Hvordan gemmer man bedst en snebold inden døre?

5.a på Hornbæk Skole i Randers prøver kræfter med at isolere en snebold bedst muligt.

Publiceret Senest opdateret
Eleverne skal holde løbende øje med temperaturen i bægeret med sne.
Der skal salt ned til sneen i det ene bæger, så eleverne kan undersøge, både hvad der sker, når der kommer salt på sne, og hvad der sker i bægeret uden salt.
Bægerne vejes, temperaturen måles, og eleverne tegner til sidst en kurve over temperaturen i de forskellige bægre med sne.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En elev bærer forsigtigt sin hue ud af klassen. Indeni ligger en kugle sølvpapir med en snebold i. Han passer godt på snebolden for at se, om den kan holde helt til matematik i sidste lektion.

Eleverne i 5.a arbejder med sne i natur/teknik. Den ene opgave er at gemme en snebold så længe som muligt inden døre. Hvordan undgår man bedst, at den smelter?

Rundt i lokalet ligger snebolde i plasticposer, nogle pakket ind i store mængder vat, og ovre i vinduet, hvor det trækker lidt, ligger et par snebolde i sølvpapir bag et par store vanter.

»Jeg laver lige en frysetaske«, siger en dreng med vat og sølvpapir i hånden.

To drenge sidder og pakker omhyggeligt deres snebold ind i tynde lag af vat.

Som optakt har lærer Lisbeth Lund Hviid fortalt om tidligere tiders køle- og frysehuse og om et ishus på Hjerl Hede.

»Huset havde et lille rum til opbevaring af mad og så et stort hulrum udenom. Det kom fra en herregård og er sikkert blevet brugt, fordi man gerne ville imponere sine gæster og lave en lækker isdessert til dem«, fortæller hun.

Flere former på vand

Klassen taler om is, sne og sjap.

»Lige nu undersøger vi vand i fast form. Hvilke andre former kan vand have? Vi har tidligere arbejdet med dem«, siger hun.

Eleverne når frem til flydende og med hjælp husker de forsøg med vanddamp.

Der er også gang i et andet sne-forsøg, hvor de har hentet sne i to ens plasticbægre. Det ene bæger sne skal måles løbende, og temperaturen registreres og tegnes senere ind som kurve på millimeterpapir. Det andet bæger med sne har de tilsat salt. Også her måler de løbende temperaturen og tegner en kurve.

»I må meget gerne selv udvide forsøget med endnu et bæger eller to med sne«, lyder opfordringen fra Lisbeth Lund Hviid.

»Husk at skrive alting op, så I kan gøre rede for jeres forsøg. I skal være systematiske«.

Salt på sne

»Lad være med at røre bægeret, så bliver det varmere og smelter hurtigere«, siger en pige til sine gruppekammerater.

Der er rift om brugbare termometre, og klassen summer af arbejdsstøj.

»Er der forskel på temperaturen i tøsne og i frostsne?« spørger en pige.

Ja, det er der, og klassen diskuterer vejr og temperaturer.

Nogle vil måle, om snebolden ændrer temperatur inde i midten efter en halv time, og en vil prøve, om en stor snebold er koldere i midten end en lille snebold.

Lisbeth Lund Hviid er rundt for at hjælpe med koordinatsystemerne.

»Det går stærkere med at smelte sneen, når der kommer salt på«, kommenterer en elev.

»Øj, hvor bliver sneen kold, når der kommer salt i«, lyder det overrasket fra en anden.

Bægeret med salt er meget koldere end bægeret med ren sne. Eleverne kan rapportere om temperaturer på minus 12 og minus 15 grader.

»Når sneen nu bliver så kold, når man hælder salt på, hvorfor smider vi så salt på vejene?« spørger Lisbeth Lund Hviid.

Eleverne undrer sig lidt over, at sne kan være så kold uden at blive til is.

»Fordi sneen blev flydende, men fik en meget lav temperatur«, svarer én.

»Fordi sneen smelter«, siger en anden.

Lisbeth Lund Hviid fortæller, at saltet først gør sneen meget kold, og bagefter stiger temperaturen.

»Lige når man hælder salt på sneen, bruger den energi til at smelte. Derfor bliver det koldere. Al varmeenergi trækkes ud af sneen«, forklarer hun.

De bliver enige om, at det godt kan være smart med salt på vejene. For eksempel er deres klasselærer for nylig faldet, fordi hun gled på fortovet. Hvis man havde saltet, havde hun ikke været sygemeldt nu.