Langsom forarbejdningshastighed eller koncentrationsbesvær kan spille ind på resultatet, hvis en elev i specialtilbud tager Ordblindetesten.,

Læsevejledere skal være varsomme med at bruge Ordblindetesten til elever i specialtilbud

Den nationale ordblindetest er udviklet til elever, hvor ordblindhed er den eneste åbenlyse forklaring på deres læsevanskeligheder. Det kan derfor være misvisende at bruge testen på specialskoler, lyder ekspertsvaret om en elev med gennemgribende udviklingsforstyrrelse.

Publiceret

Om Ordblindetesten

Ordblindetesten er ikke afprøvet på elever med blandedevanskeligheder, hvor der er usikkerhed for, om læsevanskelighedernerent faktisk er det primære problemområde. Det kan dreje sig omelever med syn- eller hørenedsættelser eller elever, der hardiagnosen ADHD eller en kognitiv funktionsnedsættelse. Sådanneelever bør undersøges med individuelle testredskaber, hvortestvejleder i højere grad har mulighed for at afgøre, om elevenhar forstået opgaven, og om denne rent faktisk gør forsøg på atløse opgaven.

Kilde: Vejledning til Ordblindetesten

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ordblindenetværket giver fagfolk mulighed for at sparre med hinanden og udveksle erfaringer om undervisningen af ordblinde elever. Det har en læsevejleder benyttet sig af. Hendes skole har en elev i 8. klasse med diagnosen "gennemgribende udviklingsforstyrrelse". Eleven har siden skolestart gået i en almen klasse med hjælp fra en støttelærer, og hans dansklærer har mistanke om, at han er ordblind.

Dansklæreren vil gerne have eleven testet, men skolens læsevejleder er i tvivl om, hvilken test hun bør anvende.

"I vejledningen til ordblindetesten kan jeg læse, at elever med en kognitiv funktionsnedsættelse skal testes med et individuelt testredskab, hvor testvejleder har mulighed for at afgøre, om eleven har forstået opgaven. Jeg tænker, at den pågældende elev kommer ind under denne kategori. Hvilken test kan anbefales det at anvende til disse elever", spørger hun ud i netværket.

Elevens alder og klassetrin spiller ind på testscoren

Spørgsmålet har kastet et længere svar af sig fra specialkonsulent Trine Nobelius fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Hun er redaktør af Ordblindenetværket og styrelsens ekspert i den nationale ordblindetest.

"Ordblindetesten er udviklet til elever, hvor der ikke er andre åbenlyse forklaringer på elevernes læsevanskeligheder end ordblindhed. Ordblindetesten er derimod ikke udviklet til elever på specialskoler, hvilket betyder, at grænseværdierne på Ordblindetesten kan være misvisende at anvende på denne gruppe elever", svarer Trine Nobelius.

Svært at teste tosprogede elever med ringe dansk ordforråd for ordblindhed

Da Ordblindetesten trækker informationer om elevens alder og klassetrin via UNI-login, bliver elevens score sammenlignet med det klassetrin, elevens UNI-login svarer til.

"Det giver således kun mening at teste elever med Ordblindetesten, som undervises på samme eller nogenlunde samme niveau, som deres UNI-login er angivet til", forklarer Trine Nobelius.

Helhedsvurdering kan afdække elevens vanskeligheder

Ved alle elever skal skolen se tydelige tegn på ordblindhed, inden læsevejlederen griber til Ordblindetesten. Ved elever med for eksempel generelle læringsvanskeligheder, langsom forarbejdningshastighed eller koncentrationsbesvær, skal man være endnu mere sikker på, at der er tegn på ordblindhed, pointerer Trine Nobelius.

Så inden man vælger at teste en elev med en generel langsom forarbejdningshastighed med Ordblindetesten, bør man lave en helhedsvurdering af eleven.

"Det er vigtigt at forsøge at afgøre, hvad der er elevens primære vanskelighed med skriftsproget. Skyldes det fonologisk omkodning eller mere generelle vanskeligheder? Begge måder at anskue eleven på kan være i spil, alt efter hvor man som fagperson skønner, at den primære vanskelighed ligger", siger Trine Nobelius.

En elev, som generelt har en meget lav bearbejdningshastighed, vil alene på grund af det score lavt i Ordblindetesten, fordi tidsforbruget en vigtig faktor for den samlede score.

"Hvis en elev er langsom på andre områder end blot det fonologiske, er der meget, som tyder på, at elevens vanskeligheder med læsning er knyttet til langsom forarbejdningshastighed og ikke specifikt til ordblindhed", sammenfatter Trine Nobelius.

Alligevel kan eleven have god gavn af den samme intensive læseundervisning, som ordblinde elever får, tilføjer hun.

En god ide at lægge ud med Elbros ordlister

Selv om forældre i dag har retskrav på udredning af ordblindhed fra marts i 4. klasse og frem, kan de ikke forlange, at deres barn testes med Ordblindetesten. Skoler og kommuner kan derfor tilbyde en anden ordblindetest end Ordblindetesten, hvis de er det mindste usikre på, hvorvidt eleven viser tegn på ordblindhed eller ej.

Trine Nobelius anbefaler, at man lægger ud med Elbros ordlister med og uden tidsvurdering, så man får et mål uden forarbejdningshastigheden.

"Hvis der viser sig markante forskelle på de to lister, er der tegn på ordblindhed og dernæst begrundet mistanke om at kunne gå videre i sin afdækning. Hvis eleven ikke scorer markant ringere på nonsensordslisterne end på listerne med rigtige ord, er der ikke tegn på ordblindhed, og eleven skal derfor ikke testes med Ordblindetesten", fastslår Trine Nobelius.