Blog
0   9

Ud med negre og hottentotter - et udtryk for moderne sprogrøgt?

Abonner på nyt om Den Danske Sprogkreds i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Debatten om Forlaget Gyldendals redaktion af Halfdan Rasmussens Børnrim fra 1967 er et af mange eksempler på forsøg på at påvirke det danske sprog i vidt forskellige retninger.

I bibliografien Dansk Sprogrøgtslitteratur 1900-1955 fra 1974 oplistede Henrik Galberg Jacobsen 1.628 forskellige bøger og artikler om dansk sprogrøgt. I Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs korpus 2007, der er den største offentligt tilgængelige base over anvendte ord, er der kun registreret en enkelt forekomst af ordet sprogrøgt. Året 1955 er næppe tilfældigt valgt. Det var det år, Dansk Sprognævn blev grundlagt, og Dansk Sprognævns medarbejdere vil ikke kaldes sprogrøgtere. De ser sig selv som moderne forskere, der fordomsfrit følger det, de opfatter som ”den sproglige organismes” udvikling. Men Dansk Sprognævn står ret alene med deres afvisning af muligheden for at gribe normativt ind i det danske sprog. Faktisk vokser interessen for sprogrøgt – den kaldes alt muligt andet, og den peger i mange forskellige retninger, – men fælles er forsøget på at ændre det danske sprog i en eller anden retning, som man finder ønskelig.

Halfdan Rasmussen bliver redigeret Et aktuelt eksempel på sprogrøgt ser vi i Forlaget Gyldendals forsøg på at ændre sproget i Halfdan Rasmussens Halfdans børnerim fra 1967. En af teksterne lød:

Sikke et hus! Mus i mit krus! Rotter i potter og katte med kutter og fem hottentotter der sidder og prutter!

Forlaget Gyldendal vil gerne vaske det sprog, børnene udsættes for, så de ikke risikerer at lære at sige hottentot, neger og en gul kineserdreng, Hermed melder Gyldendals redaktion sig ind i den internationale kreds af sprogrøgtere, der vil vaske Pippi Langstrømpes far, der var negerkonge, og den lille havfrues smukke hvide arme væk.

Artiklen fortsætter under banneret

Kønspolitisk sprogrøgt Et andet eksempel på moderne sprogrøgt handler om kønspolitik. I Danmark begyndte det med ønsket om at skabe lighed mellem kønnene ved at slette de kønsspecifikke suffikser, -inde, -ske og –esse. I Tyskland går den kønspolitiske sprogrøgt den modsatte vej. Her lægger feministiske sprogrøgtere vægt på, at de feminine former skal nævnes, og det diskuteres, hvordan man skriver ordet Kollegen (kolleger) kønsneutralt. Er Kolleg*innen, KollegInnen eller Kolleg_innen bedst? I Berlin har senatet vedtaget at bruge den første form i alle officielle skrivelser. Svenskerne er også med på den kønspolitiske sprogrøgtsbølge, og de har konstrueret det kønsneutrale pronomen hen, som dækker både han og hun.

Andre typer for sprogrøgt i dagens Danmark Der er masser af eksempler på moderne sprogrøgt. Forsøg på at vaske sproget rent for bandeord og fjerne diskriminerende ord for mennesker med handikap, homosexuelle, indvandrere, muslimer, overvægtige, socialt udsatte osv. Politikere ansætter sprogrøgtere, men dem kalder man spindoktorer. Ord som cafépenge (SU), fjumreår (ekstraår på SU), ghettoisering, golfpenge (efterløn), krænkelseskultur, ligusterfascist, sundhedskort (sygesikringskort), Udkantsdanmark, velfærdsløft, velfærdsløfte, ytringsfrihedsfundamentalisme, den rådne banan og ældrebyrde er eksempler på sprogrøgt, hvor nogle sprogkyndige opfinder ord, der i højere grad indeholder den værdiladning, de ønsker, end den, der er til rådighed i det eksisterende ordforråd. En sidste gruppe sprogrøgtere, der ønsker at få optaget vigtige ord i det danske sprog, er reklamefolkene. Den største lykke for et firma er at få placeret sit brand i den almindelige sprogbrug. Når vi siger en 7-Eleven i stedet for en kiosk, og vi googler noget på vores iPad i stedet for at søge noget på nettet, er det lykkedes at påvirke vores sprog i den retning, firmaerne ønsker.

Sprogrøgt er politik Sprog er magt, det er sprogrøgt også. Ved at betragte sproget som en levende organisme, der skal have sin frihed, overlader vi styringen af det danske sprog til stærke økonomiske og politiske interesser. Hvis vi vil bevare det danske sprog som et sprog, der kan anvendes inden for alle områder af samfundet, og hvis vi selv vil bestemme, hvilke ord der skal indføres i sproget, må vi være mere sprogkræsne og foretage bevidste valg.

Denne artikel er et uddrag af en artikel i Sprogkræsen 3.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.440 andre er allerede tilmeldt

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
6.650 andre er allerede tilmeldt

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.899 andre er allerede tilmeldt