I forbindelse med folketingsvalget er det lykkedes for bl.a. Stram Kurs at opnå de nødvendige stemmer til at blive opstillingsberettiget, selvom partiets retorik er hadsk. Respekt for det.

Partiets hadske retorik kan mærkes helt ind i småbørnsinstitutioner, skoler og ungdomsuddannelser og får mange børn til at gå med en masse tanker og følelser. Bl.a. sagde en syvårig i forbindelse med en tv-debat sådan til sine forældre:

 ”Jeg er født her i Danmark, og jeg har mange venner, men jeg bliver bange, for ham politikeren (Rasmus Paludan) kan ikke lide mig, fordi jeg har brune øjne. Jeg vil ikke gå på gaden, ham manden fanger mig. Jeg bliver ked af det, når ham manden siger, at jeg ikke skal være i Danmark. Jeg har mange danske  venner, men er det ham manden, der bestemmer, om jeg må være i Danmark? Jeg tør ikke gå ud, jeg tror, ham manden står uden for døren eller på gaden og venter på mig. Han kan ikke lide mig, fordi jeg har brune øjne.”

Dette bidrag fra et barn på syv år siger noget om, at pædagogisk personale og forældre må forvente at høre børnene tale om, hvordan der i medierne tales dårligt om etniske grupper.

Vi kan ikke styre partiernes retorik, men som personale og forældre er vi nødt til at tage vores børns bekymringer alvorligt ved at give os god tid og få dem til at sætte ord på, hvad de tænker på, og hvad der fylder i deres verden, bl.a. ud fra det de hører fra politikere osv.

Når vi finder nødvendig tid og rum til, at børnene kan sætte ord på tanker og følelser, der gør dem bange og utrygge, kan vi forklare om demokratiske værdier, hvor alle har ret til sige sin mening, uden at vi skal være enige med hinanden, ligeværd, plads til forskellighed osv.

Når vi bl.a. ud fra ovenstående værdier får en kvalificeret snak med vores børn og unge, vil det føre til, at de føler sig trygge ved, at nogle voksne vil passe på dem, uden de skal være bange for mænd som Rasmus Paludan.

Jeg mener, at vi som fagfolk og forældre har et ansvar for at støtte vores fremtidige samfundsborgere i en utryg situation som nu, hvor den hårde debat i sidste ende drejer sig om borgere fra etniske minoriteter.

Vi har et fælles ansvar for, at vores børn og unge føler sig trygge og er inspireret af sunde værdier, så de kan styrke venskaber på tværs af kulturer og udvikle sig med henblik på at leve i et samfund, hvor alle uanset kulturel, etnisk og religiøs baggrund har ret til et liv her i landet. Side om side skal vi bruge sunde værdier som værn mod hadske politikere og skabe politikere og debattører, der går ind for et samfund med plads til forskellighed, og hvor forskellighed ses som en styrke.

Børn og unge hører hadprædikerne, og det kan få nogle til at ”kopiere” hadprædikanternes sprog. Det må fagfolk og forældre også være opmærksomme, så hvis man hører børn eller unge sige ting som ”alle udlændinge skal ud af Danmark”, skal vi skabe relationer til dem. Jeg er sikker på, at vi voksne via dialog kan få dem til at tænke over deres sprog, og hvad det gør ved deres gode venner fra etniske minoriteter.

Nå vi via vores relationer taler med vores egne børn, og andre voksne i social kontekst er opmærksomme på sprog, synspunkter og holdninger, kan vi uden at gøre dem forkerte være med til at nuancere deres syn på og holdning til hinanden. På et grundlag af fællesskab og lighed vil vi nå et godt stykke hen ad vejen mod et værdigt samfund, der kan modstå politikere, der prædiker had.