0   137

Vestfyn-Kentucky tur/retur

En ti mand høj delegation fra Brenderup Skole på Vestfyn har været på studietur til Kentucky i det østlige USA, hvor de har besøgt flere skoler. Brenderup Skole har i en årrække hvert år haft besøg af en professor med et hold studerende fra Northern Kentucky University og tænkte, at det kunne være lærerigt at lade turen gå den anden vej, siger skoleleder Lone Bodekær.

Artiklen fortsætter under banneret

Hvad fik I ud af turen?

»Vi lærte meget om amerikanske læreres arbejdsvilkår, om deres læringssyn og den måde, de underviser på. Hvad der er vigtigt for dem, i forhold til hvad der er vigtigt for os. De pædagogiske diskussioner, vi undervejs fik i bilerne, ud fra det vi havde set, var simpelthen guld værd«.

Hvad var den største oplevelse?

»Det er svært at pege på én, for det var ti dage fyldt med massive indtryk. Men det var en stor oplevelse at få lov at komme ind bagved. Vi var privat indkvarteret og fik rigtig meget ud af at bo hjemme hos en lærer og tale helt privat med dem om deres lærerliv og hverdag«.

Hvad har det ændret på Brenderup Skole?

»Vi fik et hav af ideer, som vi har forsøgt at sætte ind i vores hverdag. Det er små fif, for eksempel til hvordan man evaluerer bedre, eller hvordan man laver en god skriveproces. Vi fik megen inspiration, men lige så vigtigt er det, at vi også så ting, som vi bestemt ikke ønsker at kopiere«.

Er der ikke meget langt fra Brenderup til Kentucky?

»På nogle områder er der, og på andre områder er der ikke. Vi talte meget om, at børn er børn - uanset om de er det i Kentucky eller Brenderup«.

abr@dlf


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet
Vind et hotelophold

5500_hotel _sixtus _middelfart _2017

Nu er sommeren rigtig tæt på, og det er derfor blevet finaletid i Folkeskolens sommerkonkurrence. Du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller inkl. middag og vin til en værdi af 7.500 kr. Deltag ved at følge linket: 

 Tricks