Blog
0   10

Sådan skaber du meningsfulde naturfagsprojekter

Abonner på nyt om Astra-bloggen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Det gavner elevernes motivation og læring, når lærernes, ledernes, forvaltningernes og politikernes mål forenes i gode naturfagsprojekter. Men hvordan gør man det? I det følgende kan du læse de gode råd og væsentlige pointer, der er kommet ud af Astras paneldebat, hvor ‘det meningsfulde naturfagsprojekt’ var på dagsordenen.

Foto: Sanne Vils

Der mangler ikke tilbud til skoler og kommuner om naturfaglige projekter. Naturfagsområdet er prioriteret nationalt med bl.a. Regeringens Naturvidenskabsstrategi og Teknologipagten, der beskriver sammenhænge mellem motivation for naturvidenskab, uddannelse inden for området og rekruttering til samt anvendelse af naturvidenskab inden for erhvervsområdet. Der er netop lanceret en Naturvidenskabelig ABC, der er kommet en ny naturfagsprøve i udskolingen, og der er et ønske om efteruddannelse af lærere og pædagoger.

Ligeledes ses der kommunalt og på skolerne en stor mængde projekter inden for naturfagsområdet, bl.a. støttet af en række fonde, der gerne vil bakke op omkring motivation for og rekruttering til naturvidenskab på forskellige måder. Men kan politikerne høre, hvad lærerne har brug for for at gøre undervisningen vedkommende og med et højt fagligt niveau - og kan lærerne udføre det, som politikere, forvaltning og skolelederne beder om?

“Hvis ikke det giver mening, så gør vi (lærere) noget andet...”

Artiklen fortsætter under banneret

Mange lærere og skoleledere oplever imidlertid projekttrængsel i hverdagen, nogle kan berette om en vis meningsløshed i alt det, de skal udføre i projekterne, og de føler mangel på medinvolvering. I Astra ved vi fra vores samarbejde med kommunerne, at mange forvaltninger og politikere kan opleve modstand og træghed i systemerne, selv om de egentlig synes, at de har sat projekter i gang efter alle kunstens regler og i overensstemmelse med de nyeste tendenser på området. Lærercitatet herover udtrykker meget godt, hvad der sker når projekterne møder eleverne: Naturfagsundervisningen styres af den mening, der skabes i mødet mellem eleven, læreren og indholdet. Derfor er det så vigtigt at skabe sammenhæng mellem mål, når man udvikler projekterne - i dialog.

Til en paneldebat på Big Bang-konferencen har Astra undersøgt, hvordan man bedst skaber sammenhæng mellem forskellige aktørers mål i naturfagsprojekter i kommuner og på skoler. I paneldebatten deltog Mette Mellerup, naturfagslærer; Søren Sohn, naturfagskoordinator; René Henriksen, skoleleder og Anne Mette Ebensgaard, kommunalpolitiker. Vi stillede paneldeltagerne to spørgsmål:

  • Hvis du skulle sætte et naturfagsprojekt i gang i din kommune, hvilke mål skulle der så sættes for projektet?
  • Hvordan forestiller du dig et set-up for naturfagsprojektet, der opfylder målene, du fortalte om ovenfor?

Her er de vigtigste pointer og et par gode råd, der kom ud af debatten:

1. Alle børn skal med - og alle steder skal tænkes ind

Vi driver skole for alle børn i kommunen, så tænk ind, hvordan både normalklasser og specialklasser er inddraget. Måske er der også frie grundskoler, der skal med. Alle kan være med på egne præmisser, grundlæggende kan de samme rammer (folkeskoleloven og fælles mål) være gældende for alle skoleformer. Det er et vigtigt politisk budskab i denne debat.

Og husk, at de fysiske rammer også kan bidrage, fx udearealer, naturskoler, virksomheder mm.

2. De bedste projekter kommer nedefra, men de skal designes i fællesskab

Det er lærerne, der gennem deres praksis ved, hvad der skaber bøvl, og hvad der løfter undervisningen og elevernes læring. På skolerne er der ildsjæle, der gerne løber forrest, når det gælder udviklingen. Støt disse frontløbere, og sørg samtidig for at de andre naturfagslærere kommer med i projektet. Gør udviklingen til et fælles anliggende, fx i naturfagsteamet.

Skolelederen har en rolle som budbringer mellem lærernes praksis og forvaltningens ønsker. Ofte er det lederens lod at prioritere mellem indsatser, og nogen gange må der siges nej! til en lærers ønske for at understøtte forvaltningens krav om udvikling på bestemte områder. Hvis lederen i (endnu) højere grad og gerne systematisk kan bringe viden fra praksis til forvaltningen, er der større chance for at få indflydelse på udviklingen af det næste projekt.

Mange kommuner har en konsulent ansat i forvaltningen, der arbejder for at skabe netop disse forbindelser: Naturfagskoordinatoren. Brug denne person til at sørge for at dele viden fra naturfagsundervisningen, til forvaltningen, til politikerne, og hele vejen tilbage igen. Fx gennem lærernetværk, systematisk dataindsamling og -behandling, dialoger mellem lærere-ledere-forvaltning-politikere og arbejde med kommunale strategier og handleplaner.

3. Der skal være ordentlige rammer for arbejdet

Sørg for at skabe betingelser på skolerne for, at naturfagslærerne kan indgå i udvikling af naturfagsundervisningen. Det gælder fx tid til møder og koordinering af indsatser i naturfagsteams (hvor også ledelsen kan være repræsenteret ind imellem), plads til et befordrende læringsmiljø, hvor udviklingen kan foregå (dvs. ryd andre forhindringer af vejen), passende skemalægning, mulighed for observation af undervisning i aktionslæringsforløb osv.

På forvaltningsniveau kan det også handle om at fastholde et fokus på naturfagsudvikling over længere tid. Hav et beredskab for, hvordan andre indkommende dagsordener håndteres.

4. Anerkendelse af lærere - hvordan gør man det bedst?

Et politisk budskab i paneldebatten var at huske at anerkende lærerne for deres indsats med både undervisning af eleverne og deres lyst til og ønske om at måtte udvikle undervisningen. Et sympatisk budskab, og følgespørgsmålet er jo så, hvordan man bedst anerkender lærerne? En tolkning fra debatten kunne være, at anerkendelsen bør komme til udtryk i netop at tilvejebringe ordentlige rammer for udviklingen: Tid til fagteammøder, plads til refleksion over konkrete tiltag, vidensindsamling, afprøvning, klare vurderingskriterier osv. Anerkendelsen bør falde i form af muligheder for udvikling af faglighed.

5. Kast dig ud i det - det kræver kun et telefonopkald og en kop kaffe

Der var mange interesserede tilhørere, og vi kunne have fortsat lang tid med debatten. Men Big Bang-konferencen er et overflødighedshorn af spændende oplæg og workshops, og derfor måtte vi stoppe debatten til tiden. Heldigvis kunne vi afslutte med en reminder om, at en gruppe med en lærer, en skoleleder, en naturfagskoordinator (eller en anden forvaltningsperson) og en politiker kan samles alle steder. Det kræver ikke ret meget mere end et par telefonopkald og en kop kaffe, så er det første spadestik taget til at forene lærernes, ledernes, forvaltningernes og politikernes mål i gode naturfagsprojekter, der kommer elevernes motivation og læring til gavn.

Find din naturfagskoordinator her.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
7.529 andre er allerede tilmeldt