Blog
0   10

Naturvidenskabsfestival 2019 – skal I være med?

Abonner på nyt om Folkeskolens naturfagsrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.


Uge 39 står i naturvidenskabens tegn. Det er jo først næste skoleår – men ansøgningsfristen for midler i festivalpuljen er den 16. maj. Har du eller fagteamet en idé til uge 39, så husk at få søgt midler hjem. Få idéer, inspiration og viden i dette indlæg.

Temaet for naturvidenskabsfestivalen i år er ”VANDETS HEMMELIGHEDER”. Under denne overskrift er der fire forskellige underpunkter:

  • Et mystisk stof
  • Kampen om vandet
  • En fremmed verden
  • Myter og historier

Astra har udgivet en plakat, hvor man kan få inspiration til de forskellige emner. 

Artiklen fortsætter under banneret

Katalog

Endvidere er der sendt et katalog til skolerne. I dette katalog er alt vedrørende festivalen beskrevet. Der er gode illustrationer, som kan være med til anskueliggøre tidsplaner, masseeksperiment 2019, forløb, aktiviteter og adskillig andre nyttige oplysninger. 

Ansøgningen

På torsdag den 16. maj er der ansøgningsfrist i festivalpuljen. Ansøgningen er opbygget, så den ikke tager lang tid at udfylde. Så hvis du sidder med en god idé og tænker at ”din” skole skal være med, så er det bare til tasterne.

Link http://https://naturvidenskabsfestival.dk/s%C3%B8g-penge

Hvordan er man med?

Denne uge med fokus på naturfag udmøntes forskelligt på landets skoler. Nogle skoler er ikke med. Andre skoler har enkelte klasser med. Nogle skoler satser på klassetrin fx indskolingen eller mellemtrinnet. Og sidst men ikke mindst er der skoler, hvor hele skolen er involveret i en emneuge eller en fælles naturfagsdag.

Organiseringen af denne uge kan se vidt forskellig ud. Vigtigst er det, at det virker på den enkelte skole, og at eleverne oplever noget anderledes og cool naturfag.

Hvad gør vi på Sølystskolen?

I vores fagteam har vi diskuteret de forskellige modeller for deltagelse. Vi valgte modellen med hele skolen (650) elever. Det bliver til et stort arbejde:

  • Alle elever skal fordeles på hold (vi blander alle elever fra 0. til 9.klasse)
  • Planen for eleverne – fra post til post – skal koordineres
  • Stationerne/værkstederne skal planlægges
  • Lærerbemandingen skal på plads (gerne i dette skoleårsplanlægning)

Men alt dette arbejde belønnes på dagen. En dag med naturvidenskab, glade elever og fællesskab.

Husk – dagen eller ugen kan tilrettelægges på vidt forskelligt niveauer, stort eller småt. Prøv denne mulighed for fagteamsamarbejde, en fælles dag, viden, stolte lærere og glade elever.

Husk – på torsdag den 16.maj er sidste frist for at søge midler i festivalpuljen.

Er du i tvivl er du velkommen til at kontakte mig på mette.mellerup@skolekom.dk   Astra eller din kommunale naturfagskoordinator.

Læs sidste års blog om Naturvidenskabsfestivel:

Link http://https://www.folkeskolen.dk/643245/der-er-en-foerste-gang-for-alt- 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
7.461 andre er allerede tilmeldt