Bjarke Røjle Christensen taler om decimaler og kontrollerer de fundne grene med sin 1-meter-stav

Søndermarken målt i decimaler

Decimal for decimal går de til værks igennem Bloom School Festivalen og Søndermarken. Decimaler er det, der står efter kommaet, og når antallet af nuller efter kommaet øges bliver mængden mindre, lyder det fra flere elever.

Publiceret
Eleverne bruger lommemikroskoper til at se på deres hårstrå
Elever tager billeder af hårstrå set i lommemikroskop

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Vi starter med tallet 1. Gå ud og find noget, der er en meter langt", siger Bjarke Røjle Christensen, der er læringskonsulent ved Life og eksperimentel atomfysiker fra Niels Bohr Instituttet. 7.b fra Ny Hollænderskolen på Frederiksberg går ud mellem træerne og vurderer de nedfaldne grenes størrelse. Bjarke måler efter med sin 1-meter-pind. De rammer meget godt.

Bjarke Røjle Christensen har beskæftiget sig med mange decimaler i mange år - 18 decimaler er han nået op på og i dag er han på decimalvandring med eleverne til den naturvidenskabelige festival. Han fortæller, at de højst når 9 decimaler på denne vandring.

Det er Bloom School Festivalen, der har inviteret 520 udskolingselever fra Frederiksberg til naturvidenskabsfestival med emner fra klima, biologi, filosofi, myrejagt, enzymforsøg og oplæg om søvn og Big Bang.

Næste opgave er at finde noget, der er 0,1 meter langt. Mindre grenstykker fiskes frem fra Søndermarkens bund.

Blog: Jeg gider ikke, hvis det ikke kan bruges til noget

"Når vi måler, så sammenligner vi. Vi mennesker går efter det præcise. Vi er nødt til at være præcise, hvis vi skal bygge en metro eller en bygning. En lille forskydelse i et byggeri vil give store problemer og vil vokse undervejs", siger han og fortæller om hvordan måleenheden meter blev til med målinger fra Nordpolen til Ækvator samt om 1-meteren i Paris.

 

Et hår til lommemikroskopet

"Find jeres mobiler frem. Find stopuret. Nu skal vi finde et mål omkring 0,01. Tænd stopuret og sluk igen så hurtigt I kan".

Eleverne tænder og slukker og når mål på mellem 0,08 og 0,11. Det er menneskets reaktionshastighed og den er som regel omkring 0,08, forklarer han.

Gruppen går videre i parken. Nu skal de finde noget, der vejer 1 gram. Det er ikke meget. 0,001 kilo. Op af muleposen hiver han fem mønter - japanske yen er de letteste mønter lavet af aluminium, og de vejer et gram.

Når matematik er noget, vi glæder os til

Turen fortsætter. De taler om alkohol, om koffein i energidrik, og fysikeren hiver nogle små lommemikroskoper frem, som kan sættes på mobilen. Eleverne skal hver hive et hårstrå ud af hovedbunden, se det i mikroskopet og tage billeder af det.

De hiver koncentreret hår af sig selv og ser gruppevis på hårstråene i mikroskopet. De er slet ikke ens.

"Nu kan I se, hvem der er mest tykhåret i klassen. Der er forskelle, kan I se".

Undervejs på turen hiver han et kilogram op af posen og sender det rundt. Alle skal mærke vægten. Men nu har alle rørt det, og så vejer det jo ikke længere 1 kilo, for nu sidder elevernes håndfedt på loddet, hvis man altså skal måle meget nøjagtigt. Så det dur ikke.

De taler om vægten af en bananflue - den er på cirka 10 mikrogram. De taler om, at noget vejer mindre - ja, men det er svært at måle. Det er det, der er problemet, at vi er begrænset i vores muligheder for at måle. De tænder mobilens gps og om, at mobilerne ikke er enige om hvad klokken er.

"Mange vil måske sige: er 9 decimaler ikke nok? Men for hver gang man får en decimal mere på, så lærer man noget nyt", siger Bjarke Røjle Christensen.

Læs mere

Powered by Labrador CMS