Blog
0   9

Alle unge skal udfordres på uddannelsesvalget - hvis de vælger gymnasiet..

Abonner på nyt om UU Snapshots i dit personlige nyhedsbrev.


Hos UU- vejledere ligger det efterhånden på rygraden, at vi stiller spørgsmål til det uddannelsesvalg de fleste unge tager: Gymnasiet. Måske glemmer vi, i vores iver efter at få unge ind på erhvervsskolerne, at udfordre den anden vej rundt?

Jeg er så gammel, at dengang jeg begyndte at arbejde med og læse om vejledning, talte man stadig om social mobilitet. Om at unge fra uddannelsesfremmede hjem skulle have chancen for at få en lang uddannelse, og om at udfordre kvikke unge fra uddannelsesfremmede hjem til at søge gymnasiet. Den bøtte er vendt godt og grundigt på hovedet! 

Artiklen fortsætter under banneret

Forleden dag sad jeg til en samtale med Ali, hans far – den lokale automekaniker – hans klasselærer, og naturligvis Ali selv. Ali har tidligere talt om at ville på gymnasiet, men her midt i 9. klasse er skoletrætheden lige så høj som karaktererne er lave. Heldigvis viste det, vi troede skulle være en svær samtale, sig ikke at være noget problem. Ali kunne meddele, at han ville søge ind på automekanikeruddannelsen efter sommerferien og således gå i fars fodspor. Stor lettelse, mentale klapsalver og udtalt opbakning til Alis nye plan. Indtil vejlederen lige fik tænkt sig lidt om… For hvordan var det egentlig, at Ali blev ”udfordret på sit uddannelsesvalg”? 

Når politikerne i dag taler om at ”udfordre alle unge på deres uddannelsesvalg” skal man have sovet godt og grundigt i timen for ikke at vide, at der her er tale om, at det er unge, der vælger gymnasiet, der skal ”udfordres på ” - som det hedder på nudansk -  om det nu også er det rigtige valg. Måske er der faktisk for mange lektier i gymnasiet? Måske er der nogle fag, de vil få rigtig svært ved? Måske er dagene for lange, røven for meget på bænken, fremtidsplanerne for usikre?  

Lad det være sagt med det samme: Jo, vi har brug for faglært arbejdskraft, ja, der er vældig meget godt at sige om erhvervsuddannelser. Men i vores bestræbelser på at følge den politiske dagsorden om at få flere unge på EUD glemmer vi måske nogle gange at tænke den anden vej rundt. Det er muligvis helt rigtigt for Ali at blive automekaniker.  Men i vores iver efter at klappe de unge ind på erhvervsskolerne skal vi passe på, at vi ikke helt glemmer arvegodset - de fine tanker om at give alle lige chancer i uddannelsessammenhæng.  

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

UU-vejledernetværket er for alle, der arbejder i Ungdommens Uddannelsesvejledning eller interesserer sig for området. I samarbejde med UU-forum i Danmarks Lærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
97 andre er allerede tilmeldt