Sådan så det ud, da fagbevægelsen sidste februar demonstrerede under forhandlingerne om OK18.

Fagbevægelsen går i dag til angreb mod Folketingets greb om kommunernes økonomi

Loven, der bestemmer, hvor mange penge kommunerne må bruge på velfærd, skal afskaffes. Sådan lyder det i dag fra en række faglige organisationer. Loven ødelægger velfærden, lyder kritikken fra foreningerne.

Publiceret

Hvem står bag?

Følgende 18 foreninger står bag dagens demonstrationer:

FOA afdeling 1

FOA SOSU

FOA/KLS

Uddannelsesforbundet København

BUPL Hovedstaden

FOLA (Forældrenes Landsforening)

KFO (Københavns Forældreorganisation)

LFS - Landsforeningen For Socialpædagoger

Pædagogstuderendes Landssammenslutning

FOA Nordsjælland 

KLF - Københavns Lærerforening

Socialpædagogerne Storkøbenhavn

Dansk Socialrådgiverforening, Region Øst

HK Kommunal Hovedstaden

3F BJMF

3F København

Skole og Forældre København

Lyngby-Taarbæk Lærerkreds

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Skrot budgetloven - budgetloven ødelægger velfærden".

Sådan lyder budskabet fra 18 lokale faglige organisationer, som i eftermiddag har kaldt til demonstration.

Det er budgetloven, der sætter et loft over kommunernes velfærdsbudgetter. Folketinget indførte loven tilbage i 2012 i kølvandet på finanskrisen for at sikre en strammere styring af kommunernes økonomi. Bruger kommunerne flere penge, end de har fået lov til, straffes alle kommuner økonomisk.

Det betyder ifølge de faglige organisationer bag dagens demonstrationer, at kommunerne afholder sig fra at investere tilstrækkelig i velfærden.  

KL: Lukning af små skoler sikrer både bedre økonomi, faglighed og trivsel

Det fortæller næstformand i Danmarks Lærerforening Dorte Lange, der skal holde tale ved dagens demonstration på Christiansborg Slotsplads.

"Budgetloven står i vejen for, at kommunerne kan investere i god velfærd, og samtidig afskrækker den kommunerne fra at bruge de penge, de rent faktisk har. Det synes vi er absurd. Det betyder blandt andet, at kommunerne nogle gange afholder sig fra at bruge flere penge på skolen, når der kommer flere elever i folkeskolen, og det afholder dem også fra at bruge de nødvendige resurser på sundhed og ældrepleje", siger Dorte Lange.

"Derfor mener vi, at der virkelig er brug for, at Folketinget bliver enige om, at loven skal skrottes", fortsætter hun.

Forsker: Krisen har gjort kommuner mere forsigtige

Budgetloven skulle efter planen have været evalueret i år, men evalueringen er blevet udskudt. Udover fagbevægelsen har KL argumenteret for, at de ønsker en lempelse af loven.

Bondo positiv over udspil: Men husk skolernes trængte økonomi

Ifølge kommunalforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch er det rigtigt, at kommunernes frygt for økonomiske sanktioner har været medvirkende til, at de er blevet mere mådeholdende.

Ifølge ham er der imidlertid også en anden og meget væsentlig årsag til, at de holder igen med deres penge.

"Den økonomiske krise i 2008 er en meget stor medvirkende årsag til, at kommunen er begyndt at være langt mere forsigtige med at bruge penge. Økonomien har historisk gået op og ned, og derfor ved alle, at der vil komme en ny krise. Og derfor tænker de, at det er godt at have nogle penge på kistebunden til en ny krise", fortæller han.

Cevea lav ny lov

Centrum-venstre tænketanken Cevea foreslog i 2017 i en analyse, at Folketinget skulle overgå til en model, hvor kommunerne kan styre deres økonomi fire år ud i fremtiden i stedet for det ene år, der i dag er muligt.

"Fordelen ved et budgetloft, der løber over flere år, er, at man undgår at skulle spare i årets tre første kvartaler for så derefter at skulle bruge alle de opsparede penge på et enkelt kvartal", skrev Cevea dengang i sin analyse.

Den hollandske model: Selvejende skoler til debat

Men det forslag giver Roger Buch heller ikke meget for.

"Jeg tror ikke på, at det vil få kommunerne til at ændre adfærd. Den ændrede adfærd bliver generelt meget forsimplet fortolket som om, at det kun skydes budgetloven. Men det er ligeså meget udtryk for en bekymring for fremtiden, fordi man ved, at der kommer en krise om nogle år. Hvis man laver en fireårig aftale, og så skruer op og bruger nogle penge, hvad gør man så, når der kommer en krise. For så er reserverne væk", siger han.

Powered by Labrador CMS