmelse af, at et metalbånd rundt om hovedet blev mere og mere intenst.

Jeg husker sommeroptakten inden børnene kom på skolen. Kommunen havde inviteret Georg Metz ud for at fortælle om, hvordan han tænkte skoleverdens kommende udfordringer.

Budskabet var ikke til at tage fejl af. Nærmest profetisk startede han med at fortælle, at grundet EU's store indflydelse på folketingets beslutningsmuligheder, så havde folketingsmedlemmerne ikke ret meget magt. Men politikerne havde dog stadig mulighed for at påvirke folkeskolen. Her ville komme en værdikamp. Lærerne ville få en oplevelse af, at der bliver presset ting ned over hovedet på dem. Georg Metz sluttede sit foredrag af med at huske os lærere på, at vi skulle holde fast i os selv. At vi tilførte samfundet værdi ved at være der for børnene. Og derigennem skulle lærerne fastholde den professionelle identitet. Det sidste glemte jeg. Og det var nok grunden til at jeg blev ramt af stress.

På det danske arbejdsmarked er ca. 35.000 danskere sygemeldt med arbejdsrelateret stress. I januar, 2018 udtalte hver 4. lærer, at de var stresset. På min tidligere arbejdsplads oplevede jeg, at nogle af mine kollegaer var blevet ramt af stress. En i så høj grad, at hun måtte stoppe på arbejdsmarkedet. Så det har været meget virkelighedsnært for mig.

Undersøgelser om arbejdsmiljø viser, at medarbejdere har en stor risiko for at blive sygemeldt af stress, hvis de arbejder i et miljø, som enten giver:

- En oplevede af tabt autonomi og manglende respekt fra samfundet,

- En forvirring om kerneopgaven

- Mindre tid til arbejdet.

Min egen bekymring ligger latent. Politikernes ambition er, at gøre eleverne så gode som overhovedet muligt. Det er svært at forholde sig til. Jeg savner, at få at vide fra politikerne, hvilke forventninger de har til mit arbejde og hvilken indsats jeg skal yde. Hvornår gør jeg det godt nok? Hvornår har jeg hjulpet elev X nok? Og den hjælp, som jeg giver ham, er det ok i forhold til det, som går fra en anden? Det hele bliver svært, fordi jeg gerne vil alle eleverne deres bedste. Samtidig kan man altid forberede sig endnu mere. Så tiden er også et pres.

Hvis en ny kollega kan ikke genkende de førnævnte punkter fra deres eget arbejde, så skyldes det, at de aldrig har stået i skoleverden før. Eller også har de haft alt for travlt til at registrere det. I min verden betyder det, at DLF er forpligtet til at forberede de nye medlemmer på, hvor udfordringerne i lærerlivet ligger. Og samtidig få forklaret, hvorfor DLF er så vigtig for lærernes lange arbejdsliv. Jeg håber, at DLF tænker lige sådan. For selvom vi har en stor opbakning til DLF på lærerværelserne, så kunne det være fantastisk med en tidligere involvering i fagforeningen end den jeg kendte til.

Powered by Labrador CMS