Blog
0   14

Apostroffer eller fejl?

Abonner på nyt om Den Danske Sprogkreds i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

På dansk kan vi markere genitiv på tre forskellige måder, og det være dyrt at lave fejl, men de retskrivningsregler, Dansk Sprognævn har stået for siden 1955, kunne måske også have været lidt mere pædagogiske.

Det kan koste dyrt at bruge en apostrof forkert. I 1990 grundlagde restauratøren, Palle Skov Jensen, en restaurantkæde, som han indregistrerede og markedsførte under navnet Jensen’s Bøfhus med apostrof-s. Denne form er imidlertid i modstrid med gældende dansk retskrivning, og Palle Skov Jensen måtte gang på gang høre for den forkerte apostrof.      Skov Jensen var imidlertid stædig, og det tog 26 år at gøre ham så mør, at han i 2016 ændrede navnet på sine 23 danske, 8 svenske og 2 norske restauranter til Jensens Bøfhus uden apostrof. Det må have kostet ham en mindre formue at ændre alt reklamemateriale, alle navneskilte m.v.

Jensen er ikke alene Palle Skov Jensen er ikke den eneste, der har problemer med brugen af s, ’s ogsom markør for genitiv (ejefald), og da den engelske påvirkning af det danske sprog vokser år for år, bliver forvirringen større og større.

Tre genitivformer På dansk danner vi som grundregel genitiv ved at tilføje et s: Lises cykel, Van Goghs malerier, Københavns historie, de studerendes skemaer, de fremmødtes protester, de rødes problemer op til valget og hun gav hunden dens kødben.     Hvis et ord ender på s, z eller x tilføjer man kun en apostrof: Lis’ cykel, Franz’ problemer og Karl Marx’ værker.      På dette punkt har Dansk Sprognævn ført en meget svingende politik: I Retskrivningsordbogen fra 1923 kunne man vælge mellem tre former: Lars'es, Larses og Lars's. I udgaven i 1955 slettede man den sidste mulighed, så man kun måtte skrive Lars' og Larses. I 1986 vendte Dansk Sprognævn tilbage til de tre muligheder: Lars'es, Larses og Lars's, men i 2001 afskaffede de formerne Larses og Lars's, og i dag er  formen Lars' stadig den eneste korrekte form.      Hvis der er tale om en forkortelse, der skrives uden punktum, tilføjes apostrof s: DR’s aftenprogram og SF’s medlemmer.     Hvis forkortelsen skrives med punktum, tilføjes s uden apostrof: B.T.s læsere.     Hvis et udtryk ender på et almindeligt tal, tilføjes en apostrof efterfulgt af et s: DR 2’s aftenprogram, men hvis det ender på et romertal, tilføjes kun s: Christian den IVs bygninger.      Endelig kan forkortelser, der udtales som ord, skrives både med og uden apostrof, mens forkortelser, der kun kan udtales som bogstaver, skal skrives med ’s: Natos eller Nato’s medlemslande, men kun USA's præsident.

Engelske navne i dansk Endnu mere kompliceret bliver det, når der kommer engelske ord ind i det danske sprog. Almindelige ord tilpasses de danske regler: weekendens fornøjelser og et jobs udfordringer.     Engelske navne skrives imidlertid oftest som på engelsk også når der er tale om danske firmaer: Field's og Steff's place f.eks.

Artiklen fortsætter under banneret

Kollektiv genitiv  I sideordnede forbindelser kan vi nøjes med at sætte -s på det sidste led Det kalder vi kollektiv genitiv: Mona og Peters jul betyder, at Mona og Peter fejrede jul sammen, mens Monas og Peters jul indikerer, at der er tale om to forskellige julefester.     Fænomenet, hvor man kun sætter s på det sidste led, kaldes kollektiv genitiv.

Genitiv ved omfangsrige led  Genitivendelsen skal sættes på sidste ord i et omfangsrigt led. Her er grænserne for, hvad der er acceptabelt flydende: Kongen af Danmarks bolsjer er god nok. En pige ved navn Annettes cykel er ikke helt elegant, og hvad med Jeg tænker på ham, jeg elskers smukke øjne?

Har du styr på apostrofferne?  Hvad er rigtigt, og hvad er forkert? Se svarene på www.DenDanskeSprogkreds.dk. 

1. Har du set Mettes mobiltelefon? 2. Skal vi ikke gå os en tur i Anne Just’s Have? 3. Han har købt flere af Matas produkter.  4. Børnene elsker at høre om Obelix’ meritter. 5. Vi skal bage en kage til mor’s dag. 6. Lars von Triers og Søren Vinterbergs samarbejde. 7. Det er ikke min skyld, det er dig og din bror's. 8. Donald Trump’s præsidentperiode. 9. Hvis er det's? 10. Jeg har lånt ham, jeg kommer sammen meds bil.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.498 andre er allerede tilmeldt