Læsefremgangen går i stå i 4.

I 1.-3. klasse er der fremgang i læseprøverne, men i 4. klasse er der ingen forbedringer at spore. Der er brug for sikker viden, nye materialer og tid til lærerne, siger læseprofessor.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Danske elever er i verdensklasse nu med hensyn til at få lært at læse, beskrev Folkeskolen før jul med udgangspunkt i en stor undersøgelse af standardiserede læseprøver fra hele landet. Men der var også et men. For fremgangen var forrygende i 1. og 2. klasse og flot i 3., men i 4.-klasse-prøverne sker der ikke nogen forbedringer. Alle eksperterne er enige om, at der skal mere fokus på læsning på mellemtrinnet og i udskolingen, og at det helt store problem er, at man ikke arbejder med læsning af fagtekster i fag som matematik og naturfag.

»Jeg har arbejdet med det her siden 1978«, siger Danmarks eneste læseprofessor, Carsten Elbro. »Siden dengang har man talt om læsning i alle fag. Hvis vi skal komme videre, skal der tre ting til: For det første skal man bygge på noget, vi er sikre på virker. For det andet skal lærerne have nogle konkrete materialer at arbejde med - med den forberedelsesfaktor, lærerne har, kan vi ikke regne med, at de alle sammen skal opfinde materialerne. Og for det tredje skal lærerne have tid og lejlighed til at sætte sig ind i den nye viden«.

Carsten Elbro er en af de eksperter, som DLF har rådført sig med. Han har peget på tre væsentlige områder, han mener kan gavne læsningen på mellemtrinnet og de ældste klasser, og hvor man har forskningsmæssig dokumentation for effekten. Det er at træne elevernes arbejde med inferens, det vil sige evnen til at se sammenhænge i en tekst og regne ud, hvad der står »mellem linjerne«. Det er at arbejde med gradvist at opbygge elevernes faglige ordforråd ved at introducere faglige begreber på en måde, hvor man hele tiden sikrer, at eleverne har forstået den rette betydning af begrebet og knyttet den til relevante erfaringer. Samt træning i læsning af forskellige tekstgenrer. Undersøgelser viser, at træning i læsning af bestemte genrer gør eleverne bedre til at trække oplysninger ud af nye tekster inden for samme genrer, men at evnen også smitter af på nabogenrer, sådan at træning i at læse køreplaner kan overføres til prislister, og træning i at læse avisartikler kan overføres til populærvidenskabelige artikeltyper.

Direkte adgang til faglærerne

For cand.mag. Klara Korsgaard, der er leder af Nationalt Videncenter for Læsning, er DLF's projekt et kærkomment initiativ:

»Dermed får vi direkte adgang til faglærerne. Det er vigtigt, at det ikke kommer oppefra, men indefra«, siger Klara Korsgaard. »Hvor skulle de vide fra, at de har et problem - de har ikke fået det at vide i deres uddannelse, der står ikke noget om faglig læsning i de fagbøger, de står med«.

Videncentret har arbejdet med faglig læsning-projekter i en række kommuner og kan bidrage med veldokumenterede metoder. Netop nu lancerer centret en satsning på skrivning - også som en vej til at styrke læsningen.

Formanden for Professionshøjskolernes Rektorforsamling Laust Joen Jakobsen er også glad for DLF's satsning. De syv professionshøjskoler er enige i, at læsning er et afgørende satsningsområde - så enige, at de alle sammen bidrager til det nationale videncenter. Han vil ikke afvise, at der er brug for at betone den faglige læsning mere i de enkelte linjefag på læreruddannelsen. Han ser DLF-projektet som et eksempel på, at det, der rører sig i folkeskolen, skal smitte af på grunduddannelsen.