Blog
0   10

Kan skolen løse to store samfundsproblemer i ét hug?

Abonner på nyt om Pædagogik på kanten i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Vi har såkaldte ghetto- og integrationsproblemer og mangler samtidig håndværkere, teknikere og IT-folk. Måske kan p-tech skolemodellen løse begge problemer?

P-tech skolerne i USA er efterhånden 7-8 år gamle. De første blev oprettet i belastede områder i  2012-2013 med Obamas støtte. Siden er de blevet en etableret - men dog fortsat lille - del af det amerikanske offentlige skolesystem. Erfaring og forskning synes nu at pege på, at de faktisk har levet op til deres mål og netop kan medvirke til at løse de nævnte store samfundsproblemer, som ikke bare er amerikanske og danske, men generelle fænomener i hele den vestlige verden. Jeg er netop nu i gang med undersøgelser på Sarah B. Goode STEM academy i South Chicago, som er en af de ældste p-tech-skoler, placeret i en af USA's mest belastede distrikter. 50% af eleverne er African-American, 50% er Hispanics. Sarah B. Goode fungerer som en normal gratis kommunal distriktsskole (high school) for 14-18 årige, men har samtidig sine egne pædagogiske principper, sine egne supplerende fag og som noget helt specielt: kompetencegivende undervisning på College niveau, således at eleverne, når de forlader skolen kan gå direkte videre i godt betalte job i fx IT- eller robotområdet - eller fortsætte studierne på andre uddannelsesinstitutioner. Der er altså tale om en kombination af  folkeskolens overbygning, gymnasial-og erhvervsuddannelse og  videregående uddannelse i én og samme skole. Skolen har så  godt et ry at eleverne let kan få merit og scholarships (de skal ikke selv betale) på universiteter, hvilket er enestående i USA, hvor selv middelklassen er ved at segne under de  voldsomme priser som al uddannelse har i et land, hvor der heller ikke findes SU. For de fleste af de elever, som har gennemført skolens 4-årige program og nu enten har gode job eller læser videre, har der været tale om meget markante mønsterbrud i forhold til deres forældres ufaglærte, fattige, marginaliserede position. Men hvordan ser hverdagen ud på skolen? Hvordan er undervisningen? Hvordan er det at være lærer og elev her? Kan modellen være til inspiration for os i Danmark? Det vil mine kommende blog indlæg bl.a. handle om.  

Artiklen fortsætter under banneret


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.692 andre er allerede tilmeldt

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.346 andre er allerede tilmeldt

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.943 andre er allerede tilmeldt