Blog
0   5

Tanketræet. 2.

Abonner på nyt om Jens Raahauge i dit personlige nyhedsbrev.


Madens Folkemøde i Maribo (som også kan opleves i morgen, d. 11. maj) hænger på en sær måde sammen med min vens og mine samtaler under Lissabons enorme cedertræ: Det handler om dannelse!

Den danske højesteret omstødte for år tilbage en forvaringsdom, som var blevet afsagt over en person, der nu er anklaget for alvorlige forbrydelser af samme art, som dem han tidligere havde begået og blev dømt for.

Dette fik min ven til at berette om en slægtning, der som dommer skulle tage stilling til en tvangsfjernelse af et barn. Han kunne læse de indstillende myndigheders vurderinger og begrundelser, men han havde sine tvivl. Værst af alt var dog muligheden for at ødelægge et menneskes liv ved at omgøre en fjernelse, hvis det siden viste sig, at de indstillende myndigheder så rigtigt.

Artiklen fortsætter under banneret

Alle vi, der arbejder med andre mennesker, og ikke mindst vi der arbejder med børn, kender til tvivlen. Og hvis vi ikke gør, har vi nok valgt et forkert job.

Denne tvivl kom også til udtryk i et panel, jeg deltog i ved Madens folkemøde. Børn skal både have noget at leve af og noget at leve for. Her blev forskning og erfaringer og tanker udfoldet, og jeg noterer her blot et par sætninger:

- Det er vigtigt, at børnene møder den kærlighed, som forældre har lagt i at tilberede deres madpakke. Jamen, det er ikke alle, der får madpakker med og oplever den kærlighed. Forfatteren Esther Skriver skrev engang et smukt digt: "Kærlig hilsen / I dag var det min fars tur / til at smøre madpakker. / Da jeg skulle spise, / fandt jeg et brev / mellem leverpostejmaden / og den med æg og tomat. / "Kære Karsten! / Jeg er s'gu så glad for dig! / Kærlig hilsen / far." / De sidste timer strøg af sted." På den anden side fortalte Claus Meyer, at hans mor hver søndag lavede madpakkerne til hele ugen og lagde dem i kummefryseren. Velbekomme!

- Vi må sørge for, at alle skoler lader eleverne deltage i tilberedningen af velsmagende og gode måltider.  Forskning har vist, at overvægt og manglende deltagelse i tilberedningen af maden hænger sammen. Derfor! Men i teltet ved siden af panelscenen gik medarbejdere i blå t-shirts med påskriften: "Vi laver maden, så du får tid til noget andet". Tiden, ja! Men i et tredje telt arbejdede en klasse med at ordne de råvarer, der derefter blev tilberedt over åben ild. Og senere spiste de det, de aldrig havde smagt før og sagde: "Det smager skønt". Det fik mig til at huske, da skolens elever var en del af Haver til maver-projektet  og både lærte ikke at være kræsne og at gå på ujævne underlag uden at snuble. Motorik efter naturmetoden!

- Måltidet er vigtigt; at man spiser sammen og har samværet i centrum. Mine egne samtaler med elever i skolens kantine handlede om alt væsentligt og intet af betydning. Men det gav en samhørighed, og disse samvær var det tætteste jeg som skoleleder kom på at fornemme skolens sjæl. Det er derfor skønt at nogle elever på koldingegnen har udarbejdet et charter, der kræver, at forældrene hjemme holder tablet- og mobilfri timen før, under og timen efter familiens måltider.

- Mad og sprog har det til fælles, at det skal ligge godt i munden. Smagssansen har akkurat som lugtesansen det særkende, at det ligger inde i kroppen i modsætning til syn og hørelse, som kan være fælles oplevede, men også redigerbare. Smagen derimod er individuel oplevelse og derfor vanskelig at beskrive nuanceret. Men netop derfor er det væsentligt at finde ord for smagsoplevelser, så man som individ kan lukke sig ind i fællesskabet. 

Der er nok af fornuftige og ofte modsatrettede udsagn at forholde sig til, så tvivlen lever. Men én ting er sikker: Hvis man optræder bedrevidende og sundhedsprædikende, så taler man skråt ned til børn, og deres naturlige modtryk siger: Skråt op! 

Det er derfor jeg går ind for undervisning efter formål, som kan rumme en gensidig respekt, mens læringsmål har en indbygget tendens til at tale skråt ned.

Men hvorom alting er, så kan man på Madens folkemøde fornemme, at der er noget, som er større end det enkelte menneske, og det er kimen til dannelse. Så tvivl bare, men fortvivl ikke, for som poeten Benny Andersen siger: "For den sunde er alting usundt". Men så følger han op med håb for os, der både tvivler og handler: "Kun gjort gerning står til at ændre."             

  

   


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.321 andre er allerede tilmeldt