Håndværk og design
0   9

Læreruddannere i h&d: Valgfaget gør sikkerhedskursus uundværligt

Underviserne i håndværk og design på læreruddannelsen arbejder på at geare faget til, at de kommende lærere også skal undervise i udskolingen. Mere teori, bedre håndværkskompetencer og maskinsikkerhedskursus er nødvendigt, siger de.

Fremover skal håndværk og designlærere også kunne undervise i 7., 8. og 3. klasse. Det kræver ekstra kompetencer. Derfor er underviserne på landets læreruddannelser i gang med at finde ud af, hvordan de kan dygtiggøre de studerende inden for de eksisterende rammer. De venter, ligesom folkeskolernes lærere, med længsel på de nye læseplaner for faget.

"Vi er ved at tænke det obligatorisk valgfag ind, for det får en betydning. Vi må betragte det som et større fag, og det har også en effekt, at det er blevet prøvefag. Det er både teori, designproces og måske især håndværket, der skal hæves. Det er ingen hemmelighed, at de mangler håndværksmæssige kompetencer, når skal ud og undervise, og i udskolingen bliver det endnu mere påkrævet" siger Lars Nilsson, som underviser på læreruddannelsen på Campus Carlsberg.

Artiklen fortsætter under banneret

Han mener, at dannelsesperspektivet og praksisfagligheden kommer endnu mere i spil, og at sikkerhedskurset, som de studerende mange steder fortsat ikke automatisk får, er blevet endnu vigtigere.

"Hos os har vi stadig intet sikkerhedskursus. Jeg ville gerne give dem en uges undervisning, inden de starter, og så kunne de opøve maskinfærdighederne i løbet af uddannelsen. Det bliver endnu vigtigere nu, for det hører med til lærernes overfaglighed, så de kan støtte elevernes arbejde. Det er mesterlæreguidning hen til succesoplevelsen, og der er maskiner nødvendige. Vi kan jo mærke presset på efteruddannelsen. Og dér blev vores to sikkerhedskurser overtegnet på 14 dage".

 

Trædrejning og formgivning

Ove Eskildsen fra Læreruddannelsen i Jelling og Peter Hersted fra læreruddannelsen i Vordingborg er enige. De er ikke gået i gang med konkrete ændringer af fagene endnu, da der ikke er meldt mere ud fra ministeriet. De har begge fundet måder at få sikkerhedskurset ind i de studerendes uddannelse, hvilket de er meget glade for, fordi de mener, at det vil være essentielt for faget særligt i udskolingen. "Man kan som lærer tilrettelægge undervisningen meget bedre, hvis man kan bruge de store maskiner selv og ikke skal købe tingene færdigt. Det er rigtigt dyrt og man kan ikke opfylde elevernes designbehov, hvis man ikke kan hjælpe dem med at virkeliggøre deres ønsker i forhold til design", siger Ove Eskildsen, og Peter Hersted supplerer:

"Jeg kan ikke forestille mig, at det kunne gå, hvis de ikke have maskinsikkerhedskursus. Og jeg kan slet ikke forestille mig, at de kan undervise i udskolingen uden de store maskiner, for de vil ikke kunne nå ret langt. Så vil det i hvert fald kræve, at man investerer i helt nye mindre maskiner på alle skolerne", siger Peter Hersted.

Hos ham er man allerede i gang med et modul om visuel formidling i udskolingen, der er rettet mod både billedkunst og håndværk og design. Og så er de i gang med et samarbejde med den lokale erhvervsuddannelse for, at sætte gang i de studerendes viden om håndværksfagene. Han glæder sig meget til, at faget skal udvides og til, at eleverne også skal til prøve. Men han kunne godt tænke sig, at det også blev afspejlet i den mængde tid underviserne har til at uddannede lærerne.

"Det stiller større krav til deres fagfaglige ballast, når de skal ud og undervise større børn, og timetallet er allerede beskåret så kraftigt, at vi må nøjes med eksemplariske nedslag".

Ove Eskildsen mener, at udvidelsen giver anledning til at tage fat på det, som i sløjd og håndarbejde var lidt mere specielt og de områder som er lidt mere krævende end børn i 3.-6. klasse kan håndtere. Han peger på fx på trædrejning og formspænding.

"Det er positivt for faget, at man kan komme til at arbejde med lidt mere udfordrende ting. Men det bliver i høj grad noget, som de studerende også må arbejde videre med selv. Hos os har de lige været på et todages drejekursus.  Det ville man jo i gamle dage bruge en uge på, men det her giver dem et grundlæggende og en masse viden om træteknik og værktøj og materialer. Jeg siger nogle gange til de studerende, at de skal betragte faget som en julekalender - vi åbner en masse låger for dem, men de skal selv genåbne dem for at komme ind. Det er lidt utilfredsstillende, men sådan må det være, når vi ikke har mere tid".

 

Bæredygtighed og større differentiering

Bolette Kremmer, som underviser på læreruddannelsen på Nyelandsvej er enig med de andre undervisere i, at det bliver nødvendigt med sikkerhedskurset fremover, mens Annette Fiskaali, som underviser på læreruddannelsen i Aalborg mener, at man med den korte forberedelsestid i skolen er bedre tjent med at investere i mindre maskiner eller købe træet mere eller mindre færdigskåret. Men de er begge enige i, at der er brug for en opkvalificering af de studerendes kompetencer generelt i forhold til de nye valgfag.

"Det betyder noget for, hvilken bevidsthed de skal have om forskellige designprocesser, og hvordan man kommer dertil. Vi har jo talt om det allerede i forhold til vejledningen til praksisfaglighed. Hvordan ser man tegn på læring og hvad er det for områder, der skal indgå i upv'en. Det skal vi jo have medtænkt i designprocesserne", siger Bolette Kremmer Hansen.

Hun ser som mange frem til at læse den nye vejledning, som de skal bruge for at planlægge næste års undervisning, men hun er overordnet glad for ændringerne.

"Det bliver et mere komplekst fag - men også væsentligt mere spændende. Det synes jeg virkelig. Når de skal undervise i udskolingen, skal vi op på et højere håndværksmæssigt niveau. Jeg tænker, vi skal arbejde med beklædning, iscenesættelse af mode og krop, meget gerne i forhold til bæredygtighed og forbrug. Der må bliver plads til noget af alt det, der faldt ud, da håndværk og design erstattede sløjd og håndarbejde. Der er en masse virkelighedsnære problemstillinger i forhold til det tøj, de går i, som er aktuelle i udskolingselevers liv. Det er måske den mest brændende platform i forhold til håndværk og design lige nu".

Annette Fiskaali peger derudover på differentieringen i opgaverne og mere innovation

"Det fylder meget også, når jeg har kompetenceløft, at de skal til at undervise i valgfag. Og noget af det, jeg kan hjælpe de med er at de opgaver vi arbejder med skal være mere differentierede.  Derudover bliver der også i højere grad brug for de digitale skiteseringsprogrammer, 3D-print, lasercuttere og et øget fokus på teknologiforståelse i faget. Innovation og entreprenørskab er et væsentlig omdrejningspunkt og her kommer de nye teknologier i spil".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Håndværk og designnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Foreningen for håndværk og design.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
4.208 andre er allerede tilmeldt

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
86 andre er allerede tilmeldt