Køn
0   419

Piger er ikke mere stille end drenge – men det tror læreren

Larmende drenge og stille piger er en stereotyp kønsforestilling fra mange læreres side. Det hæmmer elevernes læringsvilkår, mener forsker bag nyt projekt. Pigerne opfattes som mere socialt kompetente end drengene.

Lærerne opfatter drengene som de forstyrrende elever og pigerne som mere rolige, socialt kompetente og hjælpsomme. Det viser et forskningsprojekt, som har fulgt implementeringen af it i undervisningen og de kønsmæssige betydninger heraf.

Det er dog en alt for snæver og stereotyp opfattelse at tro, at alle drenge eller alle piger er på en bestemt måde. Det mener lektor og ph.d. ved Institut for psykologi og uddannelsesforskning på Roskilde Universitet Jo Krøjer, en af de tre forskere bag projektet.

Artiklen fortsætter under banneret

"Det betyder, at drengene helt overvejende er dem, der får irettesættelser for at være støjende. Vi har eksempler på piger, som forholder sig meget uroligt, men det bliver ikke påtalt af læreren", siger hun til folkeskolen.dk.

Jo Krøjer fortæller, at forestillingen om, at drenge larmer eller forstyrrer mere i undervisningen, ikke kunne dokumenteres i det halve år, hvor forskerne fulgte undervisningen i de tre 5. klasser.

Stereotype forestillinger hæmmer læringen

Jo Krøjer understreger, at lærere ikke er mere firkantede i deres kønsforestillinger end andre mennesker. Det særlige er, at forventningerne får nogle effekter i klasseværelset, fordi der er nogle særlige krav til lærere og elever i klasseværelset.

"Det er meget påfaldende, at lærerne - trods deres bevidste arbejde med køn - har nogle meget firkantede forestillinger om, hvordan drengeelever og pigeelever er. Det ser ud som om, at forventningerne gør, at noget adfærd bliver mere synlig i klassen for læreren end andre slags adfærd. Drenges støjende adfærd og uro bliver meget synlig for læreren, mens pigernes støjende adfærd eller uro ikke bliver synlig", siger Jo Krøjer

Når drengene automatisk opfattes som uromagere, blokerer det for en succesfuld skolegang, fortæller Jo Krøjer.

"Det store fokus på biologiske kønsforskelle sætter sig igennem i folkeskolen på nogle måder, som ikke er hensigtsmæssige for børnenes udfoldelse og læring. Hvis nogle af de krav, eleverne bliver stillet over for i folkeskolen, er, at skulle passe ind i nogle ret snævre rammer for ens udfoldelse, så bliver eleverne nødt til at bruge en hel del af deres opmærksomhed i skoletiden på at leve op til de forventninger. Den opmærksomhed kan dermed ikke bruges på at lære kommaregler eller gangestykker", siger hun.

Lad eleverne blive set

I forskningsprojektet diskuterede forskerne deres observationer med lærerne.

"Lærerne var overraskede over, at det var så tydeligt, at de behandlede drengene og pigerne forskelligt. De var overraskede over, at det var så udpræget. Lærerne kan godt se, at det ikke er særligt hensigtsmæssigt, men det er en udbredt praksis i klasserne. Og det er det nok, fordi det virker, fordi børnene er med på den", siger Jo Krøjer.

Hun opfordrer lærerne til at være bevidst om, at en meget biologisk og firkantet tilgang til køn kan skabe problemer.

"Vi er i gang med at cementere et billede af drengene som skoleuegnede. For 100 år siden mente man, at intellektuel koncentration ikke var for kvinder", siger Jo Krøjer.

"Eleverne skal have mulighed for at blive set og hørt i klassen i deres store forskellighed. Man skal have øje for, at drenge kan være stille og koncentrere sig. Man kan gøre op med sine vaner som lærer".

Én dreng tager skraldet for hele klassen

Observationerne af 5. klasserne viste, at eleverne er med på lærerens stereotype opfattelse. Jo Krøjer fortæller, at der er enkelte drenge, som læreren i særlig grad forventer, forstyrrer. Disse drenge får meget ofte at vide, at de forstyrrer, selvom det for en udenforstående kan være svært at se, at lige netop den dreng forstyrrer mere end andre.

"Lærerne i vores studie var tilbøjelige til at drage enkelte drenge til ansvar, når der var generel uro i undervisningen. Når læreren gjorde det, havde det hver gang den effekt, at der kom ro i klassen. Lærerne og eleverne har tilsammen udviklet en fælles forståelse om, at når læreren siger et drengenavn, så skal der være stille. Eleverne ved godt, at drengenavnet er blevet en betegnelse for uro", siger Jo Krøjer.

"Børnene går med på, at det er retfærdigt, at én dreng bliver udnævnt som ansvarlig for larmen. På den måde lærer børnene også, at drenge nok af én eller anden grund er forstyrrende, og piger er bedre til at forholde sig roligt. Det er en skidt erfaring at have med sig videre i sit uddannelsesforløb".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ